Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2912502_0001.png
30. september 2024
J.nr. 2024 - 6860
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 700 af 18. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Palle Dragsted (EL).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 700: Spm. om at bekræfte, at adfærdsvirkningerne af at nedsætte bo-og gaveafgiften ved generationsskifte for visse virksomheder forudsættes at bidrage negativt til provenuet
2912502_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at adfærdsvirkningerne af at nedsætte bo-og gaveafgiften ved
generationsskifte for visse virksomheder forudsættes at bidrage negativt til provenuet?
Kan ministeren videre bekræfte, at det forudsættes at dække over ændret lovlig skatte-
planlægning i form af reduceret anvendelsen af såkaldte gældsbreve, jf. afsnit 3.1.1. i ud-
kastet til lovforslag, jf. SAU alm. del
bilag 305? Og ikke en reduktion af arbejdsudbud-
det, på trods af at de økonomiske vismænd i Dansk Økonomi, forår 2024 har vist, at
modtagere af arv reducerer deres arbejdsudbud både med hensyn til arbejdstid og beskæf-
tigelsesfrekvens. Kan ministeren videre bekræfte, at ved beregningen af provenukonse-
kvenserne af at lempe pengetanksreglen, så forudsætter Skatteministeriet, at grundlaget
ikke ændres, jf. tabel 3 i de økonomiske bemærkninger til udkastet til lovforslaget? Mener
ministeren, at det er realistisk, at lempelsen af pengetankreglen ikke vil lede til øget lovlig
skatteplanlægning?
Svar
Der er i provenuvurderingen ved nedsættelse af bo- og gaveafgiften indregnet en adfærds-
effekt som følge af, at satsnedsættelsen vil reducere anvendelsen af gældsbreve ifm. gene-
rationsskifte af erhvervsvirksomheder. Den adfærdseffekt skønnes samlet set at øge min-
dreprovenuet med ca. 20 pct. af den umiddelbare virkning, jf. besvarelsen af SAU alm. del
spm. 566 af 21. juni 2024.
Hvad angår lempelsen af successionsreglerne for aktive ejendomsselskaber er der ikke
indregnet tilsvarende adfærdseffekt. Det må forventes, at selskaber efter de gældende reg-
ler i visse tilfælde tilpasser deres virksomhed og investeringer, i det omfang de har mulig-
hed for at investere sig ud af pengetanksreglen. Lempelsen af successionsreglerne kan øge
enkelte selskabers investeringer i aktive ejendomsselskaber med dette formål. Effekten af
denne adfærdsændring kan ikke kvantificeres, men må forventes at trække i retning af at
øge mindreprovenuet.
Side 2 af 2