I forbindelse med udarbejdelsen af ”Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse af ved generationsskifte” fra november 2021 skønnede Skatteministeriet, at grundlaget for bo-og gaveafgiften udgjorde 8 mia. kr. for de virksomheder som i dag værdiansættes skønsmæssigt i forbindelse med generationsskifte. Af bemærkningerne til udkast til ”Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love”, som blev sendt høring den 28. juni 2024, fremgår det, at retskravet på at anvende en skematisk ordning skønnes at reducere grundlaget for disse virksomheder med 7 mia. kr. Kan ministeren bekræfte, at dette svarer til, at den formelle sats nedsættes med 87,5 pct., dvs. fra i dag 15 pct. til knap 2 pct. for denne gruppe af virksomheder? Dvs. at den ækvivalente nedsættelse af den formelle sats svarer til, at satsen nedsættes med 13,125 pct. point eller til 1,875 pct. Vil ministeren, såfremt denne har ændret skønnet for skattegrundlaget siden 2021, foretage en ny beregning af den ækvivalente nedsættelse af den formelle sats?
Dato: 18-09-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
afgift af dødsboer og gaver , virksomhedsskat