Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2913798_0001.png
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 551
Offentligt
19. august 2024
J.nr. 2024 - 4923
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 551 af 19. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm. om, hvad status er for arbejdet med at ændre den nuværende lovgivning om beskatning ved udstykning
2913798_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for baggrunden for ophævelsen af muligheden for omvurderinger
ved udstykninger i 2013, samt om der i ministeriet i forløbet med implementeringen af de
nye ejendomsvurderinger fra 2016-2024 har pågået overvejelser om at genindføre mulig-
heden for omvurderinger ved udstykninger med de nye ejendomsvurderinger?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Vurderingsstyrelsen:
”I
oktober 2013 valgte den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) på baggrund af kritik fra Rigsrevisionen at suspendere det gamle
ejendomsvurderingssystem. I forlængelse heraf blev muligheden for at få en ekstraordi-
nær vurdering efter § 4 i den gamle vurderingslov
såkaldte § 4-vurderinger, som også
har været omtalt som straksvurderinger
uden for de almindelige vurderingsterminer
også suspenderet.
§ 4-vurderingernes primære formål var at danne grundlag for beregning af tinglysningsaf-
gift ved ejendomshandler. Dette skal ses i lyset af, at beregningen af tinglysningsafgiften
skete på baggrund ejendomsvurderingen. Pr. 1. januar 2014 blev koblingen mellem ejen-
domsvurderingen og tinglysningsafgiften imidlertid ophævet, og beregningen af tinglys-
ningsafgiften skulle fremadrettet ske på baggrund af handelsprisen. § 4-vurderingerne
blev derfor ophævet, da ejendomsvurderingsloven fra og med den 1. januar 2018 afløste
den gamle vurderingslov.
Det er væsentligt at bemærke, at § 4-vurderingerne ikke havde direkte skattemæssig betyd-
ning for ejendomsskatterne. Det betyder, at § 4-vurderingerne ikke havde betydning for
ejendomsskatterne på det tidspunkt, hvor vurderingen blev foretaget, og i de fleste til-
fælde udgjorde de ikke direkte beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne. Henset hertil
fremrykkede § 4-vurderingerne selvsagt ikke beskatningstidspunktet, og der var
ligesom
i dag
også dengang en forskydning mellem vurderings- og beskatningstidspunktet.
En § 4-vurdering havde alene indirekte skattemæssig betydning for ejendomsskatterne på
den måde, at den kunne få betydning for den efterfølgende vurdering eller omvurdering
på vurderingsterminen og dermed det efterfølgende beskatningsgrundlag. Betydningen
afhang dog af tidspunktet for, hvornår § 4-vurderingen blev foretaget i forhold til den
førstkommende vurderingstermin.
Hvis den førstkommende vurderingstermin var en almindelig vurdering, havde § 4-vurde-
ringen ikke betydning, og den almindelige vurdering blev foretaget i et nyt vurderingsni-
veau. Hvis den første vurderingstermin var en omvurdering, fik § 4-vurderingen betyd-
ning idet, der ved omvurderingen blev taget højde for alle ændringer af ejendommen, her-
under forhold konstateret ved § 4-vurderingen.
Det var kun i de tilfælde, hvor den førstkommende vurderingstermin var en såkaldt årsre-
gulering, at § 4-vurderingen blev kopieret til årsreguleringen, som udgjorde beskatnings-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm. om, hvad status er for arbejdet med at ændre den nuværende lovgivning om beskatning ved udstykning
2913798_0003.png
grundlag for ejendomsskatterne for de år, hvor en almindelig årsregulering af forrige vur-
dering skulle have dannet beskatningsgrundlaget. Det bemærkes, at årsreguleringen
hvorefter der skete en regulering af ejendoms- og grundværdierne i året mellem de almin-
delige vurderinger på grundlag af den konstaterede udvikling i handelspriserne
blev op-
hævet med virkning fra indkomståret 2007, og § 4-vurderingerne har dermed ikke siden
kunnet udgøre direkte beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne.
Ophævelsen af reglerne om § 4-vurderinger skal således ses i lyset af, at de meget sjældent
havde betydning i praksis, efter at beregningen af tinglysningsafgiften ikke længere skete
på baggrund af ejendomsvurderingen.”
Henset til § 4-vurderingernes meget sjældne betydning i praksis, ses der ikke at have været
overvejelser om at genindføre reglerne ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven eller
senere som led i udrulningen af det nye ejendomsvurderingssystem.
Side 3 af 3