Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2916569_0001.png
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. oktober 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Astrid Knigge
2024-11566
3428328
Besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets
Skatteudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del), som
Folketingets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm., om en boligejer, der har købt en ejendom den 1. januar 2024, hæfter for kommunale efterreguleringer af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023 på omkring 12.000 kroner fremsendt af kommunen til den nye boligejer i juni 2024
Spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af forrige spørgsmål redegøre for,
om et kommunalt krav om efterregulering af ejendomsskat mod
en tidligere og nu afdød ejer med rimelighed kan føre til en
genåbning af et afsluttet dødsbo i skifteretten med det resultat,
at den allerede fordelte arv efter afdøde mellem afdødes hustru
og parrets tre børn, hvor børnenes arv er båndlagt til de fylder
21 år, vil blive fordelt anderledes?”
Svar
:
Justitsministeriet har på baggrund af Skatteministeriets besvarelse af [dato]
af spørgsmål nr. 668 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg forstået
spørgsmålet således, at der spørges til, hvorvidt den nuværende ejer (køber)
af en fast ejendom kan rette et krav mod en tidligere afdød ejer (sælger) for
dennes ejerperiode af den faste ejendom, og om et sådant krav kan føre til
en genåbning af den tidligere ejers (sælgers) dødsbo.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har til brug for udtalelsen indhentet en
udtalelse fra Retten på Frederiksberg, Retten i Odense, Retten i
Randers og Retten i Aarhus og kan oplyse følgende:
Anvendelsen
af
genoptagelsesbestemmelsen
i
dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, beror altid på en konkret
vurdering i den enkelte sag, hvori blandt andet indgår størrelsen
af den nuværende ejers krav sammenholdt med boets
behandlingsform. Har boet været behandlet som et insolvent
bobestyrerbo eller et boudlæg, vil en genoptagelse normalt ikke
finde sted, da der ikke er aktiver at behandle, ligesom beløbet i
solvente bobestyrerboer skal være af en vis størrelse, før det
under henvisning til udgifterne ved en genoptagelse er
forsvarligt at forfølge kravet.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at forfølge sit krav,
selvom boet fik genskabt sin partsevne, følger det af
dødsboskiftelovens § 83, stk. 1, jf. § 81, stk. 3, nr. 2, jf. § 10 a,
stk. 1, at retten til dækning af et krav mod afdøde bortfalder,
hvis dette ikke er anmeldt inden 8 uger efter, at der har været
indrykket proklama i Statstidende. Et sådant proklama
indrykkes normalt i forbindelse med boets udlevering, og det må
derfor antages, at fristen for anmeldelse af krav mod afdøde er
sprunget, når der fremsættes en begæring om genoptagelse.
Side 2/3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm., om en boligejer, der har købt en ejendom den 1. januar 2024, hæfter for kommunale efterreguleringer af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023 på omkring 12.000 kroner fremsendt af kommunen til den nye boligejer i juni 2024
Undtagelserne til præklusion i medfør af dødsboskiftelovens §
83, stk. 1, fremgår af samme bestemmelse i stk. 2. Det fremgår
heraf, at undtaget for præklusion er
1) krav, der hviler på ejendomsret, når genstanden var i boets
besiddelse og mærket på en sådan måde, at ejerforholdet
fremgik heraf eller boet havde kendskab til ejerforholdet eller
der forelå omstændigheder, som var egnede til at vække
mistanke om ejerforholdet,
2) krav sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, herunder
lån sikret ved pant efter ejendomsskattelovens kapitel 8. Krav
sikret ved håndpanteret i et ejerpantebrev undtages dog kun,
hvis boet er eller burde være bekendt med kreditorernes
identitet, og
3) krav på skatter og afgifter, i det omfang det er bestemt i anden
lovgivning.
Er ejendommen derimod solgt af dødsboet, er der ikke tale om
et krav mod afdøde, som anført i dødsboskiftelovens § 81, stk.
3, nr. 2, men om et krav mod boet. Dette krav prækluderes ikke,
hvorfor spørgsmålet om præklusion i dette tilfælde ikke vil have
betydning for spørgsmålet om genoptagelse efter § 103, stk. 1,
nr. 1. I dette tilfælde henvises der til det almindelige
udgangspunkt vedrørende spørgsmålet om genoptagelse, som er
beskrevet ovenfor.”
Side 3/3