Af svar på SAU alm. del – spørgsmål nr. 87 (2022-23, 2. samling) fremgår det, at ”Skatteministeriets beregninger i forbindelse med afgiftsændringer på tobak er baseret på en model, der ikke er opdelt på grænsehandel fra samtlige lande, hvorfra danskere grænsehandler. Modellen er derimod opdelt på to landekategorier benævnt ”Tyskland” og ”Syd- og Østeuropa”, hvor grænsehandel i ”Tyskland” dog også dækker over grænsehandel i andre omkringliggende lande, herunder Sverige.” Der er tilsyneladende afgiftsstigninger på vej i vores omkringliggende lande, herunder Tyskland, hvor en pakke cigaretter vil stige med i gen. 8-8,7 cents pr. år mellem 2022 og 2026, jf. pressemeddelelse fra German Federal Ministry of Finance (marts 2021): Tobacco Duty Modernisation Act adopted. Vil ministeren oplyse, hvor meget det danske provenu skønnes at ville stige, som følge af planlagte afgiftsforhøjelser i udlandet?
Dato: 07-11-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
punktafgifter