Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2903854_0001.png
10. september 2024
J.nr. 2024 - 6033
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 647 af 21. august 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 647: Spm. om at oplyse de provenumæssige konsekvenser af at sænke PAL-skattesatsen fra de nuværende 15,3 pct. til 14,3 pct.
2903854_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser af at sænke PAL-skattesatsen fra
de nuværende 15,3 pct. til 14,3 pct.? Ministeren bedes opgøre den umiddelbare virkning,
virkningen efter tilbageløb samt virkningen efter tilbageløb og adfærd i det omfang dette
er muligt. Ministeren bedes særligt vurdere effekten af, at den lavere PAL-skattesats på
sigt vil medføre højere pensionsudbetalinger med deraf følgende større skattebetaling og
lavere udgift til overførselsindkomst mv.
Svar
Efter gældende regler beskattes afkastet af aktiver placeret i pensionsdepoter løbende.
Pensionsafkastskatten (PAL-skatten) udgør 15,3 pct. og betales af det skattepligtige pensi-
onsafkast.
En nedsættelse af PAL-skattesatsen til 14,3 pct. skønnes at medføre et umiddelbart min-
dreprovenu fra PAL-skat på varigt ca. 2,4 mia. kr. (2025-niveau), svarende til et samlet
mindreprovenu på ca. 0,9 mia. kr. efter indregning af virkning på indkomstskat, modreg-
ning i social pension og boligydelse mv. samt tilbageløb fra moms og afgifter af øgede
pensionsudbetalinger på sigt,
jf. tabel 1.
De øgede pensionsudbetalinger skal ses i sammen-
hæng med, at en lavere løbende beskatning af afkastet på pensionsopsparing isoleret set
vil medføre en omtrent tilsvarende stigning i pensionsformuen og dermed i de indkomst-
skattepligtige pensionsudbetalinger på sigt.
Opgørelsen tager udgangspunkt i det skønnede strukturelle niveau for PAL-skatten, idet
der er store udsving i det årlige faktiske provenu. Det er lagt til grund for beregningerne,
at det strukturelle niveau for PAL-skatten udgør 1,2 pct. af BNP i 2025, hvilket svarer til
ca. 36 mia. kr. (2025-niveau) i 2025.
Tabel 1. Konsekvenser for de offentlige finanser ved at sænke PAL-skattesatsen til 14,3 pct.
Mia. kr. (2025-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter skat og modregning
Virkning efter skat, modregning og tilbageløb
-2,4
-1,2
-0,9
Anm.: I beregningen er der benyttet en gennemsnitlig marginalprocent til modregning af større pensionsudbetalinger blandt
beskæftigede på 50,4 pct.,
jf. Regneprincipper på personskatteområdet, Finansministeriet og Skatteministeriet maj 2024, s.
95.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomisk Redegørelse, maj 2024.
En sænkelse af PAL-skatten, må forventes at have en række modsatrettede adfærdsmæs-
sige konsekvenser, som der ikke er foretaget en nærmere kvantitativ vurdering af. Det
gælder afledte virkninger på arbejdsudbud, opsparing og porteføljesammensætning.
En lavere PAL-skat må således forventes at trække i retning af et øget arbejdsudbud, idet
marginalprocenten på pensionsopsparing og dermed arbejdsindkomst reduceres.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 647: Spm. om at oplyse de provenumæssige konsekvenser af at sænke PAL-skattesatsen fra de nuværende 15,3 pct. til 14,3 pct.
2903854_0003.png
En lavere PAL-skat vil øge det effektive afkast på pensionsopsparingen, hvilket må for-
ventes at øge den samlede private opsparing. Virkningen er dog ikke nødvendigvis enty-
dig, idet en lavere beskatning også indebærer at der derved ikke behøves lige så meget op-
sparing for at opretholde de samme forbrugsmuligheder som pensionist.
En lavere PAL-skat vil øge den økonomiske tilskyndelse til opsparing via pensionssyste-
met relativt til anden opsparing. Dermed kan der forventes en reduktion i fx fri opsparing
eller opsparing i ejerbolig. I de tilfælde, hvor opsparing i øvrige midler er højere beskattet
end pensionsopsparing, vil omlægningen af opsparingen fra andre midler til pensionsop-
sparing isoleret set medføre et yderligere mindreprovenu for staten.
Nettovirkningen på de offentlige finanser af ændret opsparing og formuesammensætning
er således usikker.
Side 3 af 3