SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om at redegøre for effekterne af at reducere satserne for aktieindkomstskatten og kapitalindkomstskat (både positiv og negativ) per procentpoint fra det nuværende niveau ned til 20 pct.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

12. september 2024

J.nr. 2024 - 5917

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 638 af 16. august 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om at redegøre for effekterne af at reducere satserne for aktieindkomstskatten og kapitalindkomstskat (både positiv og negativ) per procentpoint fra det nuværende niveau ned til 20 pct.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne af at reducere satserne for aktieindkomstskatten og

kapitalindkomstskat (både positiv og negativ) per procentpoint fra det nuværende niveau

ned til 20 pct.? Dvs. i første beregning (fra 42 til 41 pct.) sænkes kun de øverste satser for

aktieskat og positiv kapitalindkomst, mens i sidste beregning (fra 21 pct. til 20 pct.) sæn-

kes alle satser, både høj og lav aktieskat samt positiv og negativ kapitalindkomst. Effek-

terne bedes opgøres både i 2030, 2035 og som varig virkning. Opgørelsen bedes inde-

holde effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini samt selvfinansieringsgrad og sam-

fundsøkonomisk virkning.

Svar

Med gældende regler beskattes aktieindkomst med 27 pct. op til en progressionsgrænse på

61.000 kr. (2024-niveau) og derefter med 42 pct. Progressionsgrænsen er det dobbelte

for sambeskattede personer under ét, dvs. 122.000 kr.

Positiv nettokapitalindkomst beskattes med en gennemsnitlig skatteprocent på godt 37

pct., idet den indgår i grundlaget for bundskatten (12,01 pct.) samt i den skattepligtige

indkomst, hvoraf der betales kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit). Den del af den posi-

tive nettokapitalindkomst, der overstiger en beløbsgrænse på 50.500 kr. i 2024, beskattes

derudover med en højere sats på i alt 42 pct. (skatteloftet for positiv nettokapitalind-

komst), hvis summen af den positive nettokapitalindkomst og den personlige indkomst

(dvs. lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer mv.) samtidig overstiger topskat-

tegrænsen.

Negativ nettokapitalindkomst indgår i den skattepligtige indkomst, dvs. med en skatte-

værdi på 25,1 pct. For den del af den negative nettokapitalindkomst, der er under 50.000

kr., det dobbelte for ægtepar, ydes en rentefradragskompensation på 8 pct., så skattevær-

dien er 33,1 pct. i gennemsnit.

Beregningerne af ændringer i beskatningen af kapitalindkomst er foretaget således, at ved

at en reduktion af satsen på 42 pct. ned til 38 pct. nedsættes skatteloftet for positiv netto-

kapitalindkomst til den ønskede procentsats. Ved nedsættelser fra 37 pct. og ned til godt

25 pct. medregnes kun en gradvist mindre andel af den positive nettokapitalindkomst i

bundskattegrundlaget. Ved nedsættelser fra 25 pct. og til 20 pct. medregnes kun en grad-

vist mindre andel af kapitalindkomsten (både positiv og negativ) i den skattepligtige ind-

komst, der således kommer til at virke som en nedsættelse i kommuneskatten.

En nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst og aktieindkomst

–

både positiv og

negativ

–

til 20 pct. skønnes at medføre et mindreprovenu på godt 10 mia. kr. i umiddel-

bar virkning og ca. 7¾ mia. kr. efter tilbageløb. Ændringen skønnes at øge indkomstfor-

skellene med ca. 0,82 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Der er beregningsteknisk antaget en selvfinansieringsgrad på 25 pct. ved nedsættelser af

den høje sats for positiv nettokapitalindkomst og den høje sats for aktieindkomst samt en

selvfinansieringsgrad på ca. 7 pct. ved ændringer af bundskatten af positiv

Side 2 af 4

nettokapitalindkomst. Der er ikke opgjort adfærdsvirkninger ved nedsættelser til mindre

end 34 pct., da de økonomiske ministerier ikke aktuelt skønner konkret over de afledte

adfærdsvirkninger af en ændring af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (der

som nævnt går op til 33,1 pct.).

Der er tale om omfattende beregninger, og der er derfor alene opgjort virkningerne for

2030.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved at nedsætte skattesatserne for positiv nettokapitalindkomst

i 2030

Umiddel-

bart min-

drepro-

venu

Mindre-

provenu

efter til-

bageløb

Mindrepro-

venu efter til-

bageløb og

adfærd

BNP

virk-

ning

Velstand Ændring i

(samfunds- Gini-koef-

økonomi)

ficient

Pct.-point

300

550

850

1.150

1.450

1.700

2.000

2.300

150

300

400

550

700

850

1.000

1.150

0,03

0,07

0,10

0,14

0,17

0,21

0,24

0,28

0,31

0,35

0,39

0,42

0,46

0,50

0,54

0,58

0,62

0,66

0,70

0,74

0,78

0,82

Sats

Pct.

Mio. kr. (2024-niveau)

-750

-1.450

-2.200

-2.950

-3.750

-4.650

-5.550

-6.450

-7.350

-7.600

-7.800

-8.050

-8.300

-8.550

-8.750

-9.150

-9.500

-9.650

-9.750

-9.850

-9.950

-10.050

-550

-1.150

-1.700

-2.250

-2.850

-3.550

-4.250

-4.950

-5.650

-5.850

-6.000

-6.200

-6.400

-6.550

-6.750

-7.050

-7.350

-7.400

-7.500

-7.600

-7.650

-7.750

-400

-850

-1.250

-1.700

-2.150

-2.750

-3.300

-3.850

Arbejdsud-

budsvirkning

Fuldtidsper-

soner

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.650

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. (hvoraf 15 pct.-point vedrører arbejdsudbuddet) ved nedsættelser

af skatteloftet for kapitalindkomst og i den høje sats for aktieindkomst samt en selvfinansieringsgrad på ca. 7 pct. (som vedrører arbejdsudbud-

det) for den del af nedsættelserne, der sker i grundlaget for bundskatten. Provenu, samfundsøkonomi og BNP er afrundet til nærmeste 50 mio.

kr., og virkning på arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. De opgjorte virkninger på BNP afspejler den isolerede BNP-virk-

ning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet. Den opgjorte samfundsøkonomiske virkning afspejler alene ændringen i arbejdsudbuddet.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskrevet til 2025 opgjort i 2024- niveau med forud-

sætningerne i Økonomisk Redegørelse (december 2023) og den mellemfristede fremskrivning i 2030-planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

Side 3 af 4

Det bemærkes, at en lempelse i aktieindkomstbeskatningen (særligt den høje sats) vil give

en større mulighed for hovedaktionærer til at reducere deres skattebetaling ved at få ud-

betalt en større del af deres indkomst som udbytte frem for som løn. Der er i de viste

skøn set bort fra afledte virkninger på provenu og arbejdsudbud af øget indkomsttrans-

formation fra hovedaktionærer.

Beregningerne er generelt omfattet af betydelig usikkerhed

–

herunder også de skønnede

umiddelbare provenuvirkninger

–

da udviklingen i især aktieindkomst over tid varierer

mere end fx udviklingen i lønninger, og da fremskrivningen af kapitalindkomst er følsom

overfor udviklingen i renteniveauet.

Side 4 af 4