SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om at opgøre effekterne af at reducere selskabsskattesatsen trinvist med 1 procentpoint fra 22 pct. ned til 12 pct.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

12. september 2024

J.nr. 2024 - 6108

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 635 af 16. august 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om at opgøre effekterne af at reducere selskabsskattesatsen trinvist med 1 procentpoint fra 22 pct. ned til 12 pct.

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne af at reducere selskabsskattesatsen trinvist med 1 pro-

centpoint fra 22 pct. ned til 12 pct.? Der ønskes både en opgørelse med implicit regule-

ring af overførselsindkomster og en opgørelse uden regulering af overførselsindkomster.

Opgørelsen bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud, timeløn, BNP og Gini

samt selvfinansieringsgrad og samfundsøkonomisk virkning.

Svar

Som redegjort for i besvarelse af SAU alm. del

–

spm. 729 (Folketingsåret 2022-23) vil en

nedsættelse af selskabsskatten øge incitamentet til at investere i private virksomheder,

hvilket vil trække i retning af et større kapitalapparat og dermed højere produktivitet. En

højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket har en afsmittende

virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af de satsregulerede

overførsler. Det skønnes eksempelvis med betydelig usikkerhed, at en nedsættelse af sel-

skabsskatten fra 22 pct. til 21 pct. vil øge timelønnen med ca. 0,2 pct. Efter gældende reg-

ler vil det medføre en tilsvarende opregulering af de satsregulerede overførsler i form af

fx folkepension og SU.

tabel 1

er vist de skønnede økonomiske effekter ved en nedsættelse af selskabsskatten,

når overførselsindkomsterne reguleres efter gældende regler.

Hvis det alternativt lægges til grund, at de satsregulerede overførsler ikke reguleres med

den estimerede effekt på timelønnen, vil en nedsættelse af selskabsskatten alene have en

positiv effekt på lønningerne, men ikke på overførselsindkomsterne. Det vil øge incita-

mentet til at arbejde og derigennem bidrage til et øget arbejdsudbud mv. Samtidig vil det

reducere mindreprovenuet ved at nedsætte selskabsskatten. Det vil dog også øge ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten. Uden regulering af overførselsindkom-

sterne vil der være en større virkning på arbejdsudbuddet som følge af en betydelig delta-

gelseseffekt, idet den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse i stedet for på over-

førselsindkomst øges.

tabel 2

nedenfor er vist effekterne ved en nedsættelse af selskabsskatten, når det lægges

til grund, at den estimerede afsmittende effekt på overførselsindkomsterne neutraliseres.

Det bemærkes, at en sådan hypotetisk neutralisering i praksis ville skulle implementeres

som en diskretionær mindreregulering af indkomstoverførslerne, fx i form af et årligt fra-

drag i satsreguleringsprocenten, som svarer til den isolerede stigning i timelønnen, som

skønnes at kunne henføres til nedsættelsen af selskabsskatten. Det skal understreges, at

det ikke hermed kan garanteres, at overførselsmodtagerne vil være stillet uændret

–

set i

forhold til en situation uden nedsættelse af selskabsskatten og en diskretionær mindrere-

gulering af overførslerne. Det skyldes, at der i praksis vil være betydelig usikkerhed, dels

om størrelsen af den isolerede, afledte effekt på timelønningerne

–

og dermed om den af-

ledte effekt på reguleringen af indkomstoverførslerne

–

dels om hvornår den forventede

effekt på timelønnen vil opstå.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om at opgøre effekterne af at reducere selskabsskattesatsen trinvist med 1 procentpoint fra 22 pct. ned til 12 pct.

Afslutningsvis bemærkes, at det ikke på tilsvarende vis vil være muligt at neutralisere den

skønnede effekt af selskabsskattenedsættelsen på de offentlige lønninger, da disse er afta-

lebestemt af arbejdsmarkedets parter og ikke via lovgivning.

Tabel 1. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats med implicit regulering af over-

førselsindkomster (2024-niveau)

Virk-

ning

på

time-

løn

Pct.

0,2

0,4

0,6

0,7

0,9

1,1

1,3

1,4

1,6

1,8

Sats

Pct.

Umiddel-

bar pro-

venuvirk-

ning

Mia. kr.

-3,6

-7,3

-10,9

-14,5

-18,2

-21,8

-25,4

-29,1

-32,7

-36,3

Provenu

efter til-

bageløb

Mia. kr.

-3,1

-6,3

-9,4

-12,6

-15,7

-18,9

-22,0

-25,1

-28,3

-31,4

Provenu

efter tilba-

geløb og

adfærd

-1,8

-3,7

-5,8

-7,9

-10,2

-12,6

-15,1

-17,7

-20,4

-23,2

Arbejdsud-

bud

200

500

700

900

1.100

1.300

1.500

1.700

1.900

2.100

BNP

2,8

5,6

8,3

11,0

13,6

16,2

18,7

21,2

23,6

26,0

Sam-

funds-

økonomi

Mia. kr.

1,4

2,6

3,8

4,9

5,8

6,6

7,3

8,0

8,5

8,9

Virkning

på Gini

Pct.-point

0,00

Mia. kr. Fuldtidspers. Mia. kr.

Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse August 2024.

Kilde: Skatteministeriet.

Tabel 2. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats uden regulering af overførsels-

indkomster (2024-niveau)

Virk-

ning

på

time-

løn

Pct.

0,2

0,4

0,6

0,7

0,9

1,1

1,3

1,4

1,6

1,8

Sats

Pct.

Umiddel-

bar pro-

venuvirk-

ning

Mia. kr.

-3,3

-6,7

-10,0

-13,5

-16,8

-20,2

-23,5

-27,0

-30,3

-33,7

Provenu

efter til-

bageløb

Mia. kr.

-2,9

-5,8

-8,7

-11,8

-14,7

-17,6

-20,5

-23,5

-26,5

-29,4

Provenu

efter tilba-

geløb og

adfærd

Arbejdsud-

bud

BNP

Sam-

funds-

økonomi

Mia. kr.

1,5

2,8

4,0

5,1

6,1

7,0

7,8

8,5

9,1

9,5

Virkning

på Gini

Pct.-point

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

0,07

0,08

0,09

0,10

Mia. kr. Fuldtidspers. Mia. kr.

-1,5

400

3,0

-3,1

900

6,0

-4,9

1.300

8,9

-6,9

1.700

11,6

-8,8

2.199

14,4

-10,9

2.500

17,1

-13,1

2.900

19,8

-15,6

3.200

22,4

-18,0

3.600

25,0

-20,5

4.000

27,6

Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse August 2024.

Kilde: Skatteministeriet.

Der er der i beregningerne ikke taget højde for OECD-aftalen om minimumsbeskatning,

som Danmark har tilsluttet sig 8. oktober 2021. Aftalen indebærer bl.a., at multinationale

koncerner, der omsætter for mere end 750 mio. euro om året, efter reglerne mindst vil

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om at opgøre effekterne af at reducere selskabsskattesatsen trinvist med 1 procentpoint fra 22 pct. ned til 12 pct.

skulle betale en effektiv minimumsskat på 15 pct. Den effektive selskabsskat kan være la-

vere end den nominelle selskabsskattesat fx på grund af overnormale fradrag og gunstige

afskrivningsregler.

Reglerne om minimumsbeskatning vil isoleret set trække i retning af at reducere mindre-

provenuet ved en nedsættelse af den nominelle selskabsskattesats, da minimumsbeskat-

ning vil modvirke nedsættelser under 15 pct. effektivt for de omfattede selskaber. Dette

vil også reducere effekterne på arbejdsudbud, BNP og samfundsøkonomi.

Side 4 af 4