SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 634: Spm. om at opgøre effekterne af at afskaffe afgifterne på hver af følgende: Tinglysning, arbejdsskade, is, kaffe, chokolade, affald, råstofmaterialer, spildevand, ledningsført vand, spil - samt effekten af at reducere spiritusafgiften til EU’s minimumssats

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

3. oktober 2024

J.nr. 2024 - 5877

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 634 af 16. august 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Matilde Roi Fischer

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 634: Spm. om at opgøre effekterne af at afskaffe afgifterne på hver af følgende: Tinglysning, arbejdsskade, is, kaffe, chokolade, affald, råstofmaterialer, spildevand, ledningsført vand, spil - samt effekten af at reducere spiritusafgiften til EU’s minimumssats

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne af at afskaffe afgifterne på hver af følgende: Tinglysning,

arbejdsskade, is, kaffe, chokolade, affald, råstofmaterialer, spildevand, ledningsført vand,

spil -

samt effekten af at reducere spiritusafgiften til EU’s minimumssats? Opgørelsen be-

des indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini samt selvfinansieringsgrad

og samfundsøkonomisk virkning.

Svar

Ændringer af afgifter vil typisk have en række afledte konsekvenser. Herunder konse-

kvenser for salg og forbrug af afgiftsvaren samt for arbejdsudbuddet. For de afgiftsvarer,

hvor forbruget er forbundet med eksterne omkostninger eller skadevirkninger, herunder

fx offentlige sundhedsudgifter til behandling af følgesygdomme som følge af forbrug af

alkohol eller forringet vandmiljø og biodiversitet som følge af forringet rensning af hus-

og industrispildevand, kan lave eller ingen afgifter medføre et samfundsøkonomisk tab

som følge af de afledte forbrugskonsekvenser.

En afskaffelse af afgifterne på tinglysning, arbejdsskade, konsumis, kaffe, chokolade- og

sukkervarer, affald, råstofmaterialer, spildevand, ledningsført vand og spil samt en ned-

sættelse af spiritusafgiften skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et samlet min-

dreprovenu på ca. 13�½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (2024-niveau),

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkninger ved afskaffelse af en række afgifter samt nedsættelse af afgiften på spi-

ritus (2024-niveau)

Umiddelbart

provenu

Mio. kr.

Tinglysning

Arbejdsskade

Konsumis

Kaffe

Chokolade- og

sukkervarer

Affald

Råstofmaterialer

Spildevand

Ledningsført vand

Spil

Spiritus

I alt

-5.700

-650

-350

-275

-2.625

-175

-275

-1.600

-2.575

-700

-15.100

Provenu efter

tilbageløb

Mio. kr.

-5.025

-525

-350

-250

-2.625

-175

-275

-1.600

-2.025

-700

-13.700

Provenu efter tilbage-

løb og adfærd

Mio. kr.

-4.825

-500

-350

-250

-2.475

-150

-175

-275

-1.575

-2.375

-450

-13.400

Selvfinansie-

ringsgrad

Pct.

-16

Anm.: Provenuet er opgjort for året 2025 (2024-niveau) og afrundet til nærmeste 25 mio. kr., hvorfor de viste virkninger ikke

nødvendigvis summer til totalen.

1) Der er i beregningen ikke taget højde for, at afskaffelse af tinglysningsafgiften kan påvirke antallet af ejendomshandler.

Der er ligeledes ikke taget højde for afledt virkning på løbende ejendomsskatter, som i et begrænset omfang må forventes

at blive positivt påvirket af en nedvæltning i ejendomspriser.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 2 af 4

En afskaffelse af afgiften på chokolade- og sukkervarer indebærer en selvfinansierngsgrad

på ca. 6 pct. Det skyldes, at mindreprovenuet ved afskaffelsen i et vist omfang opvejes af

øgede momsindtægter som følge af hjemvendt grænsehandel og øget udenlandsk grænse-

handel i Danmark.

Afgiften på spiritus i Danmark udgør 150 kr. pr. liter ren alkohol. For de EU-lande, hvor

afgiftssatsen for spiritus er over 10 EUR pr. liter ren alkohol, må afgiftssatsen ikke sænkes

til under 10 EUR, hvilket svarer til ca. 74,4 kr. pr. liter ren alkohol. I Danmarks tilfælde

kan spiritusafgiften således ikke sænkes til under ca. 74,4 kr. pr. liter ren alkohol.

Samlet set skønnes arbejdsudbuddet med betydelig usikkerhed at blive øget svarende til

ca. 1.140 fuldtidspersoner og vil via arbejdsudbudseffekten indebære en stigning i BNP på

ca. 1�½ mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Virkninger på arbejdsudbud, BNP, samfundsøkonomi og Gini-koefficient ved afskaffelse af

en række afgifter samt nedsættelse af afgiften på spiritus (2024-niveau)

Arbejds-

udbud

Antal pers.

Tinglysning

Arbejdsskade

Konsumis

Kaffe

Chokolade- og

sukkervarer

Affald

Råstofmaterialer

Spildevand

Ledningsført vand

Spil

Spiritus

I alt

610

270

130

-30

1.140

BNP-

effekt

2,3

Mio. kr.

625

275

1.400

Samfunds-

økonomi

3,4

Mio. kr.

575

475

175

150

200

1.800

Ændring i Gini-

koefficient

Pct.-point

0,00

-0,01

0,00

-0,04

0,00

-0,02

-0,05

-0,02

-0,14

1) Afrundet til nærmeste 10 personer. Det følger, at de viste virkninger ikke nødvendigvis summer til totalen. Nedsættelsen

af spiritusafgiften skønnes isoleret at indebære et reduceret arbejdsudbud, hvilket skyldes, at afgiftens incidens i høj grad

svarer til personfradrag, hvor indkomsteffekten er stor.

2) Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af æn-

dringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af ændret forbrugsadfærd, omstillingsgevinst og automatisk tilbageløb fra

moms og afgifter). Opgjort i forbrugerpriser for år 2025 (2024-niveau).

3) Afrundet til nærmeste 25 mio. kr.

4) Opgjort i faktorpriser for år 2025 (2024-niveau).

5) Fordelingsvirkningerne opgøres før eventuelle adfærdsvirkninger,

jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Det er forud-

sat, at hele den umiddelbare provenuvirkning, der kommer fra danske borgere, ved en given afgiftsafskaffelse overvæltes i

prisen på den pågældende vare.

6) Nedsættelsen af spiritusafgiften skønnes isoleret at indebære et reduceret arbejdsudbud i fuldtidspersoner og en positiv

BNP-virkning fra den afledte arbejdsudbudsvirkning. Det skyldes, at lønsummen hos de personer, der skønnes at øge de-

res arbejdsudbud overstiger lønsummen hos de personer, der skønnes at reducere deres arbejdsudbud, selvom sidst-

nævnte gruppe består af flere personer.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 3 af 4

En afskaffelse af afgifterne skønnes samlet set at indebære en samfundsøkonomisk ge-

vinst inkl. arbejdsudbud på ca. 1¾ mia. kr. blandt andet som følge af mindskede for-

brugs- og grænsehandelsforvridninger samt afledte provenuvirkninger fra ændringer i ar-

bejdsudbuddet. Det bemærkes, at for afgiften på spildevand, råstoffer og affald foreligger

ikke konkrete skøn for værdiansættelse af eksterne skadevirkninger, hvorfor der ikke er

skønnet over mulige eksterne omkostninger ved afskaffelse af afgiften. Prisfølsomheden i

grundlaget for tinglysnings- og arbejdsskadesafgifterne samt afgifterne på affald, råstof-

materialer, spildevand og ledningsført vand vurderes at være forholdsvis beskeden, hvor-

for der beregningsteknisk er forudsat ikke at være forbrugsadfærd ved tiltaget. Det be-

mærkes, at der fraregnet arbejdsudbud dermed ikke opgøres en samfundsøkonomisk virk-

ning ved en afskaffelse af tinglysnings- og arbejdsskadesafgifterne samt afgifterne på af-

fald, råstofmaterialer, spildevand og ledningsført vand. Derudover skønnes en afskaffelse

af spilafgifterne at have en negativ effekt på samfundsøkonomien på 150 mio. kr., før der

tages højde for arbejdsudbudsvirkningen. Det skyldes, at spilforbrug ikke er momsbelagt,

hvorved en stigning i spilforbruget relativt til andet momsbelagt forbrug ved afskaffelse af

spilafgifterne vil påvirke de offentlige finanser negativt.

Afgifter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for

fordelingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den ind-

komst, der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har

dog betydning for, hvor stort et forbrug der kan afholdes for en given disponibel ind-

komst, idet afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Beregningstek-

nisk kan en afgiftsændring således opgøres som en ækvivalent ændring af den disponible

indkomst. En afskaffelse af afgifterne og en nedsættelse af afgiften på spiritus til EU’s mi-

nimumssats skønnes samlet set at svare til en ækvivalent reduktion af indkomstforskel-

lene på ca. 0,14 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 2.

Det bemærkes, at de regnemetoder, der bruges til at skønne over effekterne ved en af-

skaffelse af afgifterne, er udviklet til at beregne afledte virkninger af mere begrænsede af-

giftsændringer. Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet med de skønnede afledte

ændringer i fx forbrug og grænsehandel, som en afskaffelse af en afgift medfører.

Side 4 af 4