Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2901520_0001.png
Beskæftigelseseffekter af klimaløsning for landbruget mv.
28. juni 2024
Nedenfor præsenteres beskæftigelsesskøn ved en CO
2
e-afgift på udledninger fra
husdyr fra 2030 med en marginal sats på 300 kr. pr. ton CO
2
e og et gennemsnitligt
bundfradrag på 60 pct., svarende til en effektiv afgiftssats på 120 kr. pr. ton CO
2
e i
2030. Afgiften indfases lineært fra 2030 til 2035 til en marginal sats på 750 kr. pr.
ton CO
2
e med et gennemsnitligt bundfradrag på 60 pct., svarende til en effektiv
afgiftssats på 300 kr. pr. ton CO
2
e. Dertil indgår effekter fra tilskud til reduceret
gødningsanvendelse på 750 kr. pr. ton CO
2
e ved omlægning af den direkte land-
brugsstøtte fra 2028.
Modellen indeholder dertil følgende elementer:
En
tilskudsordning til lagring af biokul
produceret ved pyrolyse.
Der gives
tilskud til anvendelse af fodertilsætningsstoffer.
Med
Aftale om
Deludmøntning af Grøn Fond
er der reserveret midler hertil frem til 2030. Af
Aftale
om et Grønt Danmark
fremgår, at der fra 2028 og frem lægges op til, at tilskuddet
finansieres inden for rammerne af EU’s landbrugsstøtte.
Der gennemføres en
harmonisering af afgift på F-gasser
på 750 kr. pr. ton
CO
2
e (ikke landbruget).
Regulering af udledninger fra
kulstofrige landbrugsjorde
(afgift kombineret
med tilskud til omkostninger til vådlægning) mhp. udtag af 140.000 hektar lav-
bundsjorder inkl. randareal.
Der skabes de økonomiske rammer for, at der kan etableres
250.000 ha ny
skov
frem mod 2045 ved tilskud til privat skovrejsning og statslig skovrejsning.
CO
2
e-afgiften på udledninger fra husdyr og tilskud til reduceret gødningsanvendelse
ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte forventes at indebære et fald i be-
skæftigelsen i dansk landbrug samt i de relaterede følgeindustrier og i brancher, som
leverer input til landbruget. Omvendt vil de øvrige forslåede tilskud til bl.a. øget
privat skovrejsning og pyrolyse medføre en stigning i beskæftigelsen i land- og skov-
brugssektoren samt øvrige dele af økonomien.
Der er i beregningerne skønnet over beskæftigelseseffekterne af CO
2
e-afgift på hus-
dyr, regulering af gødning samt skovrejsning. Der er i beregningerne ikke taget
højde for evt. beskæftigelsesændringer som følge af støttepuljer til lagring af biokul
produceret ved pyrolyse og styrket indsats for klimateknologiudvikling. Med den
støttepulje, som der er lagt op til at afsætte til lagring af biokul, kan der isoleret set
være en positiv effekt på beskæftigelsen i både landbrug og følgeerhverv samt
bygge- og anlægsbranchen. Endvidere er der i beregningerne ikke taget højde for
tilskud til vådlægning af kulstofrige landbrugsjorder, der dog forventes at have be-
grænsede beskæftigelseseffekter.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at modellen i 2030 vil indebære fald i be-
skæftigelsen i land- og skovbrug (inkl. følgeerhverv) på ca. 1.550 personer svarende
til ca. 2 pct. af den fremskrevne beskæftigelse i land- og skovbrugssektoren (inkl.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om ministeren på baggrund af Aftale om et grønt Danmark vil redegøre for tabet af arbejdspladser i primær- og følgeerhverv i 2030 og 2035
2901520_0002.png
Side 2 af 3
følgeerhverv). Dette vil dog modsvares af en stigning i arbejdspladser andre steder
i økonomien på 1.400 personer,
jf. tabel 1.
Samles set skønnes det, at modellen i
2030 vil føre til et midlertidigt fald i beskæftigelsen på ca. 150 personer på tværs af
økonomien. I 2035 skønnes det samlede beskæftigelsesfald i økonomien at være på
ca. 100 personer,
jf. tabel 1.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de samlede
beskæftigelseseffekter på tværs af økonomien vil være 0 omkring 2037.
Usikkerheden for skønnene skyldes blandt andet, at faldet i beskæftigelsen vil af-
hænge af den teknologiske udvikling. I takt med at flere teknologier bliver tilgæn-
gelige (økonomisk og teknologisk) samt mere udbredte vil belastningen af CO
2
e-
afgiften blive reduceret, idet landbrugsbedrifterne vil kunne reducere afgiftsbetalin-
gen ved at tage teknologierne i brug. Det vil kunne reducere beskæftigelsesfaldet i
land- og skovbrug (inkl. følgeerhverv).
En del af det midlertidige beskæftigelsesfald i økonomien vil ske ved annonceringen
af afgiften, da forventningen om en fremtidig afgift vil få landbrugere og følgeer-
hverv til at reducere investeringerne. Det sænker efterspørgslen efter arbejdskraft,
der producerer investeringsgoder til landbruget. Ved afgiftens indførelse reduceres
landbrugsproduktionen, hvilket reducerer arbejdskraftsefterspørgslen i landbruget.
Den svagere efterspørgselsudvikling fra investeringsgoder og landbrug reducerer
lønstigningstakten. Det relative lønfald vil gradvist øge efterspørgslen efter arbejds-
kraft generelt i økonomien, hvormed beskæftigelsen stiger tilbage mod udgangs-
punktet, således at der ikke er strukturelle ændringer i den samlede beskæftigelse.
Beskæftigelsen er vist både inkl. og ekskl. skovrejsning. Forøget skovrejsning vil
ikke i nævneværdig grad påvirke den samlede beskæftigelse i økonomien, når til-
skuddet introduceres samtidig med en CO
2
e-afgift, men det vil øge beskæftigelsen
i skovbrugssektoren. Det skyldes, at tilskuddet til skovrejsning dæmper den redu-
cerede arbejdskraftsefterspørgslen i økonomien, hvormed der vil ske en mindre re-
duktion i lønstigningstaksten og en mindre del af arbejdskraften fra landbrug og
skovbrug flytter over i den resterende del af økonomien.
Tabel 1
Skøn for beskæftigelseseffekter af modellen, antal personer
2030
CO
2
e-afgift +
CO
2
e-afgift
skovrejsning
Samlet land- og skovbrugs-
sektor (inkl. følgeerhverv)
Heraf landbrug
Heraf landbrugsmaskiner
Heraf følgeerhverv
Heraf skovbrug
Øvrige dele af økonomien
Beskæftigelseseffekter i alt
-2.250
-1.350
-50
-800
0
2.150
-100
-1.550
-1.500
-100
-850
850
1.400
-150
2035
CO
2
e-afgift +
CO
2
e-afgift
skovrejsning
-2.600
-1.550
-100
-950
-50
2.550
-50
-2.100
-1.950
-100
-1.100
1.100
2.000
-100
Anm.: Antal personer er afrundet til nærmeste 50 personer. Effekterne i tabellen er ændringen i antallet
af personer i en given branche. Tabellen indikerer derfor ikke specifikke migrationsstrømme
mellem brancher eller hvorvidt beskægtigelsesstablen i en specifik branche består af de samme
ansatte som tidligere.
Det er forudsat, at der kan gives tilskud til omkostningerne til fodertilsætningsstoffer svarende til
den del af omkostningerne, der er højere end den marginale afgiftssats iht. EU’s statsstøtteregler.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om ministeren på baggrund af Aftale om et grønt Danmark vil redegøre for tabet af arbejdspladser i primær- og følgeerhverv i 2030 og 2035
2901520_0003.png
Side 3 af 3
Det er i beregningerne lagt til grund, at den marginale afgiftssats vil overstige omkostningerne til
fodertilsætningsstoffer efter 2031.
Kilde: Finansministeriet på baggrund af ekspertgruppen for grøn skattereform.
Tabel 2
viser opgørelsen af beskæftigelsesændring fordelt på produktionsgrene i
landbruget. Det bemærkes, at den enkelte bedrift ofte vil have produktion inden for
flere produktionsgrene, idet fx en typisk kvægbedrift også har planteproduktion.
Tabel 2
Beskæftigelseseffekt fordelt på produktionsgrene i landbruget (inkl. skovrejsning)
Produktionsgrene
2030-effekter
Plante
Beskæftigelseseffekt i landbruget
Antal personer
-500
Kvæg
Grise
Samlet
2035-effekter
-550
-400
-1.500
-650
Plante
Kvæg
-900
-400
-1.950
Grise
Samlet
Anm.: Tabellen er ekskl. skovbrug, landbrugsmaskiner og følgeerhverv.
Kilde: Finansministeriet på baggrund af ekspertgruppen for grøn skattereform.