SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 619: MFU spm. om, hvordan Skatteministeriet arbejder med at minimere fejl i skatteopgørelser og sikre, at fejl hurtigt rettes

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

26. august 2024

J.nr. 2024 - 5498

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 619 af 26. juli 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Jeppe Bruus

/ Didde Riggelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 619: MFU spm. om, hvordan Skatteministeriet arbejder med at minimere fejl i skatteopgørelser og sikre, at fejl hurtigt rettes

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse hvordan Skatteministeriet arbejder med at minimere fejl i skatteop-

gørelser og sikre, at fejl hurtigt rettes.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsens

opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter

og afgifter til tiden. Opgaven løses ved at gøre det nemt og trygt at betale sin skat. I den

sammenhæng er en effektiv kontrolindsats og et hensigtsmæssigt kontroltryk et kerneom-

råde for Skattestyrelsen. Der arbejdes således løbende med at nedbringe antallet af fejl i

skatteydernes skatteopgørelser gennem en lang række indsatser, hvoraf nogle af de vigtig-

ste nævnes i nedenstående.

Et af de vigtigste elementer er at sikre, at borgerens skatteopgørelser er baseret på kor-

rekte data, særligt gennem anvendelse af tredjepartsoplysninger. At oplysningerne er tred-

jepartsoplysninger betyder, at oplysningerne enten er låst eller fortrykt på skatteydernes

årsopgørelse. Omkring 90 pct. af det samlede beløb på tværs af alle årsopgørelser er base-

ret på tredjepartsoplysninger fra fx arbejdsgivere, pensionsselskaber og banker, og særligt

borgernes (dvs. almindelige lønmodtagere og lign.) årsopgørelse er baseret på tredjeparts-

data. Den høje grad af tredjepartsindberetninger er en stor fordel for Skatteforvaltningen,

da disse oplysninger ofte har en høj korrekthed og derfor kun behøver et risikobaseret

kontroltryk, da fx banker og finansielle institutioner ofte har foretaget de første kontrol-

ler, herunder som følge af fx hvidvaskforpligtelser. Skattestyrelsen arbejder løbende med

at øge andelen af tredjepartsdata og foretager endvidere kontroller af indberetningerne.

Den resterende del af skatteansættelsen baseres primært på skatteydernes egne indberet-

ninger. Skattestyrelsen foretager kontrol af indberetningerne på baggrund af risiko og væ-

sentlighed for at sikre, at skatteyderne indberetter korrekt. Kontrollen foregår som ud-

gangspunkt i alle faser af skatteprocessen. Første led kan fx være, når virksomheden an-

moder om registrering for skatte- og afgiftspligter, henover automatiseret systemkontrol

af indberettede oplysninger, mens sidste led typisk vil være, når Skattestyrelsen foretager

manuel efterkontrol af, om skatteyderne har angivet og betalt de korrekte skatter.

De seneste år er der desuden løbende implementeret en række digitale kontroller, fx digi-

tale stopklodser, der bidrager til at forhindre fejl og afvise forkerte indberetninger i Skat-

teforvaltningens systemer. De digitale stopklodser understøtter Skatteforvaltningens ar-

bejde med at sikre korrekt angivelse og dermed korrekt skatte- og afgiftsbetaling. Stop-

klodserne har en bred anvendelse i Skatteforvaltningen, men optræder oftest i angivelses-

processen, da det både for skatteyderne og Skatteforvaltningen er mest hensigtsmæssigt,

at fejl og snyd opdages og forhindres, inden beløbene opkræves, eller fradrag udbetales.

Endelig prioriterer Skattestyrelsen ressourcer til at vejlede borgere og virksomheder i at

foretage den korrekte skattebetaling, hvilket er en omkostningseffektiv måde at nå de skat-

teydere, hvis manglende regelefterlevelse skyldes begrænset viden om reglerne.”

Side 2 af 2