Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2896496_0001.png
20. august 2024
J.nr. 2024-5739
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 612 af 23. juli 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om, hvorfor pengespil på online virtuelle sportsbegivenheder ikke er liberaliseret, når Danske Spil, som har monopol på dette område, aldrig har brugt sin licens
2896496_0002.png
Spørgsmål
Hvorfor er pengespil på online virtuelle sportsbegivenheder ikke liberaliseret, når Danske
Spil, som har monopol på dette område, aldrig har brugt sin licens?
Svar
Væddemål på elektronisk simulerede (virtuelle) sportsbegivenheder kan fx være et com-
putergeneret hestevæddeløb, som afgøres ved en tilfældig udtrækning af vinderen. Afgø-
relsen af spillet er således alene baseret på tilfældighed og adskiller sig derfor fra traditio-
nelle sportsvæddemål.
Da spillet har karakter af lotteri, er udbuddet omfattet af monopolet på lotteri og kan der-
for alene udbydes af Danske Spil. Det landbaserede udbud af væddemål på elektronisk si-
mulerede sportsbegivenheder blev dog liberaliseret i 2012, mens online udbud fortsat er
omfattet af monopolet.
Baggrunden for, at reglerne blev fastsat, som de gjorde i forbindelse med liberaliseringen,
var, at Danske Spil allerede ved liberaliseringen udbød simulerede hestevæddeløbsspil i
sine spilbutikker i pauserne mellem de rigtige hestevæddeløb. Der var et ønske om, at et
sådant udbud kunne bestå, mens der samtidigt blev sikret lige vilkår for udbydere af land-
baseret væddemål.
Spillemyndigheden oplyser, at Danske Spil har udbudt online væddemål på resultatet af
elektronisk simulerede sportsbegivenheder fra 2020-2022.
En liberalisering af online udbud af væddemål på elektronisk simulerede sportsbegivenhe-
der vil ændre den nuværende model for det danske spilmarked, og det forudsætter derfor,
at forligskredsen på spilområdet kan blive enige herom.
Side 2 af 2