SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 611: MFU spm., om omkostninger ved en ordning, hvor forældre, som har opbrugt deres ret til barselsdagpenge, kan forlænge deres barsel med betalinger fra deres pensionsopsparing i op til 3 måneder

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

30. august 2024

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 611 (Alm. del) af 16. juli

2024 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse statens omkostninger ved en ordning, hvor forældre, som

har opbrugt deres ret til barselsdagpenge, kan forlænge deres barsel med betalin-

ger fra deres pensionsopsparing i op til 3 måneder? Det forudsættes, at betalin-

gerne maksimalt kan have samme størrelse som barselsdagpengene, at udbetalin-

ger beskattes som almindelig indkomst, og at begge forældres pensionsopsparin-

ger kan betale satsen, uagtet hvem der benytter den ekstra barselsperiode.

Svar

Det skal indledningsvist bemærkes, at Finansministeriet ikke umiddelbart har haft

mulighed for at foretage en egentlig afgrænsning af de forældre, som har opbrugt

deres dagpengeret. Det skal bl.a. ses i lyset af, at dele af barslen kan udskydes helt

indtil barnet er 9 år, og at de nuværende regler kun har været gældende siden au-

gust 2022. Dertil kommer, at en opgørelse besværliggøres af, at der er en række

særregler for overførsel af uger mellem forældre alt efter bl.a. beskæftigelses- og

samlivsstatus.

Ud over udfordringer med afgrænsning af den relevante population for forslaget

er en opgørelse af de økonomiske konsekvenser udfordret af, at det er særdeles

svært at skønne over, hvor mange der vil benytte sig af muligheden for at udvide

barslen finansieret af egne pensionsmidler.

De økonomiske konsekvenser forbundet med den i spørgsmålet beskrevne ord-

ning afhænger derudover af en række antagelser om bl.a. fødselstal, forrentning af

pensionsformue og effektive marginalskatter som hhv. barslende og pensionist.

Det er på den baggrund ikke muligt at opgøre et egentligt skøn for de økonomiske

konsekvenser af den skitserede ordning. I stedet er der opstillet et illustrativt reg-

neeksempel baseret på en beregningsteknisk antagelse om, at 10 pct. af alle foræl-

drepar vil gøre brug af ordningen i dens maksimale varighed på 3 måneder (sva-

rende til 13 uger). Det svarer til, at familierne, der gør brug af ordningen, hver især

hæver ca. 61.000 kr. fra en fradragsberettiget pensionsopsparing, svarende til ca. et

års indbetalinger for en gennemsnitligt fuldtidsbeskæftiget med en pensionsindbe-

taling på 12 pct.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 611: MFU spm., om omkostninger ved en ordning, hvor forældre, som har opbrugt deres ret til barselsdagpenge, kan forlænge deres barsel med betalinger fra deres pensionsopsparing i op til 3 måneder

Side 2 af 3

Det er endvidere antaget, at halvdelen af de par, der udnytter den foreslåede ord-

ning, er familier, der benytter sig af mulighed for forlænget barselsorlov uden bar-

selsdagpenge efter gældende regler. For den anden halvdel af familierne er det an-

taget, at de alternativt til at være på barsel under den skitserede ordning ville være

beskæftiget 32 timer pr. uge (svarende til den gennemsnitlige arbejdstid for kvin-

der) til en gennemsnitlig timeløn på 238 kr. ekskl. pension (svarende til Finansmi-

nisteriets sædvanlige regneprincipper for dagpengemodtageres alternativløn).

Med dette udgangspunkt vil den skitserede ordning bidrage til en reduktion i den

strukturelle beskæftigelse svarende til 700 fuldtidspersoner i 2030. På lidt længere

sigt er reduktionen i den strukturelle beskæftigelse opgjort til 650 fuldtidspersoner,

idet der ventes lavere fertilitet og dermed færre børnefamilier på længere sigt. Den

lavere strukturelle beskæftigelse afspejler sig i en reduktion i BNP på i størrelses-

orden 0,7 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Illustrativt regneeksempel på virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og offentlig saldo af en

udvidelse af barselsperioden betalt af træk på egen pensionsopsparing.

2030

2050

--- Fuldtidspersoner ---

Beskæftigelse

-700

-650

2070

2100

--- Mio. kr., 2024-niveau ---

BNP-virkning af lavere strukturel beskæftigelse

Offentlig saldo

- heraf fra mindsket arbejdsudbud

- heraf fra fremrykket pensionsudbetaling

- heraf fra mindsket PAL-skat

- heraf fra mindsket pensionsudbetaling

-700

-150

200

-650

-50

-150

200

-100

-650

-200

-150

200

-150

-100

-650

-400

-150

200

-150

-300

Anm.: Beregningerne er forudsat at 10 pct. af alle forældrepar vil gøre brug af ordningen i dens maksimale varighed

på 3 måneder, hvoraf halvdelen (5 pct. af alle forældrepar) skønnes at ville gøre brug af de gældende regler

for forlænget barselsdagpenge i fravær af den foreslåede ordning. Konsekvensberegningen af den mindskede

pensionsformue er forudsat en årlig forrentning af pensionsopsparing på i gennemsnit 4,5 pct., hvor samtlige

udbetalinger antages at ske fra livrenteordninger. Der er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner og 50 mio.

kr., og derfor stemmer summen ikke nødvendigvis overens med de enkelte bidrag.

Kilde: Egne beregninger og Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik 2024.

Ordningen skønnes med de angivne forudsætninger at være omtrent neutral for

den offentlige saldo på kort sigt, idet det tabte skatteprovenu fra erhvervsind-

komst omtrent modsvares af skatteprovenuet fra pensionsudbetalingen. Det skal

ses i lyset af, at det som nævnt er antaget, at det kun er halvdelen af dem, som be-

nytter muligheden for at hæve af pensionsformuen, som antages at komme fra be-

skæftigelse. Konkret skønnes det mindskede arbejdsudbud under de fremlagte

forudsætninger at medføre reducerede indkomstskatter og tilbageløb svarende til

godt 150 mio. kr. pr. år. Omvendt skønnes de fremrykkede pensionsudbetalinger

at medføre indkomstskatter og tilbageløb på knap 200 mio. kr. pr. år.

Side 3 af 3

Ordningen vil mindske den samlede pensionsformue som følge af den fremryk-

kede udbetaling, og dermed medføre et lavere løbende afkast, samt fravær af pen-

sionsindbetalinger i den udvidede barselsperiode. Det lavere afkast medfører et la-

vere PAL-skatteprovenu i årene frem mod udbetalingen af pensionsformuen.

Dertil vil den lavere pensionsformue medføre lavere pensionsudbetalinger, og der-

med et lavere skatteprovenu og højere offentlige udgifter til offentlige pensions-

ydelser i de år, hvor pensionsformuen udbetales. En betydelig del af de offentlige

udgifter forbundet med forslaget vil således først finde sted på længere sigt.

Hvis ordningen eksempelvis gælder fra 2025 kan den samlede virkning på den of-

fentlige saldo opgøres til ca. -50 mio. kr. (2024-niveau) i 2050 og -150 mio. kr.

(2024-niveau) i 2070. Først omkring år 2100 vil den fulde effekt af ordningen være

indfaset, med en skønnet offentlig saldovirkning på ca. -350 mio. kr. (2024-ni-

veau).

Der er i beregningen set bort fra eventuelle afledte effekter fra eksempelvis æn-

drede udgifter til dagtilbud, ændring i tilbagetrækningstidspunkt, mv.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister