Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2902833_0001.png
6. september 2024
J.nr. 2024 - 5942
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 610 af 16. juli 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Rasmus Stoklund
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 610: MFU spm. om, hvad det vil koste at hæve indskudsgrænsen til ratepension til 100.000 kr. efter adfærd og tilbageløb
2902833_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at hæve indskudsgrænsen til ratepension til
100.000 kr. efter adfærd og tilbageløb?
Svar
Med
Forårspakke 2.0
indførte VK-regeringen sammen med DF et loft over indbetalinger
til ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. Loftet blev indført med virkning
fra 2010. Med
Finansloven for 2012
blev loftet sænket til 50.000 kr. med virkning fra 2012.
Indskudsgrænsen reguleres efter personskattelovens §20. Med gældende regler vil indbe-
talinger, der overstiger indskudsgrænsen på 63.100 kr. (2024-niveau), ikke være fradrags-
eller bortseelsesberettigede.
Formålet med indførelse af loftet på 100.000 kr. var primært at begrænse mulighederne
for skatteplanlægning ifm. store indbetalinger til ratepension, som kun i begrænset om-
fang antages at tilgodese pensionsformål. Målsætningen med den efterfølgende nedsæt-
telse af loftet til 50.000 kr. var primært at øge incitamentet til at indbetale til livsvarig liv-
rente, som er en forsikringsydelse, der giver en livsvarig pensionsydelse, fremfor til de
mere kortsigtede pensionstyper ratepension og ophørende livrente. Dermed sikres den
enkelte pensionsopsparer en vis fast supplerende indkomst i hele alderdommen og ikke
kun i de 10 år, som ratepensioner og ophørende livrente typisk udbetales over.
Der var en forventning om, at indførelsen og den efterfølgende nedsættelse af loftet ville
medføre et varigt merprovenu. Provenuvirkningerne var beregnet ud fra en forudsætning
om, at der ville ske en omlægning fra opsparing i ratepension og ophørende livrente til
opsparing i frie midler, hvor beskatningen er højere. Derimod blev der ikke vurderet at
være provenumæssige konsekvenser knyttet til omlægning fra ratepension og ophørende
livrente til livsvarige livrenter.
Med afsæt i erfaringerne fra indførelsen og nedsættelsen af loftet forudsættes den samlede
opsparing ikke i nævneværdigt omfang at blive påvirket af at hæve indskudsgrænsen
1
.
Stigningen i de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger antages således at blive
modsvaret af et tilsvarende fald i opsparing i frie midler. Provenueffekterne er baseret på
forventningen til omlægningen fra frie midler til ratepension, mens det er lagt til grund, at
der ikke vil være provenumæssige konsekvenser forbundet med substitution fra livsvarig
livrente til ratepension. Dette er i overensstemmelse med forudsætningerne ved beregnin-
gen af de provenumæssige konsekvenser ifm. indførelsen og den efterfølgende nedsæt-
telse af loftet, jf. ovenfor.
På baggrund af oplysninger om indbetalinger til ratepension i 2011, dvs. før nedsættelsen
af loftet i 2012, skønnes en forhøjelse af indskudsgrænsen til 100.000 kr. (2024-niveau) at
1
Henrik Yde Andersen, ”Do tax incentives for saving in pensions accounts
cause debt accumulation? Evidence from Dan-
ish register data”,
Danmarks Nationalbank
Working papers, December 2015, No 101.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 610: MFU spm. om, hvad det vil koste at hæve indskudsgrænsen til ratepension til 100.000 kr. efter adfærd og tilbageløb
2902833_0003.png
medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,2 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
2
Det varige mindreprovenu skønnes til ca. 0,1 mia. kr. årligt.
Tabel 1. Mindreprovenu ved at forhøje loftet for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension til
100.000 kr.
Mia. kr. (2024-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2025 2026 2027 2028 2029 2030
1,2
1,2
1,2
1,1
1,1
1,1
1,0
1,0
1,0
0,9
0,9
0,9
Varig
virkning
0,1
0,1
Anm.: Tilbageløbet er beregnet ud fra en forudsætning om, at der på udbetalingstidspunktet kan være en afledt virkning af
tilbageløb på moms og afgifter pga. en højere disponibel indkomst, som følge af at afkastet på pensionsopsparing er lem-
peligere beskattet end anden fri opsparing. I beregningen af tilbageløbet er der anvendt en permanent-indkomst-tilgang,
svarende til at det årlige tilbageløb udgør en konstant andel af den varige virkning. Beregningen er baseret på et pensions-
afkast på 4,5 pct.,
jf. Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, august 2024.
Afkastet på frie midler forventes
at være sammensat af aktier, obligationer, ejendomme og visse andre aktiver med en tilsvarende fordeling samt risikoprofil
som pensionsporteføljen. Afkastet på frie midler er derfor tilsvarende fastsat til 4,5 pct. Beskatningssatsen af afkastet på
frie midler er i beregningen fastsat til skatteværdien af negativ kapitalindkomst på ca. 33,7 pct. Dette er under forudsætning
af, at den negative kapitalindkomstbeskatningssats afspejler en samlet skattesats på tværs af forskellige aktieindkomst- og
kapitalindkomstbeskatningssatser. Der er desuden anvendt en skatteværdi på fradragsberettigede indbetalinger på 52,7
pct. og en sammensat marginalprocent på udbetalingstidspunktet på 50 pct.
Kilde: Skatteministeriets beregninger.
2
Personer, som ikke anvender det nuværende ratepensionsloft fuldt ud, forventes ikke at ændre adfærd ifm. forhøjelse af
loftet. Derfor indgår disse pensionsindbetalinger ikke i beregningerne.
Side 3 af 3