Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2903909_0001.png
10. september 2024
J.nr. 2024 - 5155
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 592 af 27. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om, hvordan man har opmålt den umiddelbare belastning af de forskellige driftstyper i Aftale om et grønt Danmark
2903909_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af ”Aftale om et grønt Danmark” redegøre for, hvordan man
har opmålt den umiddelbare belastning af de forskellige driftstyper?
Svar
Med
Aftale om et Grønt Danmark
har regeringen, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Na-
turfredningsforening, Fødevareforbundet NF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommu-
nernes Landsforening aftalt, at der skal indføres en CO
2
e-afgift på husdyr, udbragt land-
brugskalk og kulstofrige lavbundsjorder, samt et tilskud til reduceret gødningsanvendelse,
der finansieres ved en lavere hektarstøtte. Aftalen indebærer dermed, at en række virk-
somheder, der ikke i dag er underlagt en CO
2
e-afgift, i fremtiden vil skulle betale afgift af
deres CO
2
e-udledninger.
Ved indførelse af en afgift opgøres den umiddelbare belastning for de omfattede virk-
somheden som betalingen af den pågældende afgift givet en uændret situation for virk-
somhederne, dvs. den belastning som virksomhederne alt andet lige oplever, inden de be-
gynder at ændre adfærd. Den umiddelbare belastning svarer således til den umiddelbare
provenuvirkning. I det konkrete tilfælde med indførelse af CO
2
e-afgift på landbrugets ud-
ledninger udregnes den umiddelbare belastning som produktet af virksomhedernes CO
2
e-
udledninger og afgiftssatsen fratrukket et evt. bundfradrag.
De afgiftspålagte CO
2
e-udledninger fra husdyr skønnes at udgøre ca. 6,3 mio. ton CO
2
e i
2030 og ca. 6,1 mio. ton i 2035. I 2030 udgør afgiftssatsen 300 kr. pr. ton CO
2
e (2022-pri-
ser) med et bundfradrag på 60 pct., svarende til en effektiv afgiftssats på 120 kr. pr. ton
CO
2
e. Dermed udgør den umiddelbare belastning af CO
2
e-afgiften på animalsk produk-
tion 750 mio. kr. i 2030,
jf. tabel 1.
I 2035 vil afgiftssatsen udgøre 750 kr. pr. ton CO
2
e
med et bundfradrag på 60 pct., svarende til en effektiv afgiftssats på 300 kr. pr. ton CO
2
e.
Dermed udgør den samlede umiddelbare belastning ca. 1.825 mio. kr. i 2035. Aftalens
satser er fastsat i 2022-priser (af hensyn til sammenlignelighed med industrien mv.), og
ovenstående er opgjort ud fra 2022-priser.
Planteproduktion bliver umiddelbart belastet dels af CO
2
e-afgiften på udbragt landbrugs-
kalk, dels af den reducerede hektarstøtte, der finansierer tilskuddet til reduceret gødnings-
anvendelse. Samlet set skønnes denne belastning umiddelbart at udgøre ca. 250 mio. kr. i
2030 og ca. 225 mio. kr. i 2035.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om, hvordan man har opmålt den umiddelbare belastning af de forskellige driftstyper i Aftale om et grønt Danmark
2903909_0003.png
Tabel 1. Umiddelbar belastning på tværs af driftstyper (2022-priser)
2022-priser
2030
Mio. kr.
Umiddelbar belastning af animalsk produktion (CO
2
e-afgift på husdyr)
- heraf knyttet til kvæg
- heraf knyttet til grise
- heraf knyttet til andre husdyr
Umiddelbar belastning af planteproduktion
- heraf knyttet til CO
2
e-afgift på udbragt landbrugskalk
- heraf knyttet til tilskud til reduceret gødningsanvendelse
Umiddelbar belastning af CO
2
e-afgift på kulstofrige lavbundsjorder
1)
750
550
175
25
250
175
75
75
1.825
1.325
425
75
225
175
50
75
2035
Anm.: Tabellens tal er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Summer kan afvige fra totaler som følge af afrundinger. Der er ikke
taget højde for bagatelgrænser mv., som lægges endeligt fast i det lovforberedende arbejde. Aftalens satser er fastsat i
2022-priser (af hensyn til sammenlignelighed med industrien mv.), og afgiftsbelastning i tabellen er opgjort ud fra 2022-
priser. Når belastning og provenu opgøres i 2024-niveau, bliver der normeret med udviklingen i BNP, hvorved forskellig
udvikling i fx afgiftsgrundlag ift. BNP-udviklingen vil have en vis betydning for opgørelse af belastning og provenu i 2024-
niveau. 1) Belastningen af de kulstofrige lavbundsjorder kan umiddelbart ikke opdeles på driftstyper.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet på baggrund af Klimastatus- og fremskrivning 2024.
Det bemærkes, at der i
Aftale om Grøn Trepart
indgår en række tilskud, som alt andet lige
vil mindske belastningen af landbruget og de enkelte driftsgrene. Dertil vil generel omstil-
ling, fx ved ibrugtagen af ny teknologi, også kunne bidrage til at mindske belastningen.
I aftalen indgår også en forhøjelse af den eksisterende afgift på F-gasser. Der ses i tabel 1
bort fra denne afgiftsforhøjelse, da den ikke er målrettet landbrugets CO
2
e-udledninger.
Side 3 af 3