SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om kommentarer til artiklen Boligejeren Mogens er fritaget for monster-regning: Nu trues han med tvang, hvis han ikke betaler skattevæsnet 237.000 kroner, DR.DK, den 26. juni 2024

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

18. september 2024

J.nr. 2024 - 5132

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 590 af 26. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Rasmus Stoklund

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om kommentarer til artiklen Boligejeren Mogens er fritaget for monster-regning: Nu trues han med tvang, hvis han ikke betaler skattevæsnet 237.000 kroner, DR.DK, den 26. juni 2024

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere artiklen ”Boligejeren Mogens er fritaget for monster-regning:

Nu ”trues” han med tvang, hvis han ikke betaler skattevæsnet 237.000 kroner”, DR.DK,

den 26. juni 2024, og herunder besvare følgende spørgsmål:

• Hvor mange sager var der i alt på den liste, som Skattestyrelsen anvendte, og hvor det

lykkedes at opnå kontakt til 50 borgere og virksomheder med større ubetalte regninger

for erhvervsejendomsskat?

• Kan der redegøres for indholdet af de 50 sager samt oplyses, om indholdet af de sager,

hvor det ikke er lykkedes at opnå kontakt til borgeren eller virksomheden? Herunder be-

des det oplyses, om disse sager er blevet sat i bero?

• Hvorfor kan Skattestyrelsen ikke ”håndholde” alle de sager, som man har identificeret,

og hvor man har opnået telefonisk kontakt til 50 borgere og virksomheder?

• Hvor mange borgere har anvendt klageformularen? Og hvor mange klager er færdigbe-

handlet efter 90 dage?

• Hvorfor får Vurderingsstyrelsen ikke automatisk oplyst de kommunale data om ejen-

domme, der er fritaget for stigning i grundskylden som følge af, at en ejendom er over-

flyttet fra landzone til byzone, når kommunen har meddelt fritagelse herfor?

• Hvad sker der, hvis en sådan sag som beskrevet af DR.DK ender med en tvangsauk-

tion, som faktisk ikke skulle have været en tvangsauktion?

• Kan der redegøres for antallet af betalinger for erhvervsejendomsskat via ejerens skatte-

konto for 1. halvår 2024, der ikke er blevet betalt ved fristens udløb den 3. april 2024?

• Mener ministeren, at det er god praksis, at alle restancer for ejendomsskat uanset stør-

relse havner i systemgenererede rykkerskrivelser, eller vil ministeren overveje at sætte et

loft over de automatiserede rykkerskrivelser, så restancer over en vis størrelse behandles

manuelt, før de sendes til borgerne?

• Mener ministeren, at det er grundlovsstridigt og reelt et overgreb på den enkelte hus-

grundejer, at skattevæsenet truer med gældsinddrivelse, når det er skattevæsenet, der har

lavet en fejl?

Svar

Jeg vil gerne slå fast, at jeg sagtens kan forstå, at den situation, som borgeren i artiklen er

havnet i, er utilfredsstillende.

Vi er i disse år i gang med en stor og kompliceret omlægning af ejendomsvurderingssyste-

met. Det er ikke til at undgå bump på vejen, men der bruges mange kræfter på at løse

problemerne så hurtigt, som det er muligt.

Jeg har som skatteminister ikke mulighed for at gå ind i konkrete sager, men jeg kan vide-

regive, at Vurderingsstyrelsen i svar til pressen har oplyst, at der i den sag, som omtales i

artiklen, var tale om en beklagelig fejl. Den er nu rettet, så borgeren bliver opkrævet den

korrekte ejendomsskat.

En række af de stillede spørgsmål vedrører flere forskellige områder af Skatteforvaltnin-

gen, og jeg har derfor indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Gælds-

styrelsen.

Side 2 af 5

I forhold til spørgsmålene om listen, som omtales i artiklen, samt spørgsmålet vedr. antal-

let af betalinger af ejendomsskatter via Skattekontoen kan jeg henholde mig til følgende,

som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen kan oplyse, at der på den pågældende liste var 1.836 privatpersoner med

høje, ubetalte rater ejendomsskat, og hvor der var udsendt flere breve op til fristen med et

målrettet budskab om at huske betalingsfristen og muligheden for tilmelding til Betalings-

service. På samme liste var der 694 virksomheder.

Skattestyrelsen udvalgte en stikprøve på 50 borgere og virksomheder med henblik på en

kvalitativ afdækning af årsager til manglende betaling. Det var således af ressourcemæs-

sige årsager ikke intentionen, at alle 1.836 privatpersoner og 694 virksomheder skulle

kontaktes telefonisk.

Skattestyrelsen har som led i undersøgelsen ikke afdækket indholdet i de enkelte sager,

idet undersøgelsens formål var at afdække årsagen til manglende betaling. Den gennemgå-

ende forklaring på manglende betaling i de undersøgte sager var, at de pågældende perso-

ner ikke var opmærksomme på, at de havde modtaget en opkrævning via digital post.

Skattestyrelsen kan desuden oplyse, at der i forbindelse med de sager, hvor der har været

telefonisk kontakt med en borger, ikke er konstateret belæg for at udskyde eller stille op-

krævningsprocessen i bero. Skatteydere, der ikke har været telefonisk kontakt til, har

modtaget et brev om forrentningen af det ubetalte krav og har på basis af dette haft mu-

lighed for at rette henvendelse.

Det kan oplyses, at der i forhold til de 50 undersøgte sager ikke er konstateret fejl, hvor-

for der heller ikke har været grundlag for en håndholdt proces. Det kan generelt oplyses,

at hvis der konstateres fejl, vil de konkrete sager bliver håndholdt, indtil fejlen er løst i sy-

stemerne. Hvis Skattestyrelsen bliver opmærksom på uhensigtsmæssigheder, fx i kontakt

med en borger, sendes sagen videre til Vurderingsstyrelsen, hvor sagen i tilfælde af fejl

skal rettes, før Skattestyrelsen kan håndtere opkrævningen.

Tabel 1 og 2 viser betalingsstatistik på ejendomsskatter for første halvår 2024, herunder

dækningsafgift og grundskyld, der havde betalingsfrist den 2. april 2024.

Tabel 1 viser, at omkring 77 pct. af værdien af ejendomsskatter blev betalt til tiden. Den

samlede betalingsprocent er for nuværende 98,6 pct., hvilket indikerer, at størstedelen af

de opkrævede ejendomsskatter med betalingsfrist 2. april er betalt.

Side 3 af 5

Tabel 1. Betalingsstatistik på opkrævede og betalte ejendomsskatter første halvår 2024 (mio. kr.)

Opkrævet

beløb

(mio. kr.)

1.793

4.654

6.447

Betalt beløb

(mio. kr.)

1.776

4.580

6.356

Betalt

rettidigt

(mio. kr.)

1.314

3.648

4.963

Betalt efter

SRB

(mio. kr.)

461

932

1.393

Ubetalt

(mio. kr.)

Rettidigheds-

procent

73,3 pct.

78,4 pct.

77,0 pct.

Betalings-

procent

99,0 pct.

98,4 pct.

98,6 pct.

Mio. kr.

Dækningsafgift

Grundskyld

Total

Anm.: Sidste Rettidig Betalingsfrist (SRB). Opgjort 15. juli 2024.

Kilde: Skattekontoen.

I tabel 2 er opgørelsen foretaget i antal, hvormed tallene er lavere, da alle krav vægter lige

meget upåagtet værdimæssig størrelse. Opgørelsen viser, at 64 pct. af kravene blev betalt

til tiden, men at mere end 95 pct. af de opkrævede krav er betalt i dag.

Tabel 2. Betalingsstatistik på antallet af krav af ejendomsskatter første halvår 2024

Antal krav

betalt

26.783

471.343

498.126

Antal krav

betalt ret-

tidigt

17.945

317.394

335.339

Antal krav

betalt efter

SRB

8.838

153.949

162.787

Antal krav

ubetalt

1.614

23.975

25.589

Rettidigheds-

procent

63,2 pct.

64,1 pct.

64,0 pct.

Betalings-

procent

94,3 pct.

95,2 pct.

95,1 pct.

Antal

Dækningsafgift

Grundskyld

Total

Antal krav

28.397

495.318

523.715

Anm.: Sidste Rettidig Betalingsfrist (SRB). Opgjort 15. juli 2024.

Kilde: Skattekontoen.”

I forhold til spørgsmålet om, hvor mange borgere der har anvendt klageformularen, for-

står jeg spørgsmålet således, at der spørges ind til hvor mange, der har anmodet om frita-

gelse for grundskyld eller undtagelse for vurdering på deres foreløbige 2022-vurdering

gennem formularen på Vurderingsportalen. Jeg har modtaget følgende bidrag fra Vurde-

ringsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Borgere har

i helt særlige tilfælde mulighed for at søge om at ændre beskatningen eller

genoptagelse af den foreløbige 2022-vurdering, hvis ejendommen opfylder nogle speci-

fikke kriterier. Det har været muligt at ansøge om at få ændret sin foreløbige 2022-vurde-

ring siden den 12. september 2023, og der har pr. 9. august 2024 været 300 ansøgninger

om fritagelse for grundskyld og 96 ansøgninger om undtagelse for vurdering. På tværs af

begge puljer har fire borgere oplevet ikke at have modtaget svar indenfor 90 dage.”

I forhold til spørgsmålet om kommunale data om fritagelse for grundskyld har Vurde-

ringsstyrelsen oplyst følgende:

”Før 2024 har kommunerne selv manuelt håndteret fritagelser og undtagelser for grund-

skyld i deres egne systemer. Der var således tidligere ikke et behov for at indmelde disse

fritagelser til Vurderingsstyrelsen. Oplysningerne vedrørende de historiske fritagelsesager

Side 4 af 5

skulle derfor ikke automatisk tilgå Vurderingsstyrelsen før 2024. Data fra de kommunale

beskatningssystemer tillader heller ikke en systematisk udsøgning af ejendommene.

Efter statens overtagelse af grundskyldsopkrævningen den 1. januar 2024 skal de kommu-

nale fritagelser og undtagelser for grundskyld håndteres af Skatteforvaltningen for skatte-

året 2024 og fremadrettet. Det kræver, at kommunerne indberetter både nye og historiske

fritagelser til Vurderingsstyrelsen, der foretager sagsbehandling af varslingen og opdaterer

beskatningsgrundlaget, hvis betingelserne for fritagelsen fortsat er opfyldt.

Siden årsskiftet har Vurderingsstyrelsen behandlet ca. 200 varslinger om fritagelser.

Grundskyldsopkrævningen for 2024 er nedsat i ca. halvdelen af disse sager. Der kan dog

forsat være fritagelser hos nogle kommuner, som endnu ikke er indmeldt af kommu-

nerne. Vurderingsstyrelsen håndterer løbende nye varslinger i takt med, at de bliver ind-

meldt.”

I forhold til spørgsmålet om tvangsauktioner og indgreb mod den private ejendomsret,

kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:

”Gældsstyrelsen kan inddrive gæld til det offentlige

ved anvendelse af forskellige inddri-

velsesskridt, fx udsendelse af rykkerskrivelser, modregning i fx overskydende skat, lønin-

deholdelse og foretagelse af udlæg i fx bankindeståender eller andre aktiver, herunder fx

fast ejendom.

Gældsstyrelsen vælger det mest egnede inddrivelsesskridt i den enkelte sag, og tvangsauk-

tion over fast ejendom vil derfor som udgangspunkt først blive anvendt, hvis det ikke har

været muligt at inddrive gælden ved mindre indgribende inddrivelsesskridt. Før der kan

foretages tvangsauktion, skal Gældsstyrelsen have foretaget udlæg i ejendommen. Inden

en ejendom eventuelt begæres solgt på tvangsauktion, foretager Gældsstyrelsen en kon-

kret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, herunder om tvangsauktion kon-

kret er et egnet inddrivelsesskridt.

Skyldner kan ved enhver af Gældsstyrelsens forskellige inddrivelsesskridt gøre indsigelse

over fordringshavers opgørelse af kravet. Kommer en skyldner med indsigelse over, at et

krav ikke er opgjort korrekt, videresender Gældsstyrelsen indsigelsen til fordringshaveren.

Gældsstyrelsen kan tillægge indsigelsen opsættende virkning, hvis der er en begrundet for-

modning for, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer, indtil fordringshaveren

har afklaret indsigelsen.

Gældsstyrelsen kan tilbagesende kravet til fordringshaveren, hvis fordringshaveren ikke

afklarer skyldners indsigelser inden for rimelig tid. Såfremt der måtte blive gennemført en

tvangsauktion, hvor det efterfølgende viser sig, at betingelserne for at gennemføre tvangs-

auktionen ikke var til stede, vil et spørgsmål om erstatning skulle afgøres efter dansk rets

almindelige regler.”

Side 5 af 5