SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm., om effekterne af at afskaffe både arbejdsmarkedsbidrag og alle tre beskæftigelsesfradrag (almindeligt, til enlige forsørgere samt til seniorer) samt jobfradrag

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

6. september 2024

J.nr. 2024

–

5634

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 587 af 26. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm., om effekterne af at afskaffe både arbejdsmarkedsbidrag og alle tre beskæftigelsesfradrag (almindeligt, til enlige forsørgere samt til seniorer) samt jobfradrag

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne af at afskaffe både arbejdsmarkedsbidrag og alle tre be-

skæftigelsesfradrag (almindeligt, til enlige forsørgere samt til seniorer) samt jobfradrag?

Afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget skal ikke påvirke indkomstoverførslerne, men

skal påvirke § 20-regulering (bortset fra personfradraget). Opgørelsen bedes indeholde ef-

fekt på provenu, arbejdsudbud, BNP, antallet af topskatteydere og Gini samt selvfinansie-

ringsgrad og samfundsøkonomisk virkning.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at effekterne er beregnet ud fra regnemetoder, som er ud-

viklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der en vis usik-

kerhed forbundet med resultaterne. En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget, beskæfti-

gelsesfradragene og jobfradraget vil derfor være forbundet med en stor usikkerhed. Der

er i beregningerne ikke taget højde for finansieringen af forslaget. Det må dog lægges til

grund, at en konkret finansiering i den påkrævede størrelsesorden i et eller andet omfang

vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og økonomisk aktivitet.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør ved gældende regler 8 pct. og skønnes i 2024 at tilveje-

bringe et umiddelbart provenu på over 125 mia. kr. (2024-niveau). Der betales arbejds-

markedsbidrag af al arbejdsindkomst herunder også af arbejdsmarkedspensioner på ind-

betalingstidspunktet. Der er fradragsret for arbejdsmarkedsbidraget i de øvrige indkomst-

skatter. Det betyder, at et lavere (højere) arbejdsmarkedsbidrag øger (nedsætter) ind-

komstgrundlaget for de øvrige indkomstskatter. For at fastholde progressiviteten i skatte-

systemet bliver beløbsgrænserne i skattesystemet automatisk justeret, hvis arbejdsmar-

kedsbidraget ændres.

Derudover vil indkomstoverførslernes størrelse i udgangspunktet blive påvirket af et æn-

dret arbejdsmarkedsbidrag. Det skyldes, at indkomstoverførslerne ved indførelsen af ar-

bejdsmarkedsbidraget blev nedreguleret, så de indirekte blev påvirket af arbejdsmarkeds-

bidraget. Denne automatiske regulering af indkomstoverførslerne medtages ikke i bereg-

ningerne,

jf. spørgsmålet.

Beskæftigelsesfradragene (det almindelige, til enlige forsørgere og til seniorer) samt jobfra-

draget er alle såkaldte ligningsmæssige fradrag med en skatteværdi på ca. 25 pct. af fradra-

gets størrelse i en gennemsnitskommune opgjort ekskl. kirkeskat.

Som følge af

Aftale om reform af personskat (December 2023)

er såvel det almindelige beskæfti-

gelsesfradrag som beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere forhøjet, mens beskæftigel-

sesfradraget til seniorer er indført med samme aftale. Der tages i det følgende udgangs-

punkt i den fuldt indfasede virkning af aftalen, som gælder fra 2030.

Satsen for beskæftigelsesfradraget udgør fra 2026 12,75 pct., mens det maksimale beskæf-

tigelsesfradrag er på 58.200 kr. (2024-niveau). Fra 2026 har beskæftigelsesfradraget derfor

en maksimal skatteværdi på 14.550 kr. (2024-niveau).

Side 2 af 4

Beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere udgør fra 2025 11,5 pct. og kan højest være

på 46.500 kr. (2024-niveau). Den maksimale skatteværdi er fra 2025 og frem på 11.625 kr.

(2024-niveau).

Beskæftigelsesfradraget til seniorer indføres gradvist fra 2026 og gives til arbejdstagere,

som har to eller færre år til folkepensionsalderen. Fradraget er fuldt indfaset i 2030, hvor

satsen vil være på 3,9 pct. og fradraget på højest 15.700 kr. om året (2024-niveau). Den

maksimale skatteværdi er fra 2030 og frem 3.925 kr. (2024-niveau).

Jobfradraget gives til alle med en arbejdsindkomst på over 216.100 kr. (2024-niveau). Fra-

draget opgøres med en sats på 4,5 pct. af arbejdsindkomst over 216.100 kr. og kan højest

være på 2.800 kr. (2024-niveau). Den maksimale skatteværdi udgør 700 kr. (2024-niveau).

Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget (hvor

indkomstoverførsler og personfradrag ikke reguleres) samt de tre beskæftigelsesfradrag og jobfra-

draget, 2030-regler, 2024-niveau

Umid-

delbar

provenu-

virkning

Provenu

efter

tilbage-

løb og

adfærd

Arbejds-

udbud

Antal

top-

skatte-

ydere

Fuld-

tidsper-

soner

-8.500

Ændring

i Gini-

koeffici-

ent

Selvfi-

nansie-

rings-

grad

BNP

Velstand

(Sam-

funds-

økono-

misk virk-

ning)

Mia. kr.

9,6

Mia. kr.

Afskaffelse af AM-bidrag

Heraf:

Bortfald af AM-bidrag på løn-

indkomst

AM-bidrag af pensionsindbe-

talinger

Øget indkomstskat

Højere regulering af overfør-

selsindkomster (netto)

Højere regulering af beløbs-

grænser

Fastholdelse af overførsels-

indkomster (netto)

Fastholdelse af personfra-

drag

Afskaffelse af alle beskæfti-

gelsesfradrag og jobfradrag

Samlet effekt

-113,2

-13,5

47,8

-17,3

-14,4

17,3

7,9

42,4

-43,0

17,0

6,5

30,4

-28,5

-110,6

-82,4

Fuld-

tidsper-

soner

11.000

Pct.-

point

0,01

Pct.

Mia. kr.

11,7

11.700

2.000

-10.100

14.600

-2.000

-10.500

0,63

0,12

-0,07

0,69

13,9

9,5

1,6

-6,1

16,4

3,5

0,0

-5,7

6,8

Anm.: Provenuer er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr., mens arbejdsudbudsvirkning og ændring i antal topskatteydere er

afrundet til nærmeste 100 personer. På grund af afrundinger kan den samlet effekt afvige fra summen af de dekompone-

rede effekter. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Virkningen på BNP afspejler den isolerede virk-

ning på BNP af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet (dvs. ekskl. virk-

ningen af automatisk tilbageløb fra moms og afgifter).

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskrevet til 2030 opgjort i 2024-

niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede fremskrivning i 2030-

planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget, hvor indkomstoverførsler ikke bliver påvirket,

men alene beløbsgrænserne i skattesystemet (med undtagelse af personfradraget) regule-

res samt afskaffelse af alle tre beskæftigelsesfradrag og jobfradraget skønnes samlet set

(og med væsentlig usikkerhed) at ville medføre et umiddelbart mindreprovenu på 43 mia.

Side 3 af 4

kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 28,5 mia. kr., svarende til en selvfi-

nansieringsgrad på 13,9 pct.,

jf. tabel 1.

En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget, hvor indkomstoverførsler og alle beløbsgræn-

ser i skattesystemet som udgangspunkt reguleres (dvs. svarende til gældende regler), skøn-

nes isoleret set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 110,6 mia. kr. I forhold til

dette udgangspunkt indebærer en fastholdelse af niveauet for overførselsindkomsterne

isoleret set et umiddelbart merprovenu (eller en reduktion af mindreprovenuet ved afskaf-

felsen af arbejdsmarkedsbidraget) på 17,3 mia. kr., mens fastholdelsen af personfradraget,

jf. spørgsmålet,

isoleret indebærer et umiddelbart merprovenu på 7,9 mia. kr. Afskaffelsen af

de tre beskæftigelsesfradrag og jobfradraget isoleret skønnes at bidrage med et umiddel-

bart merprovenu på 42,4 mia. kr.,

jf. første søjle i tabel 1.

Arbejdsudbuddet skønnes samlet set at blive øget svarende til 14.600 fuldtidspersoner, og

indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten skønnes at blive øget med 0,69 pct.-po-

int. Endelig skønnes den økonomiske velstand at øges med 6,8 mia. kr. målt ved den

samfundsøkonomiske virkning, mens BNP skønnes øget med 16,4 mia. kr.

De rent mekaniske ændringer i topskattegrænsen og grundlaget for topskatten skønnes

samlet set at reducere antallet af topskatteydere med 10.500 personer

. Selve afskaffelsen

af arbejdsmarkedsbidraget (uden fastholdelse af overførsler og personfradrag) skønnes

isoleret set at indebære et fald i antallet af topskatteydere på 8.500 personer,

jf. tabel 1.

Som udgangspunkt opjusteres både topskattegrænsen og den del af indkomstgrundlaget

for topskatten, der består af arbejdsindkomst og satsregulerede overførselsindkomster,

med den samme procentsats

–

men en del af grundlaget for topskatten udgøres imidlertid

af fx private pensionsudbetalinger og kapitalindkomst, som ikke mekanisk reguleres ved

en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget, hvorfor indkomstgrundlaget samlet set vokser

mindre end topskattegrænsen. Ved en fastholdelse af niveauet for de satsregulerede over-

førsler reduceres antallet af topskatteydere med yderligere 2.000 personer, fordi en del af

indkomstgrundlaget for topskatten består af overførselsindkomst.

Der er ikke foretaget en vurdering af administrative omkostninger og implementerings-

omkostninger eller en vurdering af implementeringstid.

Det bemærkes dog, at der i dette skøn ikke er taget hensyn til de mulige afledte virkninger på indkomsterne som følge af

øget arbejdsudbud og/eller -arbejdsindsats, hvilket isoleret set kan bidrage til et større antal topskatteydere.

Side 4 af 4