SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm., om effekterne af at bruge hhv. 1 mia. kr., 5 mia. kr. og 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd på hver af diverse skattelettelser

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

3. september 2024

J.nr. 2024 - 5382

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 583 af 26. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm., om effekterne af at bruge hhv. 1 mia. kr., 5 mia. kr. og 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd på hver af diverse skattelettelser

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne af at bruge hhv. 1 mia. kr., 5 mia. kr. og 10 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd på hver af følgende skattelettelser: Lavere AM-bidrag, lavere bund-

skattesats, lavere mellemskattesats, højere mellemskattegrænse, lavere topskattesats, hø-

jere topskattegrænse, parallel forhøjelse af sats og maksimum for beskæftigelsesfradrag,

højere maksimum for beskæftigelsesfradrag? Opgørelsen bedes indeholde effekt på pro-

venu, arbejdsudbud, BNP og Gini samt selvfinansieringsgrad og samfundsøkonomisk

virkning.

Svar

Skatteministeriet opgør løbende virkningerne af en række hypotetiske personskatteæn-

dringer inkl. de i spørgsmålet efterspurgte skatteinstrumenter

–

de såkaldte personskatte-

stilleskruer

–

med en

umiddelbar provenuvirkning

på hhv. 1, 3 og 5 mia. kr. Sådanne bereg-

ninger har gennem en årrække været vist i Skatteministeriets publikation

Skatteøkonomisk

Redegørelse

og er senest offentliggjort i publikationen

Regneprincipper på personskatteområdet,

maj

2024, hvor metoderne til at skønne over adfærdsvirkningerne af ændret personskat er

blevet efterset og revideret.

Det bemærkes, at der i spørgsmålet efterspørges beregninger af skattenedsættelser, som

fører til samme mindreprovenu

–

på hhv. 1, 5 og 10 mia. kr.

–

opgjort efter tilbageløb og ad-

færd,

og som derfor ikke er direkte sammenlignelige med tidligere offentliggjorte beregnin-

ger af personskattestilleskruer, der fører til samme

umiddelbare provenuvirkning.

tabel 1

er vist effekterne af at nedsætte indkomstskatten via de i spørgsmålet omtalte otte

skatteinstrumenter svarende til et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1 mia.

kr. Det omfatter fx en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 0,1 pct.-point og en

forhøjelse af topskattegrænsen med 150.000 kr.

tabel 2

er tilsvarende vist effekterne af personskattenedsættelser med en provenuvirkning

efter tilbageløb og adfærd på op til 5 mia. kr. Det bemærkes imidlertid, at det for tre af de

i spørgsmålet omtalte otte skatteinstrumenter ikke kan foretages skattenedsættelser, der

fører til en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på 5 mia. kr. Fx kan topskatten af-

skaffes helt for et mindreprovenu på 4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Derudover er

det lagt til grund, at mellemskattegrænsen logisk set kun kan forhøjes op til topskatte-

grænsen, hvilket indebærer et mindreprovenu på 2,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Principielt kunne mellemskattegrænsen forhøjes til et niveau over topskattegrænsen, men

marginalskatten på mellemskattetrinnet ville da være højere end på top-skattetrinnet, og

det ville da være mere logisk at forhøje topskattegrænsen i stedet.

tabel 3

er vist effekterne af personskattenedsættelser med en provenuvirkning efter tilba-

geløb og adfærd på op til 10 mia. kr. Det er alene gennem en lavere sats for arbejdsmar-

kedsbidraget, lavere bundskattesats og højere sats for beskæftigelsesfradraget, at det er

muligt at nedsætte skatten i et omfang, der fører til en provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd på 10 mia. kr. Således kan maksimum for beskæftigelsesfradraget afskaffes helt for

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm., om effekterne af at bruge hhv. 1 mia. kr., 5 mia. kr. og 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd på hver af diverse skattelettelser

7,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens mellemskatten kan afskaffes helt for 5,6 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd.

Beregningerne tager udgangspunkt i 2030-regler, hvor alle de aftalte personskatteændrin-

ger er fuldt indfaset.

Der udestår vurdering af administrative og implementeringsomkostninger, ligesom der

udestår en vurdering af implementeringstid.

Side 3 af 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm., om effekterne af at bruge hhv. 1 mia. kr., 5 mia. kr. og 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd på hver af diverse skattelettelser

Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser ved nedsættelser af personskatterne på ca. 1 mia. kr. i provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, 2024-niveau

2024-niveau, 2030-regler

Gld. regler

Lavere AM-bidrag

Lavere bundskattesats

Højere sats (og maks.) for beskæftigelsesfradrag

Højere maksimum for beskæftigelsesfradrag

Lavere mellemskattesats

Højere mellemskattegrænse

Lavere topskattesats

Højere topskattegrænse

8 pct.

12,01 pct.

12,75 pct.

58.200 kr.

7,5 pct.

588.900 kr.

7,5 pct.

714.400 kr.

Ændring

Pct.-point /

kr.

-0,10

-0,09

+0,58

(+2200)

+4.300

-1,4

+62.000

-2,0

150.000

-1,4

-1,7

-2,2

-2,0

-2,2

-2,3

Umiddelbart

mindre-

provenu

Provenu efter

tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-1,0

150

250

300

1.200

1.300

1.700

1.100

1.700

BNP

Mia. kr.

0,2

0,3

0,2

0,9

2,3

2,1

2,2

2,7

Ændring i

Gini-koefficient

Pct.-point

0,00

0,02

0,06

0,07

0,10

0,09

Velstand

(samfunds-

økonomisk

virkning)

Mia. kr.

0,1

0,2

0,4

0,8

0,7

0,9

1,0

Selvfinansie-

ringsgrad

Pct.

3,8

6,8

7,4

21,7

40,4

35,9

40,1

43,5

Mia. kr.

Anm.: Ændringen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er opgjort uden adfærdsvirkninger, dvs. ekskl. de ændringer i arbejdsudbuddet, som de hypotetiske skattenedsættelser giver anledning til. Beregningerne

tager udgangspunkt i 2030-regler, hvor alle de aftalte personskatteændringer er fuldt indfaset.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskrevet til 2030 opgjort i 2024-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede

fremskrivning i 2030-planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm., om effekterne af at bruge hhv. 1 mia. kr., 5 mia. kr. og 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd på hver af diverse skattelettelser

Tabel 2. Skønnede økonomiske konsekvenser ved nedsættelser af personskatterne på ca. 5 mia. kr. i provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, 2024-niveau

2024-niveau, 2030-regler

Gld. regler

Lavere AM-bidrag

Lavere bundskattesats

Højere sats (og maks.) for beskæftigelsesfradrag

Højere maksimum for beskæftigelsesfradrag

Lavere mellemskattesats

Mellemskattegrænse forhøjet til topskattegrænse

Lavere topskattesats/Højere topskattegrænse

8 pct.

12,01 pct.

12,75 pct.

58.200 kr.

7,5 pct.

588.900 kr.

7,5 pct/.

714.400 kr.

Ændring

Pct.-point /

kr.

-0,49

-0,46

+2,40

(+11.000)

+39.000

-6,5

+125.500

Afskaffelse

af topskat

-6,8

-7,0

-9,0

-10,1

-3,5

-8,1

Umiddelbart

mindre-

provenu

Provenu efter

tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-5,0

-2,7

-4,0

700

1.100

1.600

7.400

5.600

2.800

3.800

BNP

Mia. kr.

0,7

1,3

0,9

7,0

9,4

3,6

7,7

Ændring i

Gini-koefficient

Pct.-point

0,00

0,02

0,01

0,20

0,40

0,12

0,37

Velstand

(samfunds-

økonomisk

virkning)

Mia. kr.

0,6

0,2

1,0

2,6

3,0

1,3

2,8

Selvfinansie-

ringsgrad

Pct.

3,8

6,7

7,3

22,6

35,5

36,0

Mia. kr.

tager udgangspunkt i 2030-regler, hvor alle de aftalte personskatteændringer er fuldt indfaset.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskrevet til 2030 opgjort i 2024-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede

fremskrivning i 2030-planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm., om effekterne af at bruge hhv. 1 mia. kr., 5 mia. kr. og 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd på hver af diverse skattelettelser

Tabel 3. Skønnede økonomiske konsekvenser ved nedsættelser af personskatterne på ca. 10 mia. kr. i provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, 2024-niveau

Umiddelbart

mindre-

provenu

Provenu efter

tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-10,0

-10,1

-7,5

-5,6

1.400

2.300

3.100

9.800

6.400

Ændring i

Gini-koefficient

Pct.-point

0,0

0,04

0,02

0,42

0,47

Velstand

(sam-

fundsøko-

nomisk

virkning)

Mia. kr.

1,2

1,8

2,0

5,1

4,0

Selvfinansie-

ringsgrad

Pct.

3,7

6,7

7,1

31,6

35,8

2024-niveau, 2030-regler

Ændring

Pct.-point /

kr.

-0,98

-0,91

+4,84

(+36.100)

Afskaffelse

af maksimum

Afskaffelse

af mellemskat

BNP

Gld. regler

Lavere AM-bidrag

Lavere bundskattesats

Højere sats (og maks.) for beskæftigelsesfradrag

Højere maksimum for beskæftigelsesfradrag

Lavere mellemskattesats

8 pct.

12,01 pct.

12,75 pct.

58.200 kr.

7,5 pct.

Mia. kr.

-13,5

-14,0

-14,1

-14,0

-11,0

Mia. kr.

4,4

2,5

1,8

12,1

11,0

tager udgangspunkt i 2030-regler, hvor alle de aftalte personskatteændringer er fuldt indfaset.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskrevet til 2030 opgjort i 2024-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede

fremskrivning i 2030-planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).