SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm., om effekterne af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradrag

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

11. september 2024

J.nr. 2024 - 5190

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 582 af 26. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm., om effekterne af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradrag

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradrag? Bereg-

ningen bedes foretaget både ud fra nuværende regler og i en situation, hvor både mellem-

skat, topskat og toptopskat er afskaffet. Opgørelsen bedes indeholde effekt på provenu,

arbejdsudbud, BNP og Gini samt selvfinansieringsgrad og samfundsøkonomisk virkning.

Svar

Som led i

Aftale om reform af personskat

forhøjes beskæftigelsesfradraget, så det i 2030 udgør

12,75 pct. af den skattepligtige indkomst, dog kan fradraget højst udgøre 58.200 kr.

(2024-niveau). Derudover er der fra og med 2026 vedtaget en ny mellemskat på 7,5 pct. af

indkomsten over 588.900 kr. (2024-niveau). Grundlaget for mellemskatten er den person-

lige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over en bundgrænse på 50.500

kr. og det dobbelte for ægtefæller, svarende til grundlaget for den nuværende topskat.

Med aftalen indføres også en ny topskat på yderligere 7,5 pct. af personlig indkomst over

714.400 kr. samt en toptopskat på yderligere 5 pct. af personlig indkomst over 2.381.200

kr.

En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget skønnes at medføre et mindrepro-

venu på ca. 14,2 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 7,5 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd. Det skønnes derudover, at et sådant tiltag vil medføre et øget arbejdsudbud sva-

rende til ca. 9.800 fuldtidspersoner.

De afledte ændringer i arbejdsudbuddet skønnes isoleret set, og med betydelig usikker-

hed, at øge BNP med ca. 12,1 mia. kr. samt at indebære en forøgelse af den økonomiske

velstand med ca. 4,5 mia. kr. målt ved den samfundsøkonomiske virkning. Indkomstfor-

skellene skønnes øget med 0,42 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Effekterne af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget i en situation, hvor ny mel-

lemskat, ny topskat og toptopskatten også er afskaffet, fremgår af

tabel 1.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm., om effekterne af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradrag

Tabel 1. Konsekvenser af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget samt mellem-, top- og top-

topskatten

Virkning ef-

Umid- ter tilbage-

delbar løb og ad-

virkning

færd

Mia kr.

Scenarie:

1) Nuværende

regler

2) Mellem-, top-

og toptopskat

afskaffet

-14,2

Mia. kr.

-7,5

-8,2

Selvfi- Ændring i

nansie- Gini-koef-

ringsgrad

ficient

Pct. Pct.-point

0,42

0,41

Sam-

fundsøko-

nomisk

virkning

Mia. kr.

4,5

3,8

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

9.800

9.200

Virkning

på BNP

Mia. kr.

12,1

10,9

Anm.: Afskaffelse af mellemskat indebærer at skattelofterne for personlig indkomst og kapitalindkomst bortfalder. Arbejds-

udbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 100 personer. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Virk-

ningen på BNP afspejler den isolerede virkning på BNP af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af æn-

dringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb fra moms og afgifter).

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskrevet til 2030 opgjort i 2024-

niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede fremskrivning i 2030-

planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

Side 3 af 3