Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2890583_0001.png
3. juli 2024
J.nr. 2024 - 4962
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 565 af 20. juni 2024 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/6-24 fra Gomore vedrørende foretræde den 20. juni 2024 om skattekreditordningen og præsentation anvendt under foretræde
2890583_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. juni 2024 fra Gomore vedrørende fo-
retræde den 20. juni 2024 om skattekreditordningen og præsentation anvendt under fore-
træde,
jf. SAU alm. del - bilag 285.
Svar
Regeringen er meget optaget af at forbedre vilkårene for iværksættere i Danmark, da et
solidt og dynamisk dansk erhvervsliv er afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan
have en stærk økonomi.
Derfor har Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokra-
terne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folke-
parti den 21. juni 2024 indgået en aftale om at styrke iværksætternes muligheder markant,
så Danmark får en stærkere iværksætterkultur i hele landet med langt bedre rammer for
fremtidens virksomheder.
Aftalen om Iværksætterpakken indebærer bl.a., at loftet over skattekreditter for udgifter til
forskning og udvikling forhøjes fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. årligt. Det skal medvirke til
at styrke incitamentet til at investere i forskning og udvikling for blandt andet forsknings-
tunge virksomheder.
Jeg har ikke mulighed for at kommentere på den konkrete sag, men jeg kan udtale mig ge-
nerelt om skattekreditordningen.
Selskaber og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan efter ligningslo-
vens § 8 X, anmode Skattestyrelsen om at få udbetalt skatteværdien af et underskud, der
stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Udbetalingen af skatteværdien kaldes
skattekreditter. Forsknings- og udviklingsarbejde forstås som anvendelsen af videnskabe-
lig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede produkter mv. Der-
udover omfattes også undersøgelser for at opnå ny viden rettet mod praktisk anvendelse.
Det er et krav, at projekterne indeholder elementer af nyskabelse, kreativitet og usikker-
hed.
I de tilfælde, hvor der er udbetalt et beløb, som ikke opfylder kravene i bestemmelsen,
opkræves det for meget udbetalte beløb.
Formålet med skattekreditordningen er at understøtte danske virksomheders forskning og
innovation ved at sikre øget likviditet i opstartsfasen. Det er en forudsætning for at få ud-
betalt skattekreditter, at underskuddet stammer fra udgifter, der straksafskrives som for-
søgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, eller afskrivningsloven § 6, stk. 1,
nr. 3. Det indebærer, at kun de udgifter, der udgør forsøgs- og forskningsudgifter efter de
to bestemmelser, kan danne grundlag for skattekreditter.
For at sikre ordningens formål om at understøtte virksomheders forskning og udvikling
er det afgørende, at udbetalingen af skattekreditter baserer sig på udgifter, der rent faktisk
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/6-24 fra Gomore vedrørende foretræde den 20. juni 2024 om skattekreditordningen og præsentation anvendt under foretræde
2890583_0003.png
stammer fra forskning og udvikling. Det indgår derfor ikke i regeringens planer at ændre
reglerne for opkrævning af uretmæssig udbetaling af skattekreditter.
Der har været kritik af, at afgrænsningen af, hvad der er udgifter ved forsøgs- og forsk-
ningsvirksomhed, er vanskelig. Med aftalen om iværksætterpakken igangsætter vi derfor
også en undersøgelse, der skal afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og
udviklingsaktiviteter er tidssvarende. Det er mit håb, at undersøgelsen kan medvirke til at
skabe afklaring for virksomhederne.
Jeg kan herudover henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsens
opgave er at sikre, at virksomheder betaler de korrekte skatter og afgif-
ter. Dette gælder også skattekreditordningen, hvor Skattestyrelsen kontrollerer, at udbeta-
lingen af skattekreditter sker efter de gældende regler. Kontrollen er tilrettelagt ud fra
principperne om risiko og væsentlighed, og der vil i de fleste tilfælde være behov for at
foretage en konkret vurdering af, om en given udgift kan henføres under reglerne om fra-
drag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Kontrollen udføres af højt specia-
liserede medarbejdere.
Hvis en virksomhed er i tvivl, om der er tale om en udgift, der kan henføres til forsøgs-
og forskningsvirksomhed, kan der henvises til Skattestyrelsens Juridiske Vejledning. Her
er det beskrevet, hvad der, ifølge Skattestyrelsen, udgør forsøgs- og forskningsudgifter.
Derudover kan virksomheden anmode Skatteforvaltningen om et bindende svar herom.
Dette sikrer, at virksomheden på forhånd ved, hvordan udgiften vil blive vurderet af skat-
temyndighederne.”
Side 3 af 3