Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2786761_0001.png
24. november 2023
J.nr. 2023 - 8087
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 56 af 27. oktober 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om, hvorfor myndighederne har fundet anledning til at standse en velfungerende lønindeholdelse overfor et dømt bandemedlem med den virkning, at staten herved ikke længere får afdrag på gælden, jf. artikel V-kritik af gældseftergivelse: »En retspolitisk skandale«, til skatteministeren, kopi til justitsministeren
2786761_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af artikelen ”V-kritik
af gældseftergivelse: »En retspolitisk skandale
«”
fra
Berlingske Tidende af 24. oktober 2023, at Gældsstyrelsen har sløjfet en velfungerende
lønindeholdelse. Vil ministeren på baggrund af artiklen redegøre for, hvorfor myndighe-
derne har fundet anledning til at standse en velfungerende lønindeholdelse overfor et
dømt bandemedlem med den virkning, at staten herved ikke længere får afdrag på gæl-
den?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Når en borger indsender en ansøgning om eftergivelse, opretholdes eventuelle
allerede
igangsatte inddrivelsesskridt. Hvis borgeren er sat i lønindeholdelse, når denne søger,
fortsætter lønindeholdelsen.
Lønindeholdelse er et inddrivelsesskridt, der kan iværksættes automatisk på baggrund af
en standardiseret beregning af borgerens betalingsevne, forudsat borgeren får udbetalt A-
indkomst, fx lønindkomst eller offentlige ydelser, og borgeren, selv om der foretages løn-
indeholdelse, kan opretholde en beskeden levefod. Formålet med lønindeholdelse er at
tvangsinddrive gæld på en effektiv måde.
Når en borger ansøger om eftergivelse af gæld til det offentlige, foretager Gældsstyrelsen
en konkret vurdering af, om betingelserne for eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13
er opfyldt. Det er bl.a. en betingelse, at borgeren kan dokumentere, at vedkommende ikke
inden for de nærmeste år kan opfylde sine gældsforpligtigelser samt, at en eftergivelse
vurderes at ville kunne give borgeren en varig forbedring. Vurderingen skal som udgangs-
punkt omfatte alle borgerens gældsposter, uafhængigt af om de indgår i et inddrivelses-
skridt. I forbindelse med vurderingen foretages også en konkret beregning af borgerens
betalingsevne.
Reglerne om eftergivelse skal medvirke til, at håbløst forgældede borgere får muligheden
for at komme videre og opnå en varig forbedring af deres økonomiske forhold. Desuden
skal reglerne sikre, at borgeren får afbetalt så meget af gælden, som der realistisk er mulig-
hed for.
Er betingelserne for en delvis eftergivelse opfyldt, skal der fastsættes en afdragsordning i
henhold til borgerens konkrete betalingsevne. Den igangsatte lønindeholdelse skal derfor
stoppes. Overholder borgeren ikke afdragsordningen kan eftergivelsen tilbagekaldes. Hvis
betingelserne for at eftergive hele borgerens gæld er opfyldt, skal den gæld, der er omfat-
tet af lønindeholdelsen også eftergives, og lønindeholdelsen vil derfor blive stoppet. Hvis
en borger får afslag på ansøgningen om eftergivelse af gæld til det offentlige, vil en alle-
rede igangsat lønindeholdelse fortsætte uforandret.”
Side 2 af 2