SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om at redegøre for baggrunden for ophævelsen af muligheden for omvurderinger ved udstykninger i 2013, samt om der i ministeriet i forløbet med implementeringen af de nye ejendomsvurderinger fra 2016-2024 har pågået overvejelser om at genindføre muligheden for omvurderinger ved udstykninger med de nye ejendomsvurderinger

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

19. august 2024

J.nr. 2024 - 4923

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 551 af 19. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om at redegøre for baggrunden for ophævelsen af muligheden for omvurderinger ved udstykninger i 2013, samt om der i ministeriet i forløbet med implementeringen af de nye ejendomsvurderinger fra 2016-2024 har pågået overvejelser om at genindføre muligheden for omvurderinger ved udstykninger med de nye ejendomsvurderinger

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for baggrunden for ophævelsen af muligheden for omvurderinger

ved udstykninger i 2013, samt om der i ministeriet i forløbet med implementeringen af de

nye ejendomsvurderinger fra 2016-2024 har pågået overvejelser om at genindføre mulig-

heden for omvurderinger ved udstykninger med de nye ejendomsvurderinger?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Vurderingsstyrelsen:

”I

oktober 2013 valgte den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti) på baggrund af kritik fra Rigsrevisionen at suspendere det gamle

ejendomsvurderingssystem. I forlængelse heraf blev muligheden for at få en ekstraordi-

nær vurdering efter § 4 i den gamle vurderingslov

–

såkaldte § 4-vurderinger, som også

har været omtalt som straksvurderinger

–

uden for de almindelige vurderingsterminer

også suspenderet.

§ 4-vurderingernes primære formål var at danne grundlag for beregning af tinglysningsaf-

gift ved ejendomshandler. Dette skal ses i lyset af, at beregningen af tinglysningsafgiften

skete på baggrund ejendomsvurderingen. Pr. 1. januar 2014 blev koblingen mellem ejen-

domsvurderingen og tinglysningsafgiften imidlertid ophævet, og beregningen af tinglys-

ningsafgiften skulle fremadrettet ske på baggrund af handelsprisen. § 4-vurderingerne

blev derfor ophævet, da ejendomsvurderingsloven fra og med den 1. januar 2018 afløste

den gamle vurderingslov.

Det er væsentligt at bemærke, at § 4-vurderingerne ikke havde direkte skattemæssig betyd-

ning for ejendomsskatterne. Det betyder, at § 4-vurderingerne ikke havde betydning for

ejendomsskatterne på det tidspunkt, hvor vurderingen blev foretaget, og i de fleste til-

fælde udgjorde de ikke direkte beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne. Henset hertil

fremrykkede § 4-vurderingerne selvsagt ikke beskatningstidspunktet, og der var

–

ligesom

i dag

–

også dengang en forskydning mellem vurderings- og beskatningstidspunktet.

En § 4-vurdering havde alene indirekte skattemæssig betydning for ejendomsskatterne på

den måde, at den kunne få betydning for den efterfølgende vurdering eller omvurdering

på vurderingsterminen og dermed det efterfølgende beskatningsgrundlag. Betydningen

afhang dog af tidspunktet for, hvornår § 4-vurderingen blev foretaget i forhold til den

førstkommende vurderingstermin.

Hvis den førstkommende vurderingstermin var en almindelig vurdering, havde § 4-vurde-

ringen ikke betydning, og den almindelige vurdering blev foretaget i et nyt vurderingsni-

veau. Hvis den første vurderingstermin var en omvurdering, fik § 4-vurderingen betyd-

ning idet, der ved omvurderingen blev taget højde for alle ændringer af ejendommen, her-

under forhold konstateret ved § 4-vurderingen.

Det var kun i de tilfælde, hvor den førstkommende vurderingstermin var en såkaldt årsre-

gulering, at § 4-vurderingen blev kopieret til årsreguleringen, som udgjorde beskatnings-

Side 2 af 3

grundlag for ejendomsskatterne for de år, hvor en almindelig årsregulering af forrige vur-

dering skulle have dannet beskatningsgrundlaget. Det bemærkes, at årsreguleringen

–

hvorefter der skete en regulering af ejendoms- og grundværdierne i året mellem de almin-

delige vurderinger på grundlag af den konstaterede udvikling i handelspriserne

–

blev op-

hævet med virkning fra indkomståret 2007, og § 4-vurderingerne har dermed ikke siden

kunnet udgøre direkte beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne.

Ophævelsen af reglerne om § 4-vurderinger skal således ses i lyset af, at de meget sjældent

havde betydning i praksis, efter at beregningen af tinglysningsafgiften ikke længere skete

på baggrund af ejendomsvurderingen.”

Henset til § 4-vurderingernes meget sjældne betydning i praksis, ses der ikke at have været

overvejelser om at genindføre reglerne ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven eller

senere som led i udrulningen af det nye ejendomsvurderingssystem.

Side 3 af 3