Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2786763_0001.png
24. november 2023
J.nr. 2023 - 8087
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 55 af 27. oktober 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 55: MFU spm. om bandemedlemmer er bedre stillet, når Gældsstyrelsen vurderer en eventuel eftergivelse af gæld, til skatteministeren, kopi til justitsministeren
2786763_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om bandemedlemmer er bedre stillet, når Gældstyrelsen vur-
derer en eventuel eftergivelse af gæld, og om personer generelt behandles bedre i relation
til gældseftergivelse, fordi personen er eller har været bandemedlem? Der henvises til ar-
tiklerne fra Berlingske Tidende ”V-kritik
af gældseftergivelse: »En retspolitisk skandale«”
af 24. oktober 2023, ”Rystede politikere kræver svar om sløjfning af gæld til kriminelle” af
25. oktober 2023, og ”ventetiden sløjfes, når bandemedlemmer får sløjfet gæld” af 26. ok-
tober 2023.
Svar
Det er godt, at rocker- og bandemedlemmer kommer ud af deres kriminelle løbebane.
Derfor er det positivt, at Gældsstyrelsen har dialog med Det Nationale EXIT-kontakt-
punkt, der ligger i politikredsene og kommunerne, om eftergivelse af gæld for personer,
som er med i exitprogrammer, når betingelserne er opfyldt.
Jeg kan herudover henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Gældsstyrelsen eftergiver gæld til det offentlige efter ansøgning fra borgeren, når betin-
gelserne i gældsinddrivelseslovens § 13 er opfyldt. Det forhold, at borgeren måtte være eller
have været bandemedlem, er ikke et forhold, der i sig selv kan tillægges vægt.
Gældsstyrelsen foretager således altid en konkret vurdering af, om borgeren opfylder be-
tingelserne for eftergivelse. I vurderingen lægges bl.a. vægt på borgerens økonomiske og
sociale forhold samt relevante udtalelser fra læger/speciallæger, politiet eller kommunen
om borgerens forhold og gældens betydning herfor. Hvis en ikke uvæsentlig del af borge-
rens gæld har været pådraget ved strafbare forhold, vil dette som udgangspunkt tale imod
eftergivelse. Det afhænger dog af det strafbare forholds grovhed, gældens størrelse og alder.
Derudover kan der lægges vægt på øvrige forhold, som gældens betydning for at kunne
opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet, resocialiseringshensyn eller omstændighederne
ved gældens opståen.
Borgere, der måtte være eller have været bandemedlemmer, er hverken bedre eller værre
stillet end andre borgere, der ansøger om eftergivelse. Der foretages en konkret, saglig og
objektiv vurdering af forholdene i den enkelte sag. Hvis en borger er dømt for kriminalitet
og herefter gør en indsats for at forberede sin livssituation ved at indgå i et resocialiserings-
forløb, kan dette forhold indgå i vurderingen af, om borgeren kan få eftergivet sin gæld.
Hertil bemærkes, at ved en lovændring, jf. lov nr. 893 af 21. juni 2022, blev gæld i form af
sagsomkostninger pålagt i straffesager sidestillet med øvrig gæld pr. 1. juli 2022 for at give
bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet. Det betyder, at gæld i form af sagsom-
kostninger i straffesager ikke længere skal medregnes som gæld pådraget ved strafbare for-
hold, når det skal vurderes om borgeren kan få eftergivet gæld til det offentlige.”
Side 2 af 2