SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have at hæve beløbsgrænsen for, hvornår en ansat skal betale skat af et medarbejdergode betalt af arbejdsgiveren, og hvilke forudsætninger og parametre lægges til grund for ovenstående beregning af at ændre beløbsgrænsen

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

28. juni 2024

J.nr. 2024

–

4847

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 548 af 12. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Steffen Frølund (LA).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have at hæve beløbsgrænsen for, hvornår en ansat skal betale skat af et medarbejdergode betalt af arbejdsgiveren, og hvilke forudsætninger og parametre lægges til grund for ovenstående beregning af at ændre beløbsgrænsen

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser - herunder provenueffekt

og beskæftigelseseffekt - det vil have at hæve beløbsgrænsen for, hvornår en ansat skal

betale skat af et medarbejdergode betalt af arbejdsgiveren, og hvilke forudsætninger og

parametre lægges til grund for ovenstående beregning af at ændre beløbsgrænsen? Hvad

er den maksimale beløbsgrænse, hvormed ændringen stadig kan betragtes som provenu-

neutral? Er der provenumæssig forskel på, om medarbejdergodet er en sundhedsydelse

(f.eks. en vaccine der forhindrer sygefravær), eller om det er en gængs medarbejderjule-

gave? Kan man i beregningen medtage potentielle offentlige og private besparelser og ef-

fekter, såsom færre sygedage og sygedagpenge, der kan opnås ved at forhøje den nuvæ-

rende beløbsgrænse for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser som medarbejdergoder?

Svar

Principperne for indkomstbeskatning følger af statsskatteloven og indebærer, at indkomst

som udgangspunkt er skattepligtig, uanset om indkomsten består af pengeløn eller perso-

nalegoder. En afvigelse fra dette princip kan have negative samfundsøkonomiske konse-

kvenser, idet der skabes et økonomisk incitament til at forbruge specifikke goder, hvilket

skaber et forvridningstab.

Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvornår en ordning, der omfatter mod-

tagelse af personalegoder, er provenuneutral, da det afhænger af karakteren af det pågæl-

dende personalegode. Hvorvidt en skatteændring er provenuneutral for de offentlige fi-

nanser, er ikke nødvendigvis det samme, som at den har en positiv samfundsøkonomisk

virkning.

Det må forventes, at et personalegode, der har en positiv sundhedsvirkning på medarbej-

dere, er mere samfundsøkonomisk efficient sammenholdt med et personalegode, der ikke

har en positiv sundhedsvirkning. I beregning af effekterne af tiltag på skatteområdet, her-

under personalegoder, bør samtlige direkte og indirekte effekter i udgangspunktet skulle

medregnes. Der kan dog være praktiske og datamæssige udfordringer hermed, fx i at

kvantificere og periodisere virkningen af øget sundhed af et personalegode på sundheds-

området.

Side 2 af 2