Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2888394_0001.png
28. juni 2024
J.nr. 2024 - 4830
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 547 af 12. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mads Fuglede (DD).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 547: MFU spm. om, hvilke fradrag der dækkes af boligjobordningen, samt hvor mange midler der er afsat til ordningen
2888394_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke fradrag der dækkes af boligjobordningen, samt hvor
mange midler der er afsat til ordningen? Yderligere bedes oplyst, hvad det ville koste, hvis
klimatilpasning skulle indgå i ordningen.
Svar
Boligjobordningen bestod tidligere af fradrag for både serviceydelser og håndværksydel-
ser. Fra 1. april 2022 frafaldt fradraget for håndværksydelser, hvorfor boligjobordningen
fra 1. april 2022 og frem udelukkende omfatter fradrag for serviceydelser. Servicefradra-
get gives for udvalgte serviceydelser, i form af almindelig rengøring, vinduespudsning,
børnepasning samt almindeligt havearbejde. Beløbsgrænsen blev med finansloven for
2024 hævet med 5.000 kr. årligt, så den i 2024 udgør 11.900 kr.
Servicefradraget skønnes årligt at medføre et mindreprovenu på ca. 400 mio. kr. i 2024
(2024-niveau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet fra servicefradraget
at udgøre ca. 250 mio. kr. i 2024 (2024-niveau),
jf. tabel 1.
Tabel 1. Mindreprovenu fra fradrag for serviceydelser
Mio. kr. (2024-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2024
400
310
250
2025
400
310
250
2026
400
310
250
2027
400
310
250
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Tilbageløbet er sat til 23 pct. og selvfinansieringsgraden udgør 19 pct.
Kilde: Skatteministeriet.
Det er ikke umiddelbart muligt at skønne over mindreprovenuet ved at inkludere fradrag
for klimatilpasning under den nuværende boligjobordning.
Side 2 af 2