Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2888252_0001.png
28. juni 2024
J.nr. 2024 - 4652
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 545 af 6. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om, hvordan skatteydere, der har haft indkomst i 2023 fra korttidsudlejning af værelse, lejlighed eller sommerhus via platforme som f.eks. AirBNB, skal forholde sig, da indtægterne ikke er blevet indberettet til Skattestyrelsen i tide
2888252_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan skatteydere, der har haft indkomst i 2023 fra korttidsudlej-
ning af værelse, lejlighed eller sommerhus via platforme som f.eks. AirBNB, skal forholde
sig, da indtægterne ikke er blevet indberettet til Skattestyrelsen i tide? Der henvises til ar-
tiklen ”Udlejer du via AirBNB? Pas på den lumske skattefælde”, Fagbladet3f.dk, den 22.
maj 2024.
Svar
Et nyt EU-direktiv (DAC7), der trådte i kraft den 1. januar 2023, pålægger digitale plat-
formsoperatører at indberette oplysninger om deres brugere til skattemyndighederne i det
EU-land, hvor de er hjemmehørende. Skattemyndighederne i det pågældende EU-land
skal sende oplysningerne videre til skattemyndighederne i det land, hvor brugeren er
hjemmehørende. Oplysningerne skal gøre det muligt for europæiske skattemyndigheder at
identificere platformens brugere og de beløb, som brugerne tjener via platformene.
Efter gældende regler er der adgang til et særligt højt bundfradrag ved opgørelsen af ind-
komsten fra udlejning af sommerhus, helårsbolig, værelser og bil, campingvogn mv, hvis
der sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetnings-
lovens § 43, eller hvis
oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og skatteforvalt-
ningen ved udveksling af oplysninger efter reglerne i DAC7.
Reglerne forudsætter dermed,
at de enkelte udlejningsplatforme indberetter korrekt til
skattemyndighederne i det EU-land, hvor de er hjemmehørende, og at skattemyndighe-
derne i det pågældende EU-land sender oplysningerne videre til de danske skattemyndig-
heder.
En række platforme og skattemyndigheder oplever imidlertid tekniske udfordringer med
at indberette og udveksle data rettidigt og i en tilstrækkelig kvalitet, bl.a. som følge af ud-
fordringer med implementering af de nye EU-regler. Skattestyrelsen har derfor på nuvæ-
rende tidspunkt ikke modtaget alle de nødvendige oplysninger fra en række EU-lande
samt enkelte danske platforme. Skattestyrelsen er i dialog med skattemyndighederne i de
pågældende lande samt udenlandske og danske platforme. De pågældende udenlandske
skattemyndigheder kan dog i øjeblikket ikke oplyse, hvornår Skattestyrelsen vil modtage
de resterende oplysninger for indkomståret 2023 i en tilstrækkelig kvalitet.
Det betyder, at der vil være danske borgere, der ikke kan anvende det høje bundfradrag
på årsopgørelsen for 2023, før Skattestyrelsen har modtaget de nødvendige oplysninger.
Det er en stærkt utilfredsstillende situation for de danske skatteborgere, der rammes af
denne problematik. Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at udarbejde et lovforslag,
der med tilbagevirkende kraft for indkomståret 2023, lemper betingelserne for anvendelse
af de høje bundfradrag, således at det ikke vil være en betingelse, at der er indberettet eller
udvekslet oplysninger med de danske skattemyndigheder. Det vil således midlertidigt for
indkomstårene 2023, 2024 og potentielt længere være tilstrækkeligt for at kunne anvende
de høje bundfradrag, at udlejeren har anvendt en indberetningspligtig platform.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om, hvordan skatteydere, der har haft indkomst i 2023 fra korttidsudlejning af værelse, lejlighed eller sommerhus via platforme som f.eks. AirBNB, skal forholde sig, da indtægterne ikke er blevet indberettet til Skattestyrelsen i tide
2888252_0003.png
Oplysningsfristen for at rette i årsopgørelsen 2023 for skatteborgere,
som fx har udlejet
en bolig via en platform,
udløber den 1. juli 2024. Lovgivningen vil ikke kunne være parat
inden, men der vil efter evt. vedtagelse af lovforslaget kunne igangsættes genoptagelsessa-
ger, så de berørte borgere vil kunne anvende det høje bundfradrag for 2023.
Modtager Skattestyrelsen de nødvendige oplysninger fra de udenlandske skattemyndighe-
der, inden de nye regler træder i kraft, vil Skattestyrelsen oplyse de pågældende borgere
herom, og borgere, der opfylder betingelserne, vil på den baggrund kunne få genoptaget
deres sag og anvende det høje bundfradrag for 2023.
Side 3 af 3