SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til internt henvendelse af 24/10-23 fra L. J. S. om borgernes retssikkerhed i forhold til Gældsstyrelsen og Skatteforvaltningen

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

19. december 2023

J.nr. 2023-8100

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 54 af 27. oktober 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til internt henvendelse af 24/10-23 fra L. J. S. om borgernes retssikkerhed i forhold til Gældsstyrelsen og Skatteforvaltningen

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere den internt omdelte henvendelse fra L. J. S., jf. SAU alm. del

–

bilag 25 samt undersøge de spørgsmål, der bliver rejst? Ministeren bedes endvidere re-

degøre for, hvordan ministeriet planlægger at styrke borgernes retssikkerhed i forhold til

Gældsstyrelsen og Skatteforvaltningen generelt samt redegøre for, om ministeren mener,

at der kan være behov for justeringer af regler og praksis vedrørende forældelse af gæld,

med henblik på at sikre en mere retfærdig og gennemsigtig proces for alle borgere.

Svar

Henvendelsen fra borgeren vedrører spørgsmål om forældelse og eftergivelse af gæld til

det offentlige og tager afsæt i de erfaringer, som borgeren har gjort sig i sin kontakt med

Gældsstyrelsen.

Borgeren anfører bl.a., at vedkommendes gæld er eller burde være forældet, og at Gælds-

styrelsen ikke har undersøgt, om gælden er forældet.

Borgeren har desuden ifølge henvendelsen fået afslag på eftergivelse pga. en restskat fra

2022 og tilbagebetalingskrav vedr. ældrecheck og varmetilskud. Borgeren mener, at han

opfylder alle betingelser for at kunne opnå eftergivelse af gælden.

Borgeren bemærker endelig, at han har bedt Gældsstyrelsen om at få tilsendt en detaljeret

opgørelse over gælden, men at dette er blevet afvist, med henvisning til at det vil kræve

for mange ressourcer at udarbejde.

Kommentar

Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, og i lyset af bl.a. den særlige

tavshedspligt i skatteforvaltningsloven § 17, stk. 1, finder jeg det mest korrekt ikke at

komme nærmere ind på de konkrete omstændigheder og sagsforløbet. Jeg noterer mig

imidlertid, at borgeren tilkendegiver at have haft en dårlig oplevelse i sin kontakt med

Gældsstyrelsen om at få afklaret sine gældsforhold, herunder spørgsmål om forældelse.

Det finder jeg selvfølgelig beklageligt.

Der gælder nogle særlige forældelsesregler for gæld til det offentlige, som tager højde for,

at gældsinddrivelsen har været ramt af suspension af det tidligere inddrivelsessystem, EFI.

For at undgå utilsigtet forældelse af gældsposter som følge af standsningen af al automati-

seret inddrivelse i EFI i september 2015 og den efterfølgende og fortsatte oprydning i

ikke-inddrivelsesparate gældsposter er forældelsen for gældsposter, der er under inddri-

velse, udskudt således, at forældelse tidligst indtræder den 21. november 2024. Oprydnin-

gen er en særdeles stor og omfattende opgave og for at sikre tilstrækkelig tid hertil, har re-

geringen sammen med et bredt flertal af partier gennemført regler om en yderligere foræl-

delsesudskydelse for gældsposter i gamle inddrivelsessystemer.

I forhold til vurdering af, hvorvidt gældsposter er forældede, har jeg indhentet bidrag fra

Gældsstyrelsen, som oplyser følgende:

Side 2 af 4

”Gældsposter, der er registreret i de gamle inddrivelsessystemer,

inddrives først, når det

er afklaret, at gældsposterne ikke er forældede. Hvis afklaringen viser, at gældsposterne

var forældet før forældelsesudskydelsen, vil de blive afskrevet. Vurderingen heraf foreta-

ges ved en retskraftvurdering, hvor gældsposterne gennemgås tilbage til stiftelsestids-

punktet. Der kan desuden være fejl i oplysningerne om gældsposterne (datafejl), der skal

afklares, inden der kan ske retskraftvurdering. Både retskraftvurdering og afklaring af da-

tafejl forudsætter ofte, at der indhentes dokumentation hos fordringshaveren. Som led i

opgaven med at afslutte oprydningen i gælden til det offentlige og styrke gældsinddrivel-

sen frem mod 2030 er Gældsstyrelsen ved at se nærmere på processerne for afklaring af

gældsposter med datafejl med henblik på en mere effektiv håndtering af disse.

Borgeren har mulighed for at gøre indsigelse over forældelse i forbindelse med varsling af

afgørelser om lønindeholdelse og afdragsordning og kan få behandlet forældelsesindsigel-

ser ved Landsskatteretten eller domstolene ved at klage over afgørelserne. Borgeren har

tilsvarende mulighed for at gøre indsigelse over forældelse efter modtagelse af tilsigelse til

udlæg og få behandlet indsigelsen ved fogedretten ved at klage over udlægget. Borgeren

har desuden altid mulighed for at anmode Gældsstyrelsen om en redegørelse for gældspo-

sternes forældelsestidspunkter.”

Gæld til det offentlige kan som udgangspunkt eftergives, hvis skyldneren ikke har udsigt

til at kunne indfri sin gæld inden for de nærmeste år, og eftergivelsen vil føre til en varig

forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Afgørelser om eftergivelse baseres på en

konkret vurdering af skyldners økonomiske forhold, konkrete livssituation og omstændig-

hederne ved gældens tilblivelse. Visse forhold udelukker dog i almindelighed eftergivelse.

Eksempelvis vil eftergivelse som udgangspunkt være udelukket, hvis skyldneren stifter ny

gæld, efter at ansøgningen om eftergivelse er indgivet, en væsentlig del af gælden hidrører

fra strafbare forhold, eller gælden er systematisk oparbejdet. Herudover vil der også

kunne ske eftergivelse, såfremt sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Skyldneren har mulighed for at påklage Gældsstyrelsens afgørelse vedr. eftergivelse til

Landsskatteretten eller at indbringe sagen for domstolene.

Det fremgår af aftalen

”Nedbringelse

af danskernes gæld til det offentlige” af 20. juni

2022, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget bestående af den daværende rege-

ring (Socialdemokratiet) samt Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Kon-

servative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne, at udsatte

skyldnere skal kunne benytte deres mulighed for at få eftergivet gæld til det offentlige, og

at de skal have en god adgang til gældsrådgivning. Gældsstyrelsen har på den baggrund

gennemgået sin praksis for eftergivelse og har oprettet en særlig enhed, der skal udbrede

kendskabet til eftergivelsesreglerne gennem et styrket samarbejde med relevante aktører,

der er i direkte kontakt med socialt udsatte skyldnere. Som supplement til ovennævnte

muligheder for eftergivelse er der også

indført en ”ret og pligt”-ordning

for eftergivelse,

hvor skyldnere, der gør en indsats og selv tager initiativ til at forbedre deres livssituation,

delvist kan få eftergivet deres gæld til det offentlige. Det kan fx være personer uden for

Side 3 af 4

arbejdsmarkedet, som gør en aktiv indsats for at få nedbragt deres gæld ved at finde ar-

bejde eller gennemføre en uddannelse.

Herudover mener jeg, at det i almindelighed skal være let for borgerne at få overblik over

deres gæld til det offentlige. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Gældsstyrelsen er i gang

med at undersøge mulighederne for, at skyldnerne digitalt kan tilgå et overblik over deres

gæld til det offentlige. Herudover fortsætter Gældsstyrelsen sin praksis med, at der som

udgangspunkt udsendes en årlig orientering til alle skyldnere med gæld over 140 kr. med

oplysning om størrelsen af deres gæld. Dette sker bl.a. via en gældsoversigt eller et rykker-

brev. Derudover får alle nye skyldnere som udgangspunkt en gældsoversigt eller et ryk-

kerbrev, indenfor en måned efter de har fået gæld til inddrivelse.

Jeg mener derfor, at vi med den politiske aftale på gældsområdet fra sommeren 2022, som

blev fulgt op med aftalen

”Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet”

1. juni 2023, har opnået en balance mellem på den ene side hensynet til en styrket inddri-

velse hos skyldnere, der kan afdrage på deres gæld til det offentlige, og på den anden side

sociale hensyn over for skyldnere, der har behov for hjælp til at komme ud af en svær

gældsspiral. Derfor ser jeg ikke et yderligere behov for at ændre regler og praksis.

Side 4 af 4