Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2885349_0001.png
21. juni 2024
J.nr. 2024 - 4220
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 522 af 24. maj 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm. om, hvorvidt det er muligt at betale sin gæld til det offentlige med kontanter
2885349_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt det er muligt at betale sin gæld til det offentlige med kon-
tanter, og såfremt det ikke er muligt, bedes ministeren redegøre for, hvorfor retsstillingen
måtte være sådan?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Det
er muligt at betale gæld til det offentlige med kontanter. Gældsstyrelsen har ikke ek-
speditionskontorer, hvor borgere og virksomheder kan henvende sig personligt for at be-
tale deres gæld med kontanter. Indtil juli 2021 var det muligt at betale gæld til det offent-
lige med kontanter ved Motorstyrelsens ekspeditionskontorer. Denne mulighed blev af-
skaffet ved lovgivning for at mindske risikoen for hvidvask. Betaling af gæld til det of-
fentlige med kontanter kan herefter kun ske til Gældsstyrelsen ved forudgående aftale
herom, eller i forbindelse med et møde med Gældsstyrelsens pantefoged. Gæld vedrø-
rende toldkrav kan dog betales med kontanter ved Toldstyrelsens ekspeditionskontorer.
Gældsstyrelsens breve indeholder en betalingslinje, der kan anvendes til at betale elektro-
nisk. Herudover kan gæld til det offentlige i det nye inddrivelsessystem PSRM betales
med MobilePay eller betalingskort via Mit Gældsoverblik, som kan tilgås fra Gældsstyrel-
sens hjemmeside og link i Gældsstyrelsens breve. I løbet af 1. halvår 2025 forventes disse
betalingsmuligheder også at kunne anvendes for gæld i det gamle inddrivelsessystem
DMI. Gældsstyrelsen vil overveje, hvordan vejledning om muligheden for at betale med
kontanter kan gøres mest hensigtsmæssigt.”
Side 2 af 2