Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2874965_0001.png
29. maj 2024
J.nr. 2024 - 3768
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 506 af 3. maj 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm., om der tidligere har været en praksis i Vurderingsstyrelsen for straks- og genvurdering ved sager om opkrævning af grundskyld i forbindelse med udstykninger
2874965_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet om ejendomsvurderinger afholdt den 2. maj
2024, jf. SAU alm. del
samrådsspørgsmål N, oplyse, om der tidligere har været en prak-
sis i Vurderingsstyrelsen for straks- og genvurdering ved sager om opkrævning af grund-
skyld i forbindelse med udstykninger?
Svar
Jeg henholder mig til nedenstående, som jeg har modtaget fra Vurderingsstyrelsen:
”Reglerne om beskatning
i forbindelse med udstykninger er ændret ad flere omgange.
Udgangspunktet for ejendomsbeskatningen er, at der foretages vurderinger af den enkelte
ejendom hvert andet år, og at denne vurdering danner grundlag for beskatningen i to år.
Hvis en ejendom ændres i væsentligt omfang
herunder fx udstykkes
i året efter vurde-
ringsåret, omvurderes ejendommen. Omvurderingen vil derefter være beskatningsgrund-
lag i et år, indtil den afløses af den næste ordinære vurdering. Hvis ændringen af ejendom-
men sker i det andet år efter vurderingen, indgår ændringen i den næste ordinære vurde-
ring.
For en udstykning indebærer ovenstående, at ejeren af den ejendom, der udstykkes fra,
dvs. den ejendom, der viderefører den oprindelige ejendoms ejendomsnummer, formelt
hæfter for grundskylden for hele ejendommen, indtil den nye vurdering, der afspejler ud-
matrikuleringen, træder i kraft som beskatningsgrundlag. Spørgsmålet om fordeling af
grundskylden ud på de udstykkede grunde i den mellemliggende periode skal håndteres
privatretligt (fx ved en såkaldt refusionsopgørelse).
Tidligere regel om ekstraordinær vurdering ved udstykning blev kun anvendt i begrænset omfang.
Der eksisterede indtil 2013 en regel om, at sælger og køber i forbindelse med en udstyk-
ning kunne bede om at få foretaget en ekstraordinær omvurdering mod betaling af et ge-
byr i forbindelse med ejendomshandelen.
Reglen blev suspenderet i 2013 i forbindelse med suspenderingen af de almindelige vur-
deringer i forlængelse af Rigsrevisionens kritik. I lovforslaget blev det fremhævet, at den
hidtidige regel ”anvendes i praksis næsten udelukkende i forbindelse med ejendomssalg
i
situationer, hvor vurderingen er af betydning for betalingen af tinglysningsafgift”,
jf. Fol-
ketingstidende A 2013-14, L80, side 14.
Med L80 blev koblingen mellem ejendomsvurderin-
gen og tinglysningsafgiften ophævet.
Overgangsregel med midlertidig nedsættelse af beskatningsgrundlaget ved udstykninger
I 2017 vedtog Folketinget en ny ejendomsvurderingslov. Der foretages første gang ejen-
domsvurderinger i henhold hertil pr. den 1. januar 2020 for ejerboliger og pr. den 1. marts
2021 for øvrige ejendomme. Imidlertid indebærer udsendelsesplanen for de nye vurderin-
ger, at de hidtidige vurderinger er blevet videreført som foreløbige beskatningsgrundlag
indtil udgangen af 2023.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm., om der tidligere har været en praksis i Vurderingsstyrelsen for straks- og genvurdering ved sager om opkrævning af grundskyld i forbindelse med udstykninger
2874965_0003.png
En videreførsel af den hidtidige vurdering som foreløbigt beskatningsgrundlag for den
ejendom, der er udstykket fra, ville imidlertid umiddelbart indebære, at ejeren af denne
ejendom
– der oftest vil være en ”øvrig ejendom”, som dermed skal vurderes pr. 1. marts
2021
ville blive opkrævet grundskyld for hele den oprindelige ejendom t.o.m. 2023,
selvom ejendommen fx var blevet udstykket i 4. kvartal 2020. Dette selvom ejeren for-
melt alene var skattepligtig af hele den oprindelige ejendom til og med 2021. Først når de
endelige 2021-vurderinger udsendes, ville vedkommendes grundskyld for 2022 og 2023
blive sat ned med tilbagevirkende kraft. Men i mellemtiden ville ejeren lide et likviditets-
tab.
Til at imødegå denne situation vedtog Folketinget i 2021 en overgangsregel, der gjaldt for
skatteårene 2022 og 2023, hvor ejerne af ejendomme, hvor arealet er reduceret med
mindst 40 pct., frit kan fastsætte et foreløbigt beregningsgrundlag for ejendomsskatterne,
jf. lov om kommunal ejendomsskat § 37 a.
At beskatningsgrundlaget er foreløbigt indebærer, at
ejendomsskatterne bliver efterreguleret
herunder evt. efteropkrævet
når de endelige
vurderinger udsendes. Da ejendomsskatterne indtil 2024 i alle tilfælde hæfter på ejendom-
men, gælder, at det vil være den person, der ejer ejendommen på tidspunktet, hvor efter-
reguleringen for skatteårene 2021-2023 gennemføres, der hæfter for efterreguleringen.
Foreløbige vurderinger danner beskatningsgrundlag for 2024 og frem
Med virkning for skatteåret 2024 træder nye, foreløbige vurderinger i kraft som midlerti-
dige beskatningsgrundlag samtidig med de nye ejendomsskatteregler. De foreløbige vur-
deringer skal afspejle ejendommene, som de foreligger pr. den 1. januar 2022 for ejerboli-
ger og pr. den 1. januar 2023 for øvrige ejendomme. De foreløbige vurderinger afløses af
endelige vurderinger, når disse udarbejdes.
For fysiske personer, der ejer en ejendom, som er foreløbigt vurderet efter ejendomsvur-
deringslovens § 89 b
dvs. en ejerbolig, der skal vurderes i lige år, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 5, stk. 2
er der indført en særlig ændringsadgang i ejendomsvurderingslo-
vens § 89 d, stk. 4, nr. 6, som kan udnyttes, hvis ejendommen opfylder betingelserne for
omvurdering. Er dette tilfældet kan ejeren frit ændre den foreløbige vurdering. Den ejen-
dom, der er udstykket fra, vil dog oftest være en ejendom, der skal vurderes i ulige år,
hvorfor denne ændringsadgang kun har begrænset betydning i den her sammenhæng.
Det er herudover væsentligt at holde sig for øje, at ejeren af den ejendom, der er udstyk-
ket fra, fortsat er skattepligtig af hele den oprindelige ejendom indtil udgangen af det før-
ste kalenderår efter udmatrikuleringen.”
Side 3 af 3