Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2874969_0001.png
29. maj 2024
J.nr. 2024 - 3769
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 505 af 3. maj 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om, hvorfor kommunernes praksis i sager om opkrævning af grundskyld i forbindelse med udstykninger ikke kan fortsætte, så der undgås de fejlagtige opkrævninger af grundskyld
2874969_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet om ejendomsvurderinger afholdt den 2. maj
2024, jf. SAU alm. del
samrådsspørgsmål N, redegøre for, hvorfor kommunernes prak-
sis i sager om opkrævning af grundskyld i forbindelse med udstykninger ikke kan fort-
sætte, så der undgås de fejlagtige opkrævninger af grundskyld?
Svar
Gældende ret tilsiger, at i det år, hvor udstykningen gennemføres, samt i det efterfølgende
år, vil det være ejeren af den matrikel, der viderefører den oprindelige ejendoms ejen-
domsnummer, der formelt hæfter for grundskylden for hele den udstykkede grund.
Dette skyldes, at udstykningen først afspejles i den første ejendomsvurdering, der foreta-
ges efter, at udstykningen er gennemført, og at denne vurdering først danner grundlag for
ejendomsskatterne i året, der følger efter vurderingsåret.
Fx vil en ejendom, der udstykkes den 1. juni 2024, først blive omvurderet pr. den 1. ja-
nuar 2025, og denne vurdering vil først danne grundlag for grundskylden i 2026.
Det er muligt, at parterne i forbindelse med udstykningen og ejerskifterne mv. indbyrdes
og på privatretligt grundlag aftaler, at fx entreprenøren betaler grundskylden for hele ejen-
dommen eller lignende. Dette vil i så fald være reguleret i fx købsaftalen.
Det bemærkes, at denne retstilstand, hvor ejeren af den matrikel, der viderefører den op-
rindelige ejendoms ejendomsnummer, hæfter for hele den udstykkede grunds grundskyld,
indtil en ny vurdering træder i kraft, ikke er ny og således ikke skyldes indførelsen af et
nyt ejendomsvurderings- og beskatningssystem.
Derudover kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra KL:
”Det er KL’s generelle indtryk,
at kommunerne ofte arbejder på at sikre, at entreprenører
mv., der ansøger om tilladelse til udstykning, bl.a. er opmærksomme på, at ejeren af den
ejendom, der viderefører den oprindelige ejendoms ejendomsnummer, hæfter for hele
den oprindelige ejendoms grundskyld i en overgangsperiode efter udstykningen. Det er
dog ikke et ansvar, der formelt ligger hos kommunerne.
Kommunerne opfordrer i sådanne situationer typisk til, at køberne i forbindelse med ud-
stykningen gøres opmærksomme på forholdet, samt at spørgsmålet om den privatretlige
fordeling af grundskylden i overgangsperioden håndteres i forbindelse med fx købsafta-
lerne. Dette forventes fortsat at kunne indgå i den generelle orientering ifm. sager om ud-
stykning.”
Som jeg også nævnte på samrådet den 2. maj 2024, er Skatteministeriet i dialog med KL
om problemstillingen. Derudover har jeg tilkendegivet, at retsstillingen ikke er hensigts-
mæssig, når man ser på de sager, som har været fremme, og at jeg er klar til at lave loven
om. Dette drøfter jeg med forligskredsen på ejendomsområdet.
Side 2 af 2