Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
21. maj 2024
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 504 (Alm. del) af 3. maj
2024 stillet efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om man i de statslige regnskaber har regnet og finansieret
med renteindtægten fra den overskydende skat, som staten har haft stående hos
Nationalbanken i indkomståret 2023, og om man har samme praksis for ind-
komståret 2024?
Svar
Der budgetteres med forventede indtægter fra forrentningen af statens konto i
Nationalbanken på finanslovens
§ 37.21.01. Renter af statens mellemværende med Dan-
marks Nationalbank.
Indtægten beregnes på baggrund af et skøn for rentesatsen på
statens konto i Nationalbanken samt for det samlede kontoindestående, der af-
spejler statens samlede forventede ud- og indbetalinger inkl. skatteindbetalinger.
Opgjorte og forventede statslige renteindtægter indgår i opgørelsen af statens
DAU-saldo og den offentlige saldo. Forventningerne til de offentlige renteindtæg-
ter, herunder indtægterne fra forrentningen af statens konto i Nationalbanken,
indgår således også i de mellemfristede fremskrivninger, der ligger til grund for
den løbende fastlæggelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.
Ændrede skøn for renteindtægterne vil dermed også løbende kunne bidrage til æn-
drede skøn for de samlede offentlige finanser.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K