SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. maj 2024 om fejlagtige opkrævninger af grundskyld udsendt af Vurderingsstyrelsen, jf. SAU alm. del

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

2. maj 2024

J.nr. 2023 - 8769

Kontor:

Person, Ejendom og Pension

[PEP]

Samrådsspørgsmål N (SAU alm. del)

Tale til besvarelse af spørgsmål N (SAU alm. del) den 2. maj

2024.

Spørgsmål N

Hvad kan ministeren oplyse om de fejlagtige opkrævninger af

grundskyld udsendt af Vurderingsstyrelsen, der betyder, at

nogle boligejere er blevet opkrævet boligskat for deres nabo-

ers grunde og er blevet bedt om selv at indkræve denne skat

hos naboerne, hvor mange tilfælde er ministeren bekendt

med, vil ministeren sikre, at de berørte borgere får deres fejl-

agtigt opkrævede skat retur med tilbagevirkende kraft, og vil

ministeren sikre, at noget lignende ikke gentager sig i fremti-

den? Der henvises

til artiklerne ”Gitta skal betale sine 13 na-

boers boligskat på grund af misforståelse”, www.tv2fyn.dk,

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. maj 2024 om fejlagtige opkrævninger af grundskyld udsendt af Vurderingsstyrelsen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål N

den 13. marts 2024 og ”'Helt off' at folk må opkræve boligskat

hos naboerne, siger minister. Men det er ikke myndighedernes

fejl”, www.dr.dk, 12. marts 2024.

Indledning

Tak for invitationen.

Selvom jeg som skatteminister ikke kan forholde mig til den

konkrete sag, som dette samråd handler om, så vil jeg gerne

slå fast, at jeg sagtens kan forstå, at man som boligejer i sådan

en sag føler sig urimeligt behandlet. Og det er også derfor

–

og det vil jeg gerne tilkendegive meget klart

–

at loven skal la-

ves om. Det har jeg sagt til forligskredsen. Og det kan jeg for-

stå, at forligskredsen også er enig i. Så det er vi gået i gang

med at kigge på. For der skal være en mere rimelig retsstilling.

Først vil jeg dog starte med at sige, at der ikke er tale om nye

regler. De har eksisteret i mere end 20 år. Derfor kan man jo

godt synes, at de er urimelige, og at de skal laves om

–

som

jeg lige har tilkendegivet

–

men reglerne er ikke nye. Den situ-

ation, vi skal tale om i dag, har derfor ingen relation til de nye

vurderinger eller de nye beskatningsregler.

Vurderingsstyrelsen skønner, at der sker omkring 9.000 ud-

stykninger om året. Ca. 200 af disse er sammenlignelige med

den sag, som dette samråd handler om.

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er bekendt med en

håndfuld tilfælde, hvor en boligejer er kommet i klemme. For

disse ejere er det selvfølgelig en virkelig beklagelig situation.

Jeg mener dog også, at tallet viser, at man i branchen er vant

til at håndtere fordelingen af grundskyld i de aftaler, der ind-

gås mellem køber og sælger.

Men selvom der er tale om en håndfuld tilfælde, er det selv-

følgelig stadig for mange. Derfor har jeg også bedt

Vurderingsstyrelsen om at tage direkte kontakt til de berørte

boligejere, så de kan få den bedst mulige vejledning i forhold

til den konkrete situation, de står i.

Derudover har jeg også som sagt taget initiativ til, at vi i for-

ligskredsen på ejendomsområdet drøfter, hvordan vi kan æn-

dre loven, så folk ikke fremover kommer i klemme vedr. ejen-

domsskatterne, når de køber en udstykket grund. Det vil jeg

vende tilbage til.

Inden vi går videre, vil jeg kort nævne, hvordan udstykninger

håndteres i ejendomsvurderings- og beskatningssystemet.

Ændringer til en grund bliver registreret i vurderingssystemet

den førstkommende 1. januar. Det er altså den 1. januar hvert

år, at Vurderingsstyrelsen trækker data til at lave nye ejen-

domsvurderinger.

Derefter går Vurderingsstyrelsen i gang med at lave selve vur-

deringen. Det er en proces, der tager noget tid. Det skyldes

blandt andet, at de data, der er hentet, skal igennem en kvali-

tetskontrol, og at der skal foretages høring af ejendomsejeren.

Alt sammen for at sikre, at ejendomsvurderingen i sidste ende

bliver så retvisende som muligt.

Derfor bruges vurderingen først til beskatning et år efter, at

data er trukket. Det betyder, at hvis en grund udstykkes i

2023, laves der en vurdering 1. januar 2024, som herefter ud-

gør beskatningsgrundlaget fra 2025. Indtil 1. januar 2025 ud-

gør den tidligere vurdering derfor fortsat beskatningsgrundla-

get.

Så modsat det, der antydes i samrådsspørgsmålet, så er der

altså ikke tale om en fejlagtig opkrævning.

Men jeg medgiver, at retsstillingen ikke er hensigtsmæssig i de

enkelte sager, som har været fremme. Og det er også derfor

jeg klar til at lave loven om.

Problemet i de konkrete sager, som har været fremme i medi-

erne, har handlet om, at det oprindelige ejendomsidentifikati-

onsnummer, altså det nummer, som repræsenterer grunden,

inden den blev udstykket, er videreført på en af de nye boli-

ger, fx i et større rækkehuskompleks. Dette er en almindelige

mangeårig praksis blandt landinspektørerne, som i nogle til-

fælde er velbegrundet af hensyn til bygherrerne, og som ikke

tidligere

–

i hvert fald ikke mig bekendt

–

har givet problemer

i forhold til fordeling af grundskyld.

Problemstillingen vil delvist kunne afhjælpes i nogle tilfælde,

hvis ejendomsidentifikationsnummeret kan blive videreført

på et eventuelt fællesareal, som normalt bliver overdraget til

grundejerforeningen.

Det kan betyde, at enten grundejerforeningen eller bygherre

får den samlede grundskyldsopkrævning, som herefter kan

fordeles ud på alle grundejerne.

Der arbejdes derfor på en løsning, hvor Geodatastyrelsen

sammen med de Praktiserende Landinspektørers Forening

indledningsvist opfordrer landinspektørerne til at videreføre

ejendomsidentifikationsnumrene på eventuelle fællesarealer.

På den måde vil boligejerne altså kunne deles om grundskyl-

den, i stedet for at det mere eller mindre tilfældigt kun hænger

på en enkelt boligejer. Dette er dog næppe den langsigtede

løsning.

Og det er derfor, at jeg sammen med forligskredsen drøfter,

hvordan vi kan lave loven om på det her område– også på

tværs af ressortområder.

Det kan eksempelvis også overvejes at kigge på, om boligkø-

bere mangler nogle oplysninger ifm. en bolighandel, herunder

oplysninger om fordeling af grundskylden.

Jeg arbejder på denne sag, og både regner og håber meget på,

at vi inden længe kan præsentere en god løsning, så vi kan af-

hjælpe lignende situationer i fremtiden.

Der spørges også til, om jeg vil sikre, at de opkrævede skatter

betales tilbage

–

altså en bagudrettet løsning. Det er også et

spørgsmål, som vi drøfter i forligskredsen og herefter med re-

sten af Folketinget.

Imens disse drøftelser pågår, vil jeg derfor endnu engang op-

fordre de berørte boligejere

–

hvis de altså ikke allerede har

været i kontakt

–

til at rette henvendelse til Vurderingsstyrel-

sen, som vil rådgive og vejlede dem om deres konkrete sager

og muligheder. De bør også gå til de rådgivere, som har været

en del af hushandlen. For spørgsmålet handler jo også om,

hvorvidt de er blevet oplyst fair og retvisende i forbindelse

med deres boligkøb.

Tak for ordet.