Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2873975_0001.png
28. maj 2024
J.nr. 2024 - 3640
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 497 af 30. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 497: Spm. om at kommentere på hændelsesforløbet, der beskrives i podcasten Det, Vi Taler Om den kulørte time, udsendt den 19. april 2024, hvor en medvirkende beskriver, at det ikke er muligt at få oplyst, hvor meget personen skylder efter flere henvendelser til Gældsstyrelsen
2873975_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere på hændelsesforløbet, der beskrives i podcasten ”Det, Vi
Taler Om” den kulørte time, udsendt den 19. april 2024, hvor en medvirkende beskriver,
at det ikke er muligt at få oplyst, hvor meget personen skylder efter flere henvendelser
til Gældsstyrelsen? Vil ministeren samtidig redegøre for, hvorvidt borgere har mulighed
for at få et samlet overblik over skyldig gæld ved henvendelse til Gældsstyrelsen? Dertil
bedes ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det har for borgeren, hvis Gældssty-
relsen ikke kan oplyse om det samlede omfang af borgerens gæld, samt hvad ministeren
agter at gøre ved dette?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Som
redegjort for i tidligere svar til Skatteudvalget (svar på SAU alm. del
spm. 361 af
29. februar 2024) sender Gældsstyrelsen som udgangspunkt alle nye skyldnere en gælds-
oversigt eller et rykkerbrev inden for en måned, efter de har fået gæld til inddrivelse. Her-
efter sender Gældsstyrelsen som udgangspunkt en årlig orientering til skyldnere med gæld
over 140 kr. med oplysning om størrelsen på deres gæld.
Gældsopgørelsen i brevet indeholder oplysninger om gældens oprindelse, stiftelsesdato og
størrelse på de renter og gebyrer, der er løbet på gælden. Gældsoversigten indeholder ikke
oplysninger om fx tilbagebetalt beløb og lønindeholdt beløb. Har borgeren behov for at
se ind- og udbetalinger, kan der sendes et kontoudtog fra hvert inddrivelsessystem, hvor
borgeren har gæld.
Henvender en borger sig i løbet af året til Gældsstyrelsen for at få et aktuelt overblik over
gæld til inddrivelse, oplyses gælden ofte i forbindelse med telefonsamtalen. Ved behov af-
sendes et brev til borgeren med den seneste opgørelse af gæld for hvert af Gældsstyrel-
sens inddrivelsessystemer.
I den politiske aftale om
Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige
fra 2022 er det aftalt,
at borgerne skal have mulighed for at tilgå et digitalt overblik over deres gæld til det of-
fentlige. Borgere kan nu se deres gæld i inddrivelsessystemet PSRM ved at tilgå løsningen
"Mit gældsoverblik" på www.gaeldst.dk. I løbet af 1. halvår af 2025 forventer Gældsstyrel-
sen, at borgere også kan se gæld fra inddrivelsessystemet DMI i
”Mit gældsoverblik”.”
Side 2 af 2