SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 491: MFU spm. om, hvilke tiltag reducerer CO2-udledningerne yderligere efter 2030 med de laveste samfundsøkonomiske omkostninger (skyggepriser), hvis det lægges til grund, at Danmark når sine nationale klimamål ved at vælge hhv. model 1, 2a, 2b, 3a og 3b i Svarerrapporten

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

24. maj 2024

J.nr. 2024 - 3673

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 491 af 26. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Signe Munk (SF).

Jeppe Bruus

/ Jacob Vastrup

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 491: MFU spm. om, hvilke tiltag reducerer CO2-udledningerne yderligere efter 2030 med de laveste samfundsøkonomiske omkostninger (skyggepriser), hvis det lægges til grund, at Danmark når sine nationale klimamål ved at vælge hhv. model 1, 2a, 2b, 3a og 3b i Svarerrapporten

Spørgsmål

Hvilke tiltag reducerer CO2-udledningerne yderligere efter 2030 med de laveste sam-

fundsøkonomiske omkostninger (skyggepriser), hvis det lægges til grund, at Danmark når

sine nationale klimamål ved at vælge hhv. model 1, 2a, 2b, 3a og 3b i Svarerrapporten? I

besvarelsen ønskes de samfundsøkonomiske omkostninger holdt op mod skyggepriserne

ved at hæve yderligere hhv. CO2e-afgiften på landbrugets biologiske processer, CO2-af-

giften på den øvrige del af ikke-kvotesektoren, CO2-afgiften på de kvoteomfattede virk-

somheder og CO2-afgiften på de kvoteomfattede virksomheder, der betaler en lavere af-

giftssats (mineralogiske processer). De samfundsøkonomiske omkostninger ønskes op-

gjort både ekskl. og inkl. alle relevante sideeffekter fra bl.a. rekreative værdier, luft- og

støjforurening, trængsel og kvælstofreduktioner

Svar

I udgangspunktet opnås de laveste samfundsøkonomiske omkostninger ved ensartet

-afgift (inkl. CO

-ækvivalent) på tværs af alle udledningskilder. Det fremgår af klima-

lovens guidende principper, at klimaindsatsen foruden omkostningseffektivitet skal ske

under hensyntagen til blandt andet bæredygtig erhvervsudvikling, konkurrencekraft og

beskæftigelse samt sammenhængskraft og social balance.

Den konkrete størrelse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at hæve CO

-afgif-

ten for forskellige aktiviteter vil afhænge af, hvor mange CO

e-reduktioner tiltaget vil

medføre. Der er taget udgangspunkt i skyggepriser ved tiltagene. Skyggeprisen udtrykker

de samfundsøkonomiske omkostninger per ton CO

-reduktion.

Det bemærkes, at der præsenteres marginale skyggepriser, dvs. skyggeprisen for det sidste

ton CO

-reduktion som følge af en afgiftsforhøjelse. Det adskiller sig fra, hvad der er

præsenteret i

Ekspertgruppen for en grøn skattereforms

endelige afrapportering, hvor der præ-

senteres gennemsnitlige skyggepriser. Idet en given afgiftsændring kan anskues som væ-

rende en række successive små (dvs. marginale) ændringer, vil gennemsnitlige skyggepri-

ser generelt set svare til et gennemsnit af de marginale skyggepriser ved disse successive

små ændringer.

I tabel 1 er præsenteret de forskellige skyggepriser (opgjort i faktorpriser) ved de forskel-

lige tiltag.

Den marginale skyggepris vil oftest være sammenfaldende med afgiften for den pågæl-

dende udledningskilde. Det afspejler, at de berørte virksomheder mv. vil afholde omkost-

ninger per reduceret ton CO

op til afgiften, hvorved omkostningen ved det sidste ton

reduktion vil svare til afgiften. Dermed vil en ensartet afgift på tværs af alle udled-

ningskilder som udgangspunkt indebære de laveste skyggepriser til at opnå en given

e-effekt, jf. ovenfor. Heri ligger implicit til grund, at sideeffekter (dvs. eksterne om-

kostninger udover CO

) i tilknytning til CO

-reduktionen er dækket af andre afgifter som

afspejler sideeffekten (eller af anden regulering som internaliserer sideeffekten).

Side 2 af 3

Der er i tabel 1 ikke indregnet sideeffekter for fsva. ændringer af CO

e-afgift på landbru-

gets ikke-energi relaterede udledninger eller af CO

-afgift på industri mv.

Fsva. ændret afgift for landbrugets ikke-energi relaterede udledninger vil det medføre ef-

fekter på ammoniakudledning og kvælstofudvaskning. Der indregnes ikke rekreative vær-

dier som følge af en højere CO

e-afgift på landbrugets ikke-energi relaterede udledninger.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform

har indregnet rekreative værdier som følge af øget

skovrejsning pba. tilskud hertil.

Sideeffekter forbundet med CO

-afgiften for industri mv. indregnes ikke, da disse effekter

skønnes dækket af miljøafgifter såsom svovlafgiften og NOx-afgiften.

Tabel 1. Marginal skyggepris ved forskellige niveauer for CO2-afgift for forskellige udledningskilder

Marginal skyggepris

ekskl. sideeffekter,

kr./ton CO

e, 2022-

priser

375

750

375

750

1.000

Tiltag

e-afgift for landbrugets ikke-energi relaterede udledninger hæves til

en effektiv afgiftssats på 375 kr. pr. ton CO

e-afgift for landbrugets ikke-energi relaterede udledninger hæves til

en effektiv afgiftssats på 750 kr. pr. ton CO

-afgift for mineralogi hæves til 375 kr. pr. ton CO

-afgift for mineralogi hæves til 750 kr. pr. ton CO

-afgift for kvote-omfattede hæves til 750 kr. pr. ton CO

21)

-afgift for ikke kvote-omfattede hæves til 1.000 kr. pr. ton CO

22)

Anm.: Skyggepris er opgjort i faktorpriser. Der er ikke inkluderet arbejdsudbudseffekter i skyggepriserne. 1) Der indgår ikke ETS-kvotepris, idet

det offentlige provenu fra auktioneringen af ETS-kvoterne som udgangspunkt er uafhængigt af den mængde kvoter som danske virksomheder

køber i medfør af deres CO2-udledning. Uddybning heraf kan findes i Ekspertgruppen for en grøn skattereforms første delrapport fra side 26. 2)

Ekskl. vejtransport

Kilde: Skatteministeriet.

Det bemærkes, at der ikke er inkluderet arbejdsudbudseffekter i skyggepriserne. Samtidig

bemærkes, der kan være afvigelser fra, at den marginale skyggepris er lig afgiften hvis en

afgift hæves tilpas meget til, at virksomhederne i branchen lukker ned, hvorved det sidste

ton CO

-reduktion nås ved et lavere afgiftsniveau. Det er fx muligt, at virksomheder in-

denfor mineralogi lukker ned ved en lavere afgift end 750 kr. pr. ton CO

. I tabel 1 er det

lagt til grund, at dette ikke er tilfældet.

Side 3 af 3