SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, hvordan beregningerne vil ændre sig, hvis konsolideringen også omfatter noteret aktieindkomst over progressionsgrænsen

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

16. maj 2024

J.nr. 2024 - 3442

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 482 af 18. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, hvordan beregningerne vil ændre sig, hvis konsolideringen også omfatter noteret aktieindkomst over progressionsgrænsen

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 480 og 481 op-

lyse:

1) Hvordan beregningerne vil ændre sig, hvis konsolideringen også omfatter noteret aktie-

indkomst over progressionsgrænsen (så den separate beskatning med 42 pct. alene omfat-

ter unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen)?

2) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis kildeartsbegrænsningen på tab på noterede

aktier samtidig ophæves?

3) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis noteret aktieindkomst samtidig overgår til

lagerbeskatning?

4) Hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis 1-3 gennemføres samtidig?

Svar

For gældende regler for beskatningen af aktie- og kapitalindkomst henvises til

SAU alm.

del

–

svar på spørgsmål 480.

Ad 1 - al noteret aktieindkomst beskattes som kapitalindkomst

Al noteret aktieindkomst, samt unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen på

61.000 kr., skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 32,7 mia. kr. Hvis de 32,7 mia.

kr.

–

i stedet for at blive beskattet som aktieindkomst med hhv. 27 pct. (for aktieindkomst

under progressionsgrænsen) og 42 pct. (for noteret aktieindkomst over progressionsgræn-

sen)

–

indgår i kapitalindkomsten, vil det reducere negativ kapitalindkomst samt forøge

den positive nettokapitalindkomst.

I beregningerne er der forudsat en beregningsrækkefølge, hvor al noteret aktieindkomst

indgår som kapitalindkomst. Herefter deles den resterende aktieindkomst, der alene stam-

mer fra unoterede aktier, op i om det er hhv. over eller under progressionsgrænsen. Den

del af aktieindkomsten, som stammer fra unoterede aktier, der nu er under progressions-

grænsen, indgår herefter også som kapitalindkomst.

Konsekvensen af denne beregningsrækkefølge er bl.a., at en del af den unoterede aktie-

indkomst, som før omlægningen lå over progressionsgrænsen, men som efter omlægnin-

gen ligger under progressionsgrænsen, i nogle tilfælde beskattes lempeligere, når den over-

går til beskatning som kapitalindkomst. Denne mekanisme reducerer merprovenuet ved

omlægningen.

Det skønnes samlet set, at en sådan omlægning vil medføre et umiddelbart merprovenu

på ca. 1,3 mia. kr. og et merprovenu efter tilbageløb på ca. 1,0 mia. kr., hvilket kan finan-

siere en nedsættelse af den højeste beskatning af kapitalindkomst med 4,4 pct.-point, fra

42 pct. til 37,6 pct. Der er ikke indregnet adfærdsvirkninger i skønnet. En sådan omlæg-

ning skønnes at forøge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,03 pct.-

point.

Af de 32,7 mia. kr., der flyttes fra aktieindkomstbeskatningen, vil langt størstedelen, ca.

27,7 mia. kr., indgå som positiv nettokapitalindkomst,

jf. tabel 1.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, hvordan beregningerne vil ændre sig, hvis konsolideringen også omfatter noteret aktieindkomst over progressionsgrænsen

Tabel 1. Fordeling af noteret aktieindkomst samt unoteret aktieindkomst under progressionsgræn-

sen på marginalskatteprocent, hvis beskatning som kapitalindkomst, 2024-niveau

Reducerer negativ

nettokapitalindkomst

(>50.000 kr.)

Marginal-

procent

Mia. kr.

25,1 pct.

3,5

Reducerer negativ

nettokapitalindkomst

(<50.000 kr.)

33,1 pct.

1,5

Øger positiv

nettokapitalindkomst

37,6 pct.

27,7

I alt

32,7

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve med 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.

En yderligere nedsættelse af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst fra 37,6 pct. til

fx 25,1 pct. skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 7,4 mia. kr. i umiddelbar virk-

ning, og et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 5,7 mia. kr.

jf. tabel 2.

Ved en nedsæt-

telse af beskatningen til 25,1 pct., indgår kapitalindkomst ikke længere i grundlaget for

bundskatten, men alene i grundlaget for kommuneskatten (samt kirkeskatten). Der er ikke

indregnet adfærdsvirkninger i skønnet. Det vurderes dog, at adfærdsvirkningerne vil

trække i retning af at reducere mindreprovenuet.

Tabel 2.

Provenuvirkning ved yderligere nedsættelse af ’skatteloft’ for kapitalindkomst, 2024-niveau

Mia. kr.

Umiddelbar

virkning

Virkning efter

tilbageløb

37,6 36,1 35,1 34,1 33,1 32,1 31,1 30,1 29,1 28,1 27,1 26,1 25,1

0,0

-0,9

-0,7

-1,5

-1,2

-2,1

-1,6

-2,7

-2,1

-3,3

-2,5

-3,8

-3,0

-4,4

-3,4

-5,0

-3,9

-5,6

-4,3

-6,2

-4,8

-6,8

-5,3

-7,4

-5,7

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve med 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.

En afskaffelse af kompensationstillægget på 8 pct.-point til fradraget for negativ nettoka-

pitalindkomst under 50.000 kr., således at rentefradraget reduceres fra 33,1 pct. til 25,1

pct., skønnes at medføre et merprovenu på ca. 5,2 mia. kr. i umiddelbar virkning og et

merprovenu på ca. 4,0 mia. kr. efter tilbageløb, forudsat den beskrevne omlægning af no-

teret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen til kapitalind-

komst,

jf. tabel 3.

Beregningerne er ekskl. den yderligere nedsættelse af beskatning af net-

tokapitalindkomst fra 37,6 pct. i tabel 2 og viser virkningen af en isoleret nedsættelse af

kompensationstillægget.

Med gældende regler virker skatteloftet for kapitalindkomst alene i topskatten. En afskaffelse af skatteloftet i topskatten

reducerer den højeste marginale beskatning fra 42 pct. til 37,1 pct., svarende til beskatningen af kapitalindkomst i bund-

skat (12,01 pct.) samt kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit). Det er i beregningerne forudsat, at reduktion af kapitalind-

komstbeskatningen i bundskatten sker ved at indregne nettokapitalindkomsten med en faktor svarende til den ønskede

beskatningsprocent. Hvis fx beskatningen af positiv nettokapitalindkomst skal nedsættes med 5 pct.-point i bundskatten,

indgår kapitalindkomsten med en faktor (12,01-5)/12,01 i grundlaget for bundskatten. Det vil betyde, at der er kommunal

variation i den højeste beskatning af kapitalindkomst i modsætning til skatteloftet, der er ens for alle.

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, hvordan beregningerne vil ændre sig, hvis konsolideringen også omfatter noteret aktieindkomst over progressionsgrænsen

Tabel 3. Provenuvirkning ved nedsættelse af kompensationsprocenten, 2023-niveau

Mia. kr.

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

32,1

0,7

0,5

31,1

1,3

1,0

30,1

2,0

1,5

29,1

2,6

2,0

28,1

3,3

2,5

27,1

3,9

3,0

26,1

4,6

3,5

25,1

5,2

4,0

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve med 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.

Ad 2

–

ophævelse af kildeartsbegrænsningen for noterede aktier

Kildeartsbegrænsningen for tab på noterede aktier medvirker til, at investorer med diver-

sificerede porteføljer af noterede aktier ikke kan vælge at realisere tab for efter et kort

tidsforløb at genkøbe aktierne og derved opnå en umiddelbar besparelse i skatten af an-

den indkomst, samtidig med at noterede aktier med fortjeneste beholdes, indtil det af an-

dre grunde vælges at afstå dem. Herved sikrer kildeartsbegrænsningen, at den effektive

beskatning af aktieindkomst i højere grad kommer til at svare til det tilsigtede.

For unoterede aktier gør disse hensyn sig ikke gældende i samme grad, da unoterede ak-

tier er langt mindre likvide. Endvidere kan selvstændige, der må lukke deres personligt

drevne virksomhed med et skattemæssigt tab, fradrage tabet i deres øvrige indkomst. Der

er herved parallelitet mellem organisationsformerne af den skattemæssige behandling af

tab i forbindelse med virksomhedsophør.

Ikke-udnyttede tab fremføres til modregning i efterfølgende års aktieindkomst. Det skøn-

nes med stor usikkerhed, at det strukturelle niveau for beholdningen af ikke-udnyttede

tab er i størrelsesordenen 11 mia. kr. (2024-niveau). Fjernes kildeartsbegrænsningen for

noterede aktier, vil provenuvirkningen hovedsageligt bestå af rentevirkningen af den likvi-

ditetsforskydning, som fremrykningen af tabsudnyttelsen medfører. Denne skønnes med

stor usikkerhed i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. i umiddelbar årlig virkning.

Der kan derudover være skatteydere, der fremfører ikke udnyttede tab, men som aldrig

når at udnytte disse tab. Hvad angår disse, vurderes den umiddelbare provenuvirkning at

være begrænset.

En afskaffelse af kildeartsbegrænsningen vurderes hovedsageligt at påvirke indkomstbe-

skatningen det første år og i begrænset omfang de efterfølgende år. På den baggrund vil

den kun påvirke beregningerne i pkt. 1 marginalt.

Ad 3

–

lagerbeskatning af noterede aktier

Aktieindkomstbeskatning sker som hovedregel med udgangspunkt i de realiserede afkast i

form af udbytte og/eller kursgevinster og tab i forbindelse med afståelse af aktier eller ak-

tiebaserede investeringsbeviser. Det bemærkes dog, at afkastet på aktiebaserede investe-

ringsbeviser i nogle tilfælde beskattes på baggrund af udviklingen i værdien af investe-

ringsbeviset over året (”lagerprincippet"). Der foreligger ikke umiddelbart data i lovmo-

delsystemet, der muliggør beregninger af at ændre opgørelsesprincippet fra realisation til

lager.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, hvordan beregningerne vil ændre sig, hvis konsolideringen også omfatter noteret aktieindkomst over progressionsgrænsen

Ad 4

–

kombination af 1-3

Da der ikke er grundlag for at indregne virkningerne af en ophævelse af kildeartsbegræns-

ningen for noterede aktier, jf. pkt. 2, eller at overgå til lagerbeskatning, jf. pkt. 3, henvises

til pkt. 1 ovenfor.

Side 5 af 5