Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2868583_0001.png
16. maj 2024
J.nr. 2024 - 3442
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 480 af 18. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om, hvor langt skatteloftet over positiv nettokapitalindkomst vil kunne reduceres givet, at reformen skal være provenuneutral efter tilbageløb og adfærd
2868583_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekterne af en provenuneutral kapitalskattereform efter følgende
principper:
- Den separate beskatning af aktieindkomst under progressionsgrænsen ophører, så aktie-
indkomst under progressionsgrænsen fremover indgår som positiv kapitalindkomst og
beskattes herefter. Aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes uændret med 42
pct.?
- Provenuet fra ovenstående konsolidering anvendes til at nedsætte skatteloftet på positiv
nettokapitalindkomst fra de nuværende 42 pct. (dog maksimalt ned til 33 pct. svarende til
det høje rentefradrag)?
Svar
Aktieindkomst
beskattes med 27 pct. op til en progressionsgrænse på 61.000 kr. i 2024
(122.000 kr. for ægtefæller) og derefter med 42 pct. Der sondres ikke mellem aktieind-
komst fra noterede og unoterede aktier.
Negativ nettokapitalindkomst
indgår i beskatningsgrundlaget for kommuneskatten, svarende
til en skattemæssig fradragsværdi på ca. 25,1 pct. i gennemsnit. For negativ nettokapital-
indkomst under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) er der et tillæg på 8 pct.-point
(kompensationsprocenten), hvorved fradragsværdien er ca. 33,1 pct. i gennemsnit.
Positiv nettokapitalindkomst
indgår i kommuneskatten samt i beskatningsgrundlaget for
bundskatten, svarende til en gennemsnitlig skatteprocent på i alt ca. 37,1 pct. Den del af
den positive nettokapitalindkomst, der overstiger en beløbsgrænse på 50.500 kr. i 2024
(101.000 for ægtefæller), beskattes derudover med en højere sats på i alt 42 pct. (skattelof-
tet for positiv nettokapitalindkomst), hvis summen af den positive nettokapitalindkomst
over beløbsgrænsen og den personlige indkomst samtidig overstiger topskattegrænsen.
Aktieindkomst under progressionsgrænsen på 61.000 kr. (fra såvel noterede som unote-
rede aktier) udgør ca. 17,6 mia. kr. Hvis denne indkomst i stedet for at blive beskattet
som aktieindkomst med 27 pct. indgår i kapitalindkomsten, vil det reducere negativ netto-
kapitalindkomst samt forøge den positive nettokapitalindkomst. Det skønnes samlet set,
at en sådan omlægning vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1,2 mia. kr. og et
merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,9 mia. kr., hvilket kan finansiere en nedsættelse af
den højeste beskatning af kapitalindkomst med 5,55 pct.-point, fra 42 pct. til 36,45 pct.
1
Der er ikke indregnet adfærdsvirkninger i skønnet. En sådan omlægning skønnes at for-
øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,02 pct.-point.
1
Med gældende regler virker skatteloftet for kapitalindkomst alene i topskatten. En afskaffelse af skatteloftet i topskatten
reducerer den højeste marginalbeskatning fra 42 pct. til 37,1 pct., svarende til beskatningen af kapitalindkomst i bundskat
(12,01 pct.) samt kommuneskat (25,1 pct. i gennemsnit). Det er i beregningerne forudsat, at reduktion af kapitalindkomst-
beskatningen i bundskatten sker ved at indregne nettokapitalindkomsten med en faktor svarende til den ønskede beskat-
ningsprocent. Hvis fx beskatningen af positiv nettokapitalindkomst skal nedsættes med 5 pct.-point i bundskatten, indgår
kapitalindkomsten med en faktor (12,01-5)/12,01 i grundlaget for bundskatten. Det vil betyde, at der er kommunal varia-
tion i den højeste beskatning af kapitalindkomst i modsætning til skatteloftet, der er ens for alle.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om, hvor langt skatteloftet over positiv nettokapitalindkomst vil kunne reduceres givet, at reformen skal være provenuneutral efter tilbageløb og adfærd
2868583_0003.png
Af de 17,6 mia. kr., der flyttes fra aktieindkomstbeskatningen til kapitalindkomstbeskat-
ningen, vil langt størstedelen, ca. 13,0 mia. kr., indgå som positiv nettokapitalindkomst,
jf.
tabel 1.
Tabel 1. Fordeling af aktieindkomst under progressionsgrænsen på marginalskatteprocent, hvis be-
skatning som kapitalindkomst, 2024-niveau
Reducerer negativ
nettokapitalindkomst
(>50.000 kr.)
Marginal-
procent
Mia. kr.
25,1 pct.
4,5
Reducerer negativ
nettokapitalindkomst
(<50.000 kr.)
33,1 pct.
0,2
Øger positiv
nettokapitalindkomst
36,45 pct.
13,0
I alt
17,6
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.
En yderligere nedsættelse af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst fra 36,45 pct. til
fx 25,1 pct. skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 5,1 mia. kr. i umiddelbar virk-
ning og et mindreprovenu på ca. 4,0 mia. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 2.
Ved en nedsættelse
af beskatningen til 25,1 pct., indgår kapitalindkomst ikke længere i grundlaget for bund-
skatten, men alene i grundlaget for kommuneskatten (samt kirkeskatten). Der er ikke ind-
regnet adfærdsvirkninger i skønnet. Det vurderes dog, at adfærdsvirkningerne vil trække i
retning af at reducere mindreprovenuet.
Tabel 2. Provenuvirkning ved yderligere nedsættelse af 'skatteloft' for kapitalindkomst, 2024-niveau
Mia. kr.
Umiddelbar
virkning
Virkning efter
tilbageløb
36,45 36,1 35,1 34,1 33,1 32,1 31,1 30,1 29,1 28,1 27,1 26,1 25,1
0,0
0,0
-0,2
-0,1
-0,6
-0,5
-1,1
-0,8
-1,5
-1,2
-2,0
-1,5
-2,4
-1,9
-2,9
-2,2
-3,3
-2,6
-3,8
-2,9
-4,2
-3,3
-4,7
-3,6
-5,1
-4,0
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.
En afskaffelse af kompensationstillægget på 8 pct.-point til fradraget for negativ nettoka-
pitalindkomst under 50.000 kr., således at rentefradragets skatteværdi reduceres fra 33,1
pct. til 25,1 pct., skønnes at medføre et merprovenu på ca. 5,4 mia. kr. i umiddelbar virk-
ning og et merprovenu på ca. 4,1 mia. kr. efter tilbageløb, forudsat den beskrevne omlæg-
ning af aktieindkomst under progressionsgrænsen til kapitalindkomst,
jf. tabel 3.
Beregnin-
gerne er ekskl. den yderligere nedsættelse af beskatning af nettokapitalindkomst fra 36,45
pct. i tabel 2 og viser virkningen af en isoleret nedsættelse af kompensationstillægget.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om, hvor langt skatteloftet over positiv nettokapitalindkomst vil kunne reduceres givet, at reformen skal være provenuneutral efter tilbageløb og adfærd
2868583_0004.png
Tabel 3. Provenuvirkning ved nedsættelse af kompensationsprocenten, 2024-niveau
Mia. kr.
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
32,1
0,7
0,5
31,1
1,3
1,0
30,1
2,0
1,6
29,1
2,7
2,1
28,1
3,3
2,6
27,1
4,0
3,1
26,1
4,7
3,6
25,1
5,4
4,1
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2020 fremskrevet til 2024-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023, samt den mellemfristede fremskrivning fra august 2023.
Side 4 af 4