Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2863414_0001.png
7. maj 2024
J.nr. 2024 - 3015
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 476 af 15. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om, hvilken lovgivning der giver Skattestyrelsen lov til at bruge geolokationsdata, som er indsamlet af private virksomheder
2863414_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken lovgivning der giver Skattestyrelsen lov til at bruge geoloka-
tionsdata, som er indsamlet af private virksomheder?
Svar
Skattekontrollovens § 67 a, stk. 2, giver Skatteforvaltningen mulighed for at indsamle og
behandle alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og
erhvervsmæssige forhold fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kil-
der, herunder samkøre sådanne oplysninger med de oplysninger, Skatteforvaltningen er i
besiddelse af, med henblik på udvikling af it-systemer, der er nødvendige for Skattefor-
valtningens myndighedsudøvelse.
Derudover kan Skatteforvaltningen med hjemmel i skattekontrollovens § 68, stk. 4, ind-
samle og behandle alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers øko-
nomiske og erhvervsmæssige forhold fra offentligt tilgængelige kilder til brug for registre-
ringskontrol og opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag,
told og afgifter med henblik på registersamkøring.
Skatteforvaltningens mulighed for indsamling og behandling af oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder omfatter oplysninger, som er offentliggjort
enten af andre offentlige
myndigheder eller af virksomheder og borgere.
Jeg kan desuden henvise til svar på SAU alm. del
spm. 447 af 9. april 2024.
Side 2 af 2