Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2864423_0001.png
8. maj 2024
J.nr. 2024-3114
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 463 af 11. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Kristina Ellegaard Rasmussen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm., om at redegøre for de konsekvenser, det vil have for virksomheder i Danmark, hvis andre lande opkræver sådanne kildeskatter enten i tilfælde uden dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet eller i tilfælde hvor det andet land anvender bestemmelsen uanset en indgået dobbeltbeskatningsindkomst med Danmark
2864423_0002.png
Spørgsmål
Det forlyder fra erhvervslivet, at nogle lande allerede har vedtaget egne nationale regler
med inspiration fra FN’s arbejde vedrørende en ny Artikel xx, som eventuelt skal
kombi-
nere Artiklerne 5(3)(b), 12A og 14 til én bestemmelse relateret til visse grænseoverskri-
dende betalinger. Vil ministeren redegøre for de konsekvenser, det vil have for virksom-
heder i Danmark, hvis andre lande opkræver sådanne kildeskatter enten i tilfælde uden
dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet eller i tilfælde hvor det andet land an-
vender bestemmelsen uanset en indgået dobbeltbeskatningsindkomst med Danmark? Vil
ministeren desuden oplyse, hvilke skridt han vil tage for at sådanne kildeskatter ikke fører
til dobbeltbeskatning af danske virksomheder?
Svar
Der henvises indledningsvist til svarene på SAU alm. del
spørgsmål 461 og 462 af 11.
april 2024 for henholdsvis
en redegørelse om den mulige nye artikel til FN’s modelover-
enskomst og for den videre proces vedrørende den mulige nye artikel.
Om virksomheder med skattemæssigt hjemsted i Danmark vil opleve dobbeltbeskatning
som følge af andre landes nationale regler om kildebeskatning på betaling for tjeneste-
ydelser afhænger som udgangspunkt af, om der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og det pågældende land.
Gælder der en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land
som ikke in-
deholder regler om beskatningsret til kildelandet for betalinger for tjenesteydelser
vil
virksomheder med skattemæssigt hjemsted i Danmark ikke blive udsat for dobbeltbeskat-
ning, uanset om det andet land måtte have nationale regler om kildebeskatning på beta-
ling for tjenesteydelser. Skulle en dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholde en regel om
beskatningsret for kildelandet til betaling for tjenesteydelser, vil der heller ikke opstå dob-
beltbeskatning, men beskatningen vil skulle fordeles mellem de to lande efter de princip-
per, som måtte fremgå af overenskomsten.
Gælder der ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, risikerer
virksomheder med skattemæssigt hjemsted i Danmark som udgangspunkt at blive udsat
for dobbeltbeskatning.
Efter gældende nationale regler om lempelse, nedsætter Danmark imidlertid den danske
skat med beløb, der er betalt i skat til udlandet og opkrævet af indkomst fra kilder dér
(dog maksimalt den forholdsmæssige del af den danske skat, der er beregnet af den uden-
landske indkomst).
Virksomheder i Danmark vil således ikke blive dobbeltbeskattet, medmindre der i et land
opkræves skat for indkomst erhvervet fra kilder i Danmark, eller evt. i et tredjeland, fx
hvis en tjenesteydelse anses for leveret i Danmark eller i et tredjeland.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm., om at redegøre for de konsekvenser, det vil have for virksomheder i Danmark, hvis andre lande opkræver sådanne kildeskatter enten i tilfælde uden dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet eller i tilfælde hvor det andet land anvender bestemmelsen uanset en indgået dobbeltbeskatningsindkomst med Danmark
2864423_0003.png
De danske regler om lempelse er indrettet i overensstemmelse med international praksis,
og jeg påtænker derfor ikke på nuværende tidspunkt at tage initiativ til at ændre disse reg-
ler.
Det bemærkes, at Danmark i forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster tager
udgangspunkt i OECD’s modeloverenskomst, som ikke indeholder en tilsvarende be-
stemmelse, men i konkrete forhandlinger, typisk med udviklingslande, kan inddrage ele-
menter fra FN’s modeloverenskomst.
Det ligger umiddelbart uden for sædvanlige danske
forhandlingsprincipper at acceptere bestemmelser om kildebeskatning på betaling for tje-
nesteydelser, og en eventuel accept heraf i fremtiden vil afhænge af den konkrete for-
handling, hvor en lang række forhold og hensyn indgår.
Side 3 af 3