Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2863812_0001.png
8. maj 2024
J.nr. 2024 - 3104
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 454 af 10. april 2024 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm., om at opgøre effekterne af, at de første 5.500 kr. tjent hver måned gøres skattefrie
2863812_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekterne af, at de første 5.500 kr. tjent hver måned gøres skatte-
frie? Ministeren bedes dertil oplyse, hvor meget en gennemsnitlig dansker i arbejde med
de nuværende regler betaler i skat af de første 5.500 kr. Ministeren bedes på den baggrund
oplyse, hvor meget en gennemsnitlig arbejdende dansker vil få i øget disponibel indkomst
månedligt, hvis de første 5.500 kr. gøres skattefrie. Desuden ønskes effekten på disponi-
bel indkomst oplyst for Finansministeriets familietypemodeller. Provenueffekten for sta-
ten bedes også oplyst.
Svar
Personfradraget udgør 49.700 kr. (2024-niveau). Der er ved nuværende regler ikke noget
fradrag i arbejdsmarkedsbidraget.
En forhøjelse af personfradraget til 66.000 kr. for arbejdsindkomst og indførelsen af et
fradrag på 66.000 kr. i arbejdsmarkedsbidraget, så de første 5.500 kr. om måneden i ar-
bejdsindkomst er skattefrie, skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca.
31,0 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 23,5 mia. kr. i 2030
(2024-niveau), når
Aftale om reform af personskat
er fuldt indfaset,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved at indføre skattefrihed for de første 5.500 kr. i arbejdsindkomst om
måneden i 2030
Mia. kr. (2024-niveau)
5.500 kr. skattefrit om måneden
Umiddelbar
virkning
-31,0
Virkning efter
tilbageløb
-23,8
Virkning efter
tilbageløb og adfærd
-23,5
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2020 fremskrevet til 2024-niveau og
2030-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Indførslen af skattefrihed for de første 5.500 kr. i arbejdsindkomst om måneden, som be-
skrevet ovenfor, skønnes at øge den disponible indkomst med knap 800 kr. om måneden
for en fuldtidsbeskæftiget med gennemsnitlig kommuneskat og kirkeskat.
For en arbejderfamilie med 2 børn vil indførslen af skattefrihed for de første 5.500 kr. i
arbejdsindkomst om måneden, øge den disponible indkomst med ca. 1.600 kr. om måne-
den i 2030 (2024-niveau). For en funktionærfamilie vil den disponible indkomst øges med
ca. 1.600 kr. om måneden i 2030, mens den for en direktørfamilie vil øges med ca. 1.500
kr. om måneden i 2030.
Side 2 af 2