Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. maj 2024
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 450 (Alm. del) af 9. april
2024 stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for det forventede provenutab med tilbageløb ved en
øget ekstra årlig bevilling til Slots- og Kulturstyrelsen på 50 mio. kr. målrettet
bygninger udenfor Region Hovedstaden og de største byer?
Svar
Finansministeriets regneprincipper tilsiger, at der kun indregnes afledte effekter af
offentlige udgifter på de offentlige finanser, såfremt bevillingen ikke fortrænger
tilsvarende privatfinansieret forbrug.
For almindelige offentlige udgifter lægges til grund, at offentligt forbrug træder i
stedet for eller fortrænger tilsvarende privatfinansieret forbrug. Dette vil i ud-
gangspunktet ikke påvirke det samlede forbrug af den pågældende vare eller ser-
vice, og der vil derfor ikke være afledte provenueffekter. Der skal således være
særlige argumenter for, at bevillingen reducerer den strukturelle ledighed eller øger
den strukturelle beskæftigelse. Der vurderes på det foreliggende grundlag ikke at
være særlige argumenter for, at en øget bevilling til Slots- og Kulturstyrelsen på 50
mio. kr. målrettet bygninger udenfor Region Hovedstaden og de største byer vil
have sådanne afledte effekter. Bevillingen vil derfor i udgangspunktet blive ind-
budgetteret med en virkning på 50 mio. kr.
Finansministeriets regneprincipper for indregning af afledte effekter ved øget of-
fentligt forbrug, herunder på de offentlige finanser, er beskrevet nærmere i rap-
porten
Regneprincipper og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offent-
lige investeringer,
som er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K