SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om Danmark har ret til ikke at opkræve CO2-afgift af CO2, der fanges og lagres, såfremt Danmark ikke opretholder den særligt lave sats for de mineralogiske processer i forslaget til ny emissionsafgiftslov

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

3. maj 2024

J.nr. 2024 - 2972

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 432 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om Danmark har ret til ikke at opkræve CO2-afgift af CO2, der fanges og lagres, såfremt Danmark ikke opretholder den særligt lave sats for de mineralogiske processer i forslaget til ny emissionsafgiftslov

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilke helt konkrete skatteretlige hjemler, der ligger til grund for

vurderingen af, at der ikke kan indføres én samlet CO

-afgift, som det blev aftalt med

grøn skattereform, da den blev indgået i juni 2022?

Svar

Med

Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022

blev der indgået en aftale om at indføre

en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO

i 2030 for virksomheder uden for EU’s kvotehan-

delssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO

i 2030 for virksomheder indenfor. Mineralogi-

ske processer mv. får en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO

i 2030. Sidstnævnte forud-

sætter Kommissionens godkendelse.

Ved implementeringen af aftalen skal en række forskellige hensyn balanceres, herunder

overholdelse af EU's energibeskatningsdirektiv, reglerne om statsstøtte samt administrer-

barhed og kontrol.

Den gældende CO

-afgift, der gennemfører energibeskatningsdirektivet, er baseret på

energiinputtet i brændsler. Den udvidelse af afgiftspligten til visse ikke-energirelaterede

udledninger og raffinaderier, som den politiske aftale indebærer, kan ikke ske inden for

rammerne af CO

-afgiftsloven, da energibeskatningsdirektivet er til hinder for at lægge af-

gift på disse udledninger.

De virksomheder, som i dag ikke betaler CO

-afgift, og som efter det aftalte skal betale

afgift af deres CO

-udledninger, er omfattet af kvotereguleringen. En afgift, der omfatter

udledninger, som der også skal returneres kvoter for, vurderes at udgøre et hensigtsmæs-

sigt objektivt grundlag til implementering af aftalen.

Samtidig vurderes det umiddelbart ikke at være muligt at lade alle udledninger omfatte af

en emissionsafgift, da det vil kræve en anden indretning af afgiften på CO

fra forbræn-

ding af brændsler, herunder motorbrændstof til transport, samt en afgrænsning af afgif-

ten, som bliver meget vanskelig, når det sker udenfor grundlag, som gennem fx EU-regu-

lering er objektivt definerede, herunder gennem energibeskatningsdirektivet.

Det er bl.a. på den baggrund vurderet hensigtsmæssigt, at implementeringen af aftalen

sker ved dels at forhøje og udvide den gældende CO

-afgift og dels ved at indføre en ny

emissionsafgiftslov for CO

e-udledninger fra kvoteomfattede sektorer.

Jeg vil dog under behandlingen af de lovforslag, der implementerer aftalen, fremsætte et

ændringsforslag, da der som led i høringen over lovforslagene er rejst problemstillinger

om afløftning af CO

-afgift ved CCS og niveauet for de kvoteomfattede virksomheders

og gartneriernes energiafgift. Med henblik på at håndtere disse problemstillinger vil der

blive foreslået dels etablering af en aftaleordning, der sikrer afløftning af CO

-afgiften ned

til minimumssatserne, når der opsamles og lagres CO

ved CCS, dels en reduktion af mer-

belastningen på 60 kr. pr. ton CO

, som pålægges kvoteomfattet proces, ved i stedet at

tage højde for, at der er forskellige EU-minimumsafgifter på tværs af afgiftslove.

Side 2 af 3

Der har også været set på at flytte så meget som muligt af afgifterne fra CO

-afgiften over

i emissionsafgiftsloven for på den måde at give fradrag ved CCS. En sådan løsning vil in-

debære en række statsstøtteretlige og administrative udfordringer og løser isoleret set ikke

problemet for ikkekvoteomfattede virksomheder. Jeg er dog som altid åben over for at

kigge videre på foreslåede løsninger, og der vil derfor blive arbejdet videre med afdækning

af modellen, herunder som en del af de igangværende drøftelser om revision af EU’s

energibeskatningsdirektiv.

Side 3 af 3