SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvad der indgår i beregningen af en borgers rådighedsbeløb i forbindelse med lønindeholdelse

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

3. maj 2024

J.nr. 2024 - 3285

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 424 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvad der indgår i beregningen af en borgers rådighedsbeløb i forbindelse med lønindeholdelse

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om samrådsspørgsmål H-J afholdt den 4. april

2024 opstille en udtømmende liste over, hvad der indgår i beregningen af en borgers

rådighedsbeløb i forbindelse med lønindeholdelse? Desuden bedes der redegjort for

eventuelt yderligere kriterier og faktorer, der har betydning for den individuelle vurdering

af lønindeholdelse.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:

”Lønindeholdelsesprocenten

fastsættes på baggrund af borgerens betalingsevne. Beta-

lingsevnen beregnes enten som en procentdel af borgerens nettoindkomst

–

tabeltrækme-

toden

–

eller ud fra borgerens husstands konkrete indtægter og udgifter, dvs. efter en in-

dividuel betalingsevnevurdering.

Tabeltrækmetoden

Når borgerens betalingsevne er fastsat efter tabeltrækmetoden, anses borgeren for at have

fået overladt det nødvendige til at opretholde en beskeden levefod. Der indgår ikke et

særskilt rådighedsbeløb i beregningen.

Betalingsevnen beregnes som en procentdel af borgerens nettoindkomst. Nettoindkom-

sten beregnes som udgangspunkt som borgerens A-indkomst fratrukket A-skat, AM-bi-

drag, pensionsbidrag m.v. Procenten (afdragsprocenten) afhænger af, om borgeren har

forsørgerpligt over for børn, og af størrelsen af borgerens nettoindkomst. Procenten er

minimum 3 pct. for borgere med forsørgerpligt over for børn og minimum 4 pct. for bor-

gere uden forsørgerpligt over for børn. Den maksimale procent er 60 pct. Afhængigt af

størrelsen af borgerens nettoindkomst og om borgeren har forsørgerpligt, vil borgeren

derfor som udgangspunkt have mellem 97 pct. og 40 pct. af nettoindkomsten til rådighed,

efter der er lønindeholdt.

Individuel betalingsevnevurdering

Hvis borgeren anmoder herom, kan betalingsevnen i stedet fastsættes på baggrund af en

vurdering af borgerens husstands konkrete indtægter og udgifter. I vurderingen indgår rå-

dighedsbeløb, der er fastsat ved lov. Beløbsstørrelsen reguleres årligt. For 2024 er rådig-

hedsbeløbet 7.240 kr. om måneden. Har borgeren en ægtefælle eller samlever, forhøjes

rådighedsbeløbet med 5.040 kr. om måneden, og ægtefællens indtægter og udgifter indgår

som udgangspunkt i vurderingen. Har borgeren mindreårige børn indgår også et rådig-

hedsbeløb pr. barn. Beløbets størrelse afhænger af barnets alder.

Ved en individuel betalingsevnevurdering opgøres først borgerens bruttoindkomst, der

som udgangspunkt består af alle indtægter, fx vederlag i form af løn, honorar, provision,

udbetalinger fra pensionsordninger, fri kost og logi, fri bil, fri telefon og lignende ydelser.

Skattepligtige personalegoder medregnes til deres skattepligtige værdi.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om, hvad der indgår i beregningen af en borgers rådighedsbeløb i forbindelse med lønindeholdelse

Herefter opgøres borgerens nettoindkomst, ved at bruttoindkomsten fratrækkes skat,

ATP-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsgivers pensionsindbetalinger, kontingent til ar-

bejdsløshedskasse og fagforening m.v. Den skat, som borgeren betaler af skattepligtige

personalegoder, indgår herefter som et fradrag i opgørelsen af borgerens nettoindkomst.

Endelig beregnes borgerens betalingsevne, ved at der i nettoindkomsten fratrækkes en

række udgifter, herunder rimelige udgifter til bolig, udgifter til hjemmeboende børn under

18 år, udgifter til samvær med børn under 18 år, bidragsforpligtelser, udgifter til særlige

behov, fx nødvendige udgifter til medicin på grund af kronisk sygdom eller handicap

m.v., ydelser på ægtefællens gæld, visse ydelser på anden gæld samt et fastsat rådighedsbe-

løb.

Udgifter til hjemmeboende børn under 18 år fratrækkes kun, i det omfang udgifterne

overstiger indtægterne vedrørende barnet. Der oprettes et såkaldt børneregnskab for

hvert barn, hvor indtægter og udgifter vedrørende barnet opgøres. Som indtægter med-

regnes bl.a. børne- og ungeydelse, børnetilskud, og børnebidrag m.v. Som udgifter med-

regnes fx udgifter til pasning af barnet, udgifter til barnets særlige behov og et rådigheds-

beløb, der i 2024 udgør 1.970 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 2.520 kr.

om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.630 kr. om

måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Når betalingsevnen er beregnet, vurderes efter princippet om trangsbeneficiet i retspleje-

lovens § 509, om borgeren overlades det nødvendige, til at borgeren og dennes husstand

kan opretholde en beskeden levefod, selv om der iværksættes lønindeholdelse. Vurderin-

gen foretages ud fra borgerens konkrete forhold. I vurderingen indgår bl.a., om borgeren

har særlige forhold eller særlige behov.”

Side 3 af 3