SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

4. april 2024

J.nr. 2024 - 2073

Samrådsspørgsmål H, I og J

Tale til besvarelse af spørgsmål H, I og J den 4. april 2024 kl.

10.15-11.15.

Spørgsmål H

Anerkender ministeren, at skruen nu er strammet for hårdt

overfor de borgere, der kæmper for at afbetale deres gæld til

det offentlige og som har afbetalt på deres gæld i flere år og er

ministeren villig til at diskutere niveauerne for afdragsprocen-

terne med aftalepartierne igen? Der henvises til artiklen:

”Gældsstyrelsen advarer: Over en kvart million borgere får

beslaglagt en del af lønnen” i Politiken den 17. februar 2024.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

Spørgsmål I

Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere, der ikke har

nået at reagere på 14-dages-varselsperioden, får lønindeholdt

en meget stor andel af deres løn - efter de nye regler - og der-

ved kan sidde i en uholdbar økonomisk situation, hvor borge-

ren er nødsaget til at stifte ny gæld blandt f.eks. venner og be-

kendte? Der henvises til artiklen: ” Gældsstyrelsen

advarer:

Over en kvart million borgere får beslaglagt en del af lønnen”

i Politiken af den 17. februar 2024.

Spørgsmål J

Ministeren har udtalt til Politiken, at ministeren er åben for at

forlænge varselsperioden på 14 dage. Hvornår vil det ske, og

hvordan stiller en evt. ny varselsperiode alle de borgere, der

kun fik 14 dage til at forholde sig til og forstå varslet om øget

lønindeholdelse? Er ministeren villig til at standse den øgede

lønindeholdelse, mens Gældsstyrelsen vurderer borgerens be-

talingsevne, for de borgere, der har taget kontakt til Gælds-

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

styrelsen efter fristen på 14 dage? Der henvises til artiklen:

”14 dage så falder hammeren'-frist til gældsramte forsvinder”

i Politiken den 22. februar 2024.

Indledning

Tak for invitationen. Og tak for de tre spørgsmål. Før be-

svarelsen af samrådsspørgsmålene vil jeg ridse op, hvad der

er gået forud for, at vi sidder her i dag.

Baggrunden for implementeringen af styrket lønindeholdelse

I Danmark havde næsten 1 million borgere gæld til det of-

fentlige ved udgangen af 2023. Dette tal skal ned.

De nye regler om styrket lønindeholdelse er en del af en bred

politisk aftale -

Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige

- fra

juni 2022. Vi har lavet aftalen, fordi det er uholdbart, at så

mange danskere ikke har betalt, hvad de skylder til fællesska-

bet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

Aftalen indeholder en række initiativer, der skal bremse og

vende gældsudviklingen. Et af initiativerne i aftalen er styrket

lønindeholdelse.

Da vi indgik aftalen, arbejdede vi meget med den sociale ba-

lance. På den ene side skal borgere ikke ende i en gældssitua-

tion, der føles håbløs. På den anden side har vi hver især et

ansvar for at betale det, vi skylder. Aftalen afspejler begge

dele, og det gælder også styrket lønindeholdelse.

De nye regler for lønindeholdelse

De nye regler for lønindeholdelse trådte i kraft den 1. oktober

2023. Forskellen fra de gamle regler, hvor der var to typer

lønindeholdelse

–

almindelig og særskilt lønindeholdelse

–

er,

at der nu er flere, der skal betale af på deres gæld.

For borgere med de højeste nettoindkomster er afdragspro-

centen hævet fra maksimalt 40 pct. til 60 pct. Og nogen skal

derfor afdrage mere, end de har gjort tidligere.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

På den anden side er der også borgere med lave indkomster,

som tidligere betalte 400 kr. om måneden i afdrag, og som nu

skal betale mindre, fordi der er indført en indkomstafhængig

afdragsprocent.

Til gengæld kan Gældsstyrelsen nu inddrive på alle gældstyper

under lavindkomstgrænsen og ikke kun på få udvalgte gælds-

typer, som det var tilfældet før. Det synes jeg er rimeligt.

Samlet set betyder aftalen, at flere får afviklet på deres gæld til

det offentlige. Langt størstedelen af den gæld, som Gældssty-

relsen får dækket via lønindeholdelse, stammer fra mislig-

holdte underholdsbidrag, ubetalte skatter, misligholdte SU-lån

og ubetalte bøder.

Implementeringen af styrket lønindeholdelse

I fjerde kvartal 2023 varslede Gældsstyrelsen ca. 130.000 bor-

gere en omlægning af deres igangværende lønindeholdelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

Samtidig er der siden nytår sendt varsler ud til ca. 140.000

borgere, som ikke tidligere har været i lønindeholdelse.

Implementeringen af de nye regler for lønindeholdelse har gi-

vet en del opmærksomhed i medierne

–

I den forbindelse er

jeg i spørgsmål H blevet spurgt til, om reglerne nu er blevet

strammet for hårdt.

Det gør altid indtryk på mig, når jeg får henvendelser eller læser

om borgere, der føler sig presset. Men det er også forventeligt,

at der kommer reaktioner. I mange år har gældsinddrivelsen

ikke fungeret

–

og mange borgere har ikke oplevet, at det har

konsekvenser at have gæld til det offentlige. Det har det nu, og

det kan mærkes. Det er sådan set meningen.

Fakta om resultaterne af omlægningerne til styrket lønindeholdelse

Selv om der er tale om en styrket lønindeholdelse, så tilstræber

vi fortsat, at det niveau af lønindeholdelse, som bliver fastsat,

ligger inden for borgerens betalingsevne. Det vil sige, at

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

lønindeholdelsen formodes at efterlade borgeren med et til-

strækkeligt rådighedsbeløb til at opretholde en rimelig levestan-

dard. Der bliver også taget hensyn til, om borgeren har forsør-

gerpligt eller ej.

Samlet set skal en tredjedel af alle de borgere, der også tidligere

var omfattet af lønindeholdelse, nu betale mindre end hidtil,

mens to tredjedele skal betale mere.

96 pct. af borgerne har efter omlægningen af de eksisterende

lønindeholdelser en afdragsprocent mellem 3 og 39 pct.

Anmodninger om genberegning og individuel betalingsevnevurdering

Borgere, der er varslet lønindeholdelse, har mulighed for at

anmode Gældsstyrelsen om en genberegning af betalingsev-

nen, hvis deres indkomstforhold er ændret, fx ved jobskifte

eller arbejdsophør.

Borgere kan også gøre indsigelse ved varslet om lønindehol-

delse

–

som jeg vil komme nærmere ind på om lidt. Og de

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

kan anmode om, at få lønindeholdelsesprocenten fastsat efter

en konkret, individuel vurdering af deres betalingsevne.

Som det fremgår af det udleverede faktaark har ca. 8.400

–

ca.

6 procent

–

af de ca. 130.000 varslede borgere i fjerde kvartal

2023 på nuværende tidspunkt kontaktet Gældsstyrelsen og

bedt om en genberegning eller en individuel betalingsevne-

vurdering.

Af de afgjorte sager har ca. to tredjedele fået nedsat deres be-

talingsevne efter en anmodning om genberegning, og godt

halvdelen har fået den nedsat efter en anmodning om en indi-

viduel betalingsevnevurdering.

De borgere, som henvender sig til Gældsstyrelsen, kan fx

have ændrede indkomstforhold eller betydelige udgifter til

medicin, som der ikke er taget højde for i det tabeltræk, som

Gældsstyrelsen anvender. Og det tages der højde for ved gen-

beregningerne og de individuelle betalingsevnevurderinger.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at følge området tæt. Blandt

andet på de halvårlige møder med aftalekredsen. Jeg vil følge

implementeringen og effekterne af både styrket lønindehol-

delse og de øvrige initiativer i gældsaftalen. Det er vigtigt, at

disse er både effektive og rimelige også set fra borgernes side.

Indsigelsesfristen

Jeg er således lydhør overfor, om reglerne for lønindeholdelse

kan blive bedre

–

og det leder mig videre til spørgsmål I og J,

som omhandler indsigelsesfristen på 14 dage. Jeg blevet

spurgt til, om det er rimeligt, at borgere der ikke har nået at

reagere inden for 14-dages fristen, stadig får lønindeholdt en

stor del af deres løn

–

Og jeg er blevet spurgt til, om jeg er

villig til, at lønindeholdelse for de borgere, som har gjort ind-

sigelse efter 14 dages-fristen, stoppes, mens indsigelsen bliver

behandlet.

Gældende regler

–

betydning af indsigelsesfristen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

Formålet med indsigelsesfristen er, at borgeren skal have ri-

melig tid til at forholde sig til oplysningerne i varslet og evt.

gøre indsigelser.

Indsigelsesfristen på 14 dage er ikke ny, og den er ikke indført

i forbindelse med den styrkede lønindeholdelse. Sådan var det

også før.

Stop for igangværende lønindeholdelser, hvis indsigelsesfristen er overskre-

det.

Hensigten med en indsigelsesfrist er at skabe et klart regelsæt

og et klart administrationsgrundlag. Hvis man indfører et stop

for igangværende lønindeholdelser, ville det gøre det uigen-

nemsigtigt for borgerne.

Samtidig ville det gøre administrationen af lønindeholdelser

uforholdsmæssigt tung og ressourcekrævende for Gældssty-

relsen. Og endelig ville tiltaget kræve lovændring, så det er

ikke noget, der ville kunne få en hurtig effekt.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

Udvidelse af indsigelsesfristen

Jeg har forståelse for hensynet bag forslaget. Det er vigtigt, at

borgere har rimelig tid til at sætte sig ind i deres økonomi og

vurdere, om der er grundlag for at gøre indsigelse. Derfor pe-

ger jeg på en enklere og mere hensigtsmæssig løsning

–

nem-

lig at udvide indsigelsesfristen til 30 dage. Jeg har derfor

–

ef-

ter at have drøftet indsigelsesfristen på de nuværende 14 dage

med aftalekredsen den 29. februar

–

besluttet at udvide indsi-

gelsesfristen til 30 dage. Og ligesom nu har indsigelsen opsæt-

tende virkning.

Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at Gældsstyrelsen priorite-

rer sagsbehandlingen af anmodninger i sager, hvor borgeren

har henvendt sig efter 14-dages fristen, og hvor anmodningen

derfor ikke har opsættende virkning.

Gældsstyrelsen forventer at kunne udsende varsler med en

forlænget indsigelsesfrist fra slutningen af april 2024. Det vil

give borgere længere tid til at sætte sig ind i, om de mener,

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om talepapir og det omtalte faktaark fra samrådet den 4/4-24 om gældsinddrivelse

deres økonomi kan hænge sammen med den lønindeholdel-

sesprocent, som Gældsstyrelsen har varslet.

Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at borgere, der har be-

hov for det, går i dialog med Gældsstyrelsen eller benytter sig

af muligheden for at få hjælp hos de frivillige gældsrådgivnin-

ger, som også blev styrket med øgede bevillinger med gælds-

aftalen fra 2022.

Og til sidst vil jeg gentage, at en af hensigterne bag den styr-

kede lønindeholdelse og den brede politiske aftale er, at flere

skal betale det, de skylder til fællesskabet. Så den samlede

gæld til det offentlige kan blive mindre, og der ikke er næsten

én million borgere, der skylder penge til det offentlige.

Tak for ordet.