Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2854636_0001.png
22. april 2024
J.nr. 2024 - 2802
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 411 af 25. marts 2024 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om kommentar til henvendelsen fra 22/3-2024, fra KPMG Acor Tax vedrørende spørgsmål om håndtering af praksisændring på tonnageskattelovens område
2854636_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra 22/3-2024, fra KPMG Acor Tax vedrø-
rende spørgsmål om håndtering af praksisændring på tonnageskattelovens område, jf.
SAU alm. del
bilag 191? Vil ministeren herunder, af hensyn til afklaring af det videre
forløb, redegøre for konsekvenserne af ophævelse af ankesag ved Højesteret og herunder
om genoptagelsesmuligheder for relevante selskaber?
Svar
I december 2023 hævede Skatteministeriet en ankesag for Højesteret. Ankesagen angik en
række selskabers transport af bunkerolie til skibe på havet (supply-sejlads), og dermed om
transport til på forhånd aftalte GPS-destinationer opfylder betingelsen i tonnageskattelo-
vens § 6, stk. 1, 1. pkt., om, at aktiviteter omfattet af tonnageskatteordningen skal ske
”mellem
forskellige destinationer”. Sagen vedrørte indkomstårene 2010-2013.
Henvendelsen fra KPMG Acor Tax vedrører konsekvenserne af at hæve ankesagen, her-
under genoptagelsesmulighederne for berørte selskaber.
Skatteministeriet har offentliggjort en kommentar om baggrunden for at hæve ankesagen,
jf. SKM2024.120.SKAT. Heraf fremgår, at det ved vurderingen af, om Vestre Landsrets
dom, offentliggjort som SKM2023.43.VLR, skulle ankes, blev tillagt afgørende vægt, at
Kommissionens beslutning om godkendelse af tonnageskatteordningen i 2002 efter Skat-
teministeriets opfattelse ikke omfatter transport til på forhånd aftalte GPS-destinationer,
herunder den i sagen omfattede supply-sejlads, og at der derfor kunne være en risiko for,
at Kommissionen ville rejse en sag om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, hvis dommen
ikke blev anket. Da Kommissionen efterfølgende uformelt tilkendegav ikke på eget initia-
tiv at ville rejse en sag om eventuel ulovlig statsstøtte, fandt Skatteministeriet, at risikoen
for en statsstøttesag ikke kunne begrunde en videreførelse af ankesagen.
Det bemærkes, at der, som det også fremgår af kommentaren, er tale om en problemstil-
ling, der reelt kun har betydning for indkomstår, der er påbegyndt inden den 1. januar
2017. Det skyldes, at ordningen blev udvidet ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1582 af 27. december 2019.
Da ankesagen er hævet, er det med Vestre Landsrets dom endeligt afgjort, at betingelsen i
tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., om, at aktiviteter omfattet af tonnageskatteordnin-
gen skal ske
”mellem
forskellige destinationer”, er opfyldt, hvor der er tale om transport
til på forhånd aftalte GPS-destinationer, og at den i sagen omfattede supply-sejlads såle-
des også for indkomstår påbegyndt inden den 1. januar 2017 har været omfattet af tonna-
geskatteloven.
Det er muligt at anmode om genoptagelse inden for de almindelige frister i skatteforvalt-
ningslovens §§ 26 og 27. Dog kan der ikke ske genoptagelse, i det omfang det afledte krav
er forældet efter 10-års fristen i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Skattestyrelsen er
ved at udarbejde et styresignal, der bl.a. vil redegøre nærmere for, hvordan relevante sel-
skaber kan få genoptaget skatteansættelsen.
Side 2 af 2