Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2854303_0001.png
19. april 2024
J.nr. 2024 - 2720
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 409 af 22. marts 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved en skattepakke, der indeholder de nævnte elementer
2854303_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en skattepakke, der indeholder nedenstå-
ende to elementer, hvor der ønskes belyst tre scenarier for ændringer i beløbsgrænsen for
top-topskatten?
1) Den høje sats på aktieindkomst øges fra 42 pct. til 49 pct. således, at den sammensatte
marginalskat for aktieindkomst inklusiv selskabsskat svarer til top-topskattens sats.
2a) Beløbsgrænsen for top-topskatten sænkes fra 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr.
2b) Beløbsgrænsen for top-topskatten sænkes fra 2,5 mio. kr. til 1,5 mio. kr.
2c) Beløbsgrænsen for top-topskatten sænkes fra 2,5 mio. kr. til 2,0 mio. kr.
Provenuvirkningen bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbage-
løb og adfærd, opdelt på de enkelte elementer. Provenuvirkningen bedes opgjort for
årene 2024-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2024-niveau og 2024-priser.
Ministeren bedes endvidere opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort
som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel ind-
komst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på
percentiler og dertil bedes ændringen i disponibel indkomst opgjort for de 1.000 danskere
med de højeste bruttoindkomster i pct. samt i kroner og øre. Endeligt bedes ministeren
oplyse skatteændringernes virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Aktieindkomst beskattes aktuelt med 27 pct. af indkomsten under 61.000 kr. (2024-ni-
veau) og 42 pct. af indkomsten over denne grænse, hvorved den højeste sammensatte
marginalskat på aktieindkomst inklusive selskabsskat udgør ca. 54,8 pct
1
. For hovedaktio-
nærer, der kan have et valg mellem at udbetale virksomhedsoverskud enten som aktieind-
komst eller som lønindkomst, er den højeste marginalskat på lønindkomst på 55,9 pct.
(opgjort ekskl. kirkeskat).
Med
Aftale om reform af personskat
indføres fra 2026 en ny top-topskat på 5 pct. for arbejds-
indkomster over 2,5 mio. kr. (2023-niveau før arbejdsmarkedsbidrag)
2
. Den nye top-top-
skat indebærer en forøgelse af den højeste marginalskat på lønindkomst til 60,5 pct.
En hypotetisk forhøjelse af den høje sats for aktieindkomst til 49 pct. vil medføre, at den
sammensatte marginalskat på aktieindkomst inklusive selskabsskat udgør godt 60,2 pct.,
hvilket tilnærmelsesvis er på niveau med marginalskatten for lønindkomst inkl. den nye
top-topskat.
En skatteomlægning, som inkluderer både forhøjelsen af den høje sats for aktieindkomst
til 49 pct., samt en nedsættelse af beløbsgrænsen for top-topskatten fra 2,5 mio. kr. til 1
1
Selskabsoverskud, der udbetales som aktieudbytte, beskattes først med selskabsskattesatsen og dernæst med den relevante
aktieindkomstskattesats. Den højeste sammensatte marginalskat for selskabsskat og aktieindkomst er 22+(1-0,22)
*42=54,74 pct., idet selskabsskatten er 22 pct., og den høje skattesats for aktieindkomst er 42 pct.
Beløbsgrænserne nævnt i spørgsmålet på hhv. 2,5 mio., 2 mio., 1,5 mio. og 1 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag er alle op-
gjort i 2023-niveau. I 2024-niveau er beløbsgrænserne hhv. 2.588.261 kr., 2.070.652 kr., 1.552.935 kr. og 1.035.326 kr. før
arbejdsmarkedsbidrag.
2
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved en skattepakke, der indeholder de nævnte elementer
2854303_0003.png
mio. kr. (2023-niveau), skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på
ca. 7,1 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel
1,
der også viser provenuvirkningen ved de øvrige to skatteomlægninger.
Der er i beregningerne taget udgangspunkt i, at skatteomlægningerne træder i kraft fra og
med 2026, dvs. på samme tidspunkt som implementeringen af personskattereformen,
som indeholder top-topskatten. Virkningen af skatteomlægningerne vises derfor i 2026,
hvormed den ønskede virkning i 2024 og 2025 ikke oplyses.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved tre forskellige skatteomlægninger af den høje sats på aktieindkomst
og beløbsgrænsen for top-topskatten, 2026 (2024-niveau)
1)
Mia. kr.
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Høj sats
Beløbsgrænse
49 pct.
2,5 mio. kr.
4,8
3,7
2,8
1) + 2a)
49 pct.
1 mio. kr.
7,1
5,5
3,9
1) + 2b)
49 pct.
1,5 mio. kr.
5,7
4,4
3,3
1) + 2c)
49 pct.
2 mio. kr.
5,1
3,9
3,0
Anm.: Provenuvirkningerne er regnet på baggrund af 2026-regler. Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansierings-
grad på 25 pct. for ændringer i den høje sats på aktieindkomst. Der er ikke skønnet over de mulige afledte provenuvirknin-
ger som følge af ændret indkomsttransformation.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2019 fremskrevet til 2024 niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra maj 2023.
Adfærdsvirkningerne af skatteomlægningens del 1) for en forhøjelse af skattesatsen på ak-
tieindkomst er beskrevet i svaret på
SAU alm. del
–
spm. 329.
Forhøjelsen af den høje
sats for aktieindkomst øger isoleret set hovedaktionærers tilskyndelse til at indkomsttrans-
formere fra udbytteindkomst til lønindkomst, indtil de har en lønindkomst svarende til
top-topskattegrænsen på 2,5 mio. kr.
Nedsættelsen af beløbsgrænsen for top-topskatten i skatteomlægningerne 2a-2c) indebæ-
rer, at flere personer
–
herunder flere hovedaktionærer
–
vil blive berørt at top-topskat-
ten. Der vil isoleret set opstå en øget tilskyndelse til at indkomsttransformere fra lønind-
komst til udbytteindkomst for de hovedaktionærer, der betaler den lave sats på aktieind-
komst på 27 pct. (dvs. ikke er berørt af den høje sats på aktieindkomst). Der er i provenu-
vurderingerne alene indregnet adfærdsvirkninger via arbejdsudbuddet, jf. ministeriernes
sædvanlige regneprincipper.
Skatteomlægningerne skønnes at reducere indkomstforskellene med mellem 0,31 pct.-po-
int og 0,21 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Det skønnes endvidere, at skatteom-
lægningen vil medføre en gennemsnitlig reduktion af de disponible indkomster med mel-
lem 1.400 kr. og 900 kr. pr. voksen og en formindskelse af de disponible indkomster med
mellem 0,5 pct. og 0,3 pct. for befolkningen set under ét,
jf. tabel 2.
For 10. indkomstdecil skønnes skattepakken at medføre en gennemsnitlig formindskelse
af de disponible indkomster med mellem 12.600 kr. og 8.500 kr. pr. voksen og en for-
mindskelse af de disponible indkomster med mellem 1,9 pct. og 1,3 pct.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved en skattepakke, der indeholder de nævnte elementer
2854303_0004.png
For de 1.000 danskere med de højeste bruttoindkomster skønnes skatteomlægningen at
medføre en gennemsnitlig reduktion af de disponible indkomster med mellem 1,8 og 1,7
mio. kr. svarende til en reduktion på ca. 0,1 pct. af de disponible indkomster.
Tabel 2. Fordelingsvirkninger ved tre forskellige skatteomlægninger af den høje sats på aktieind-
komst og beløbsgrænsen for top-topskatten, 2026 (2024-niveau)
1)
49 pct.
2,5 mio. kr.
Kr.
0
0
0
0
0
0
0
-100
-200
-8.500
-900
Kr.
-300
-400
-500
-600
-700
-1.000
-1.400
-2.300
-4.700
-73.100
-8.500
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,3
Pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
Kr.
0
0
0
0
0
0
0
-200
-500
-1.400
Kr.
-900
-1.000
-1.300
-1.700
-2.100
-2.900
-4.300
-6.700
1) + 2a)
49 pct.
1 mio. kr.
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,5
Pct.
-0,2
-0,3
-0,3
-0,4
-0,5
-0,6
-0,8
-1,2
-1,9
1) + 2b)
49 pct.
1,5 mio. kr.
Kr.
0
0
0
0
0
0
0
-100
-200
-1.100
Kr.
-400
-500
-600
-800
-900
-1.300
-2.000
-3.400
-7.600
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-1,5
-0,4
Pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,3
-0,4
-0,6
-1,1
-1,5
Kr.
0
0
0
0
0
0
0
-100
-200
-9.000
-1.000
Kr.
-300
-400
-500
-600
-700
-1.000
-1.500
-2.500
-5.500
-9.000
1) + 2c)
49 pct.
2 mio. kr.
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-1,4
-0,3
Pct.
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,3
-0,4
-0,8
-4,5
-1,4
Høj sats
Beløbsgrænse
Indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
Indkomstpercentiler
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. decil i alt
Virkning for 1.000
personer med høje-
ste bruttoindkomst,
mio. kr.
Ændring i Gini-ko-
efficient, pct. point
-1,3 -12.600
-1,9 -10.100
-0,7 -13.500
-4,2 -91.700
-1,3 -12.600
-5,3 -83.100
-1,9 -10.100
-4,8 -77.200
-1,7
-0,1
-0,21
-1,8
-0,1
-0,31
-1,7
-0,1
-0,25
-1,7
-0,1
-0,22
Anm.: Virkningen i kr. på tværs af indkomstdeciler er beregnet pr. voksen i familien og afrundet til nærmeste 100 kr. Den
procentvise ændring i disponibel indkomst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel indkomst, hvor der er taget
højde for stordriftsfordele.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen Data fra 2019 fremskrevet til 2024 niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra maj 2023.
Det skønnes, at en top-topskattegrænse på 1 mio. kr. vil medføre yderligere godt 100.000
top-topskatteydere, mens en grænse på 1,5 mio. kr. vil medføre ca. 23.000 flere og en
grænse på 2 mio. kr. vil medføre ca. 6.000 flere.
Side 4 af 4