Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2852175_0001.png
16. april 2024
J.nr. 2024 - 2634
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 397 af 19. marts 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om, hvad der evt. adskiller hoteller fra udlejningssommerhuse og boliger udlejet gennem et bureau eller en anerkendt platform som f.eks. Airbnb
2852175_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, om ejeren af et dansk sommerhus alene i kraft af husets beliggen-
hed tæt på et hotel kan risikere at blive omfattet af en momspligt ved udlejning?
Svar
Det er lagt til grund, at spørgsmålet relaterer sig til EU-Kommissionens forslag af 8. de-
cember 2022 til en ændring af det fælles EU-momsdirektiv
om ”Moms i den digitale tids-
alder”, KOM (2022) 701, som
bl.a. vedrører ændrede momsregler for platformsøkonomi
og korttidsudlejning af fast ejendom.
Som det fremgår af min besvarelse af SAU alm. del - spørgsmål 396 (2023-24, 2. samling),
er forhandlingerne om forslaget i den tekniske arbejdsgruppe i Rådet ikke afsluttet, men
det seneste kompromisforslag lægger op til, at det overlades til de enkelte medlemslande
at vurdere, i hvilket omfang korttidsudlejning af fast ejendom skal anses som hotellig-
nende ydelser og omfattes af momspligt.
Såfremt der opnås enighed om det foreliggende kompromisforslag, vil det være muligt for
Danmark at fastholde den nuværende danske momslovgivning og afgrænsning af kort-
tidsudlejning af fast ejendom.
Momsloven momsfritager i dag udlejning og bortforpagtning af fast ejendom bortset fra
bl.a. udlejning af værelser i hoteller og lignende for et kortere tidsrum end 1 måned. Ud-
lejning af sommerhuse er efter gældende praksis momsfritaget.
Ved vurderingen af hvorvidt der er tale om momspligtig korttidsudlejning af fast ejen-
dom, foretages der en samlet, konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på, hvilke
ydelser, der leveres, og om der eksempelvis leveres andre ydelser såsom forplejning i til-
knytning til korttidsudlejningen. Det er derfor ikke afgørende, hvem der udbyder som-
merhuset til udleje, eller hvor det er beliggende, men hvad der leveres.
Side 2 af 2