SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om at redegøre for lovhjemmel samt juridisk grundlag for, at en borger kan opkræves grundskyld for ejendomme, som vedkommende ikke ejer

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

10. april 2024

J.nr. 2024 - 2415

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 386 af 13. marts 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om at redegøre for lovhjemmel samt juridisk grundlag for, at en borger kan opkræves grundskyld for ejendomme, som vedkommende ikke ejer

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for lovhjemmel samt juridisk grundlag for, at en borger kan

opkræves grundskyld for ejendomme, som vedkommende ikke ejer? Der henvises til

artiklen ”Ask er fanget i 'helt godnat' skattekaos for 159.000 kroner: Skal betale for alle 19

naboer”, www.dr.dk, den 12. marts 2024.

Svar

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg har fuld forståelse for de borgere, som

står i en situation, som beskrevet i den omtalte artikel. Jeg vil derfor drøfte med partierne

bag

Forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem

fra 2016, hvordan vi kan få lavet disse regler

om, ligesom jeg har bedt Skatteministeriet om at tage initiativ til at igangsætte et arbejde

med kommunerne med det formål i videst muligt omfang at sikre, at borgere ikke frem-

over havner i lignende situationer.

Herudover har Vurderingsstyrelsen oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Ejendomsskattesystemet

er opbygget på den måde, at grundskyld opkræves af den til en-

hver tid registrerede ejer af den pågældende ejendom i et autoritativt register, jf. ejen-

domsskattelovens § 31 (ejerboliger) eller § 33 (øvrige ejendomme). Beskatningsgrundlaget

for grundskyld udgøres af grundværdien ansat i ejendomsvurderingen for det forudgå-

ende år, jf. ejendomsskattelovens § 17.

Ejendomsvurderingssystemet er bygget op omkring ordinære vurderingsterminer hvert

andet år den 1. januar (vurderingsterminen), jf. ejendomsvurderingslovens § 5. Ifølge be-

mærkningerne til bestemmelsen vil det forhold, at en ejendom ændres efter vurderingster-

minen i vurderingsåret, eller at der sker væsentlige prisændringer, være uden betydning for

vurderingen. Det er altid ejendommen, som den forefindes på vurderingsterminen i vur-

deringsåret, der skal vurderes, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 211

som fremsat, side 79.

Der kan dog indtræde større ændringer af ejendomme på et hvilket som helst tidspunkt af

året, og således også umiddelbart efter vurderingsterminen. Dette er fx tilfældet ved nyud-

stykning af grunde fra en eksisterende grund. Ved sådanne større ændringer (omvurde-

ringsgrund) udløses en omvurdering, som forkorter vurderingsintervallet til 1 år, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 6. Det vil sige, at uanset hvilket tidspunkt en større ændring ind-

træder, vil ejendommen modtage en ny vurdering den førstkommende 1. januar, som ud-

gør beskatningsgrundlaget i det efterfølgende år. Det indebærer, at der altid vil være en

forskydning mellem omvurderingsgrunden, vurderingen og beskatningen, som også eksi-

sterede i det gamle vurderingssystem.

Det betyder, at udstykkes der fx nye grunde i løbet af 2023, vil både de nye grunde og den

gamle grund (restejendommen) få en omvurdering pr. 1. januar 2024, som udgør beskat-

ningsgrundlaget for grundskylden fra og med 1. januar 2025. I 2024 vil den tidligere vur-

dering

–

det vil sige vurderingen af restejendommen, som den så ud inden udstykningen

–

fortsat udgøre beskatningsgrundlaget for grundskylden, som opkræves af den registrerede

ejere af restejendommen.”

Side 2 af 2