Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt
2847993_0001.png
8. april 2024
J.nr. 2024 - 2480
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 380 af 11. marts 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om, hvis regeringen mener, at der knytter sig usikkerhed til opgørelsen af værdien af unoterede aktier som grundlag for en formueskat, vil man så ikke kunne tage højde herfor ved at indføre et forsigtighedsprincip med nedslag på f.eks. 20 pct. i den del af beskatningen, der knytter sig til de unoterede aktier, som det også gør sig gældende ved boligskatterne
2847993_0002.png
Spørgsmål
Hvis regeringen mener, at der knytter sig usikkerhed til opgørelsen af værdien af unote-
rede aktier som grundlag for en formueskat, vil man så ikke kunne tage højde herfor ved
at indføre et forsigtighedsprincip med nedslag på f.eks. 20 pct. i den del af beskatningen,
der knytter sig til de unoterede aktier, som det også gør sig gældende ved boligskatterne?
Svar
Værdiansættelsen af unoterede aktier er ofte forbundet med væsentlig usikkerhed, da der
typisk ikke foreligger handler mellem uafhængige parter. Her må handelsværdien fastsæt-
tes skønsmæssigt fx ved brug af skematiske modeller baseret på historiske regnskabsdata
eller ved en individuel vurdering af virksomhedernes handelsværdi baseret på deres frem-
tidige indtjeningsevne.
Uanset hvilken metode, der anvendes til at skønne over handelsværdien for den konkrete
virksomhed, vil værdiansættelsen være forbundet med betydelig usikkerhed, når det ikke
er muligt fx at tage udgangspunkt i en konkret handel.
Forsigtighedsprincippet på 20 pct. af ejendoms- og grundværdier er en konkret løsning,
der knytter sig til de usikkerheder, der vedrører ansættelsen af ejendoms- og grundvær-
dier. Forsigtighedsprincippet blev implementeret for at lade usikkerheden komme bor-
gerne til gode og skabe tryghed om de nye ejendom- og grundvurderinger.
Side 2 af 2