SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om hvordan ministeren mener, det påvirker f.eks. fjernvarmeselskabers incitamenter til at investere i CCS, hvis de med forslaget til den nye emissionsafgiftslov bliver pålagt at skulle betale afgift af den CO2, der indfanges

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

22. marts 2024

J.nr. 2024 - 2176

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 370 af 7. marts 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om hvordan ministeren mener, det påvirker f.eks. fjernvarmeselskabers incitamenter til at investere i CCS, hvis de med forslaget til den nye emissionsafgiftslov bliver pålagt at skulle betale afgift af den CO2, der indfanges

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at når der i forslag til ny emissionsafgiftslov m.v., som Skatte-

ministeriet har sendt i høring, lægges op til at f.eks. fjernvarmeselskaber, der investerer i

fangst af CO

, også skal betale CO

-afgift af CO

, der ikke udledes, betyder det, at fjern-

varmekunderne i disse selskaber reelt kommer til at afholde omkostningerne både for

fangst af CO

og en CO

-afgift for CO

, der fanges og derfor ikke udledes?

Svar

Den del af

Aftale om Grøn skattereform for industri mv.,

der angår omlægning af CO

- og ener-

giafgifter, vil efter planen blive gennemført med vedtagelse af en ny emissionsafgiftslov

og en følgelov om tilpasning af de gældende energiafgifter og CO

-afgiften. Lovforsla-

gene har været i høring fra den 9. februar 2024 til den 8. marts 2024 og forventes fremsat

i slutningen af april. De indkomne høringssvar er ved at blive gennemgået.

Med lovforslagene lægges der op til at indføre en ny emissionsafgift på CO

e-udledninger

fra kvoteomfattede aktiviteter, herunder rumvarme mv., og en CO

-afgift, som bl.a. om-

fatter ikke-kvoteomfattet proces og kvoteomfattet rumvarme mv.

Den nye emissionsafgift vil udgøre 375 kr. ton udledt CO

i 2030 for de virksomheder,

som er

omfattet af EU’s kvotehandelssystem (ETS I), dog 125 kr. pr. ton udledt CO

for

mineralogiske processer mv. Der lægges op til, at hvis anvendelse af CCS medfører færre

-udledninger i en kvoteomfattet produktion, og produktionen derfor skal indlevere

færre kvoter, vil virksomheden få afløftet emissionsafgiften svarende til den opnåede re-

duktion af CO

. Det skyldes, at afgiftsgrundlaget for emissionsafgiften er mængden af

indleverede kvoter.

-afgiften vil udgøre 750 kr. pr. ton CO

efter fuld indfasning, dog 375 kr. pr. ton CO

for kvoteomfattet rumvarme mv. CO

-afgiften er omfattet af energibeskatningsdirektivet,

der fastsætter rammerne for energibeskatning, herunder minimumssatser, fritagelse og

lempelser. Godtgørelse af energi- eller CO

-afgift skal derfor være i overensstemmelse

med de muligheder, som direktivet giver. Energibeskatningsdirektivet tager ikke højde for

mængden af CO

-udledning. Energibeskatningsdirektivet giver således ikke en mulighed

for at lempe eller fritage for beskatning af energiprodukter på baggrund af fanget og lag-

ret CO

Det er på denne baggrund ikke umiddelbart muligt at afløfte CO

-afgiften ved anvendelse

af CCS, da CO

-afgiften modsat emissionsafgiften således skal beregnes ud fra energiind-

holdet af brændslerne på tidspunktet for selve indfyringen.

Der er dermed i udkastet til lovforslag ikke lagt op til, at CO

-afgiften kan afløftes ved an-

vendelse af CCS.

Det er dog regeringens ambition at skabe økonomiske incitamenter til, at anvendelse af

CCS på sigt kan ske på markedsmæssige vilkår. Dette samarbejder de involverede ministe-

rier målrettet om at indfri. De tilskudspuljer, der er etableret med henblik på udbredelse

Side 2 af 3

af CCS, vil derfor også i videst muligt omfang blive indrettet under hensyntagen til af-

giftslovgivningen. Desuden vil Skatteministeriet i det videre arbejde inddrage Kommissio-

nen for at afdække eventuelle muligheder for afgiftsafløftning, ligesom Skatteministeriet

har spillet problemstillingen ind som en del af de igangværende drøftelser om revision af

EU’s energibeskatningsdirektiv.

Den konkrete indretning af afgifterne skal udover at implementere den politiske aftale

sikre sammenhæng i hele omlægningen, herunder i forhold til administration, samt være

forenelig med bl.a. reglerne om statsstøtte.

Side 3 af 3