SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om, hvor stor en skattelettelse de hhv. 10, 100 og 1.000 rigeste får ved en reduktion af den høje kapitalskattesats fra 42 til 40 pct.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2020-21

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 151

Offentligt

18. december 2020

J.nr. 2020 - 10658

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 151 af 2. december 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om, hvor stor en skattelettelse de hhv. 10, 100 og 1.000 rigeste får ved en reduktion af den høje kapitalskattesats fra 42 til 40 pct.

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 83 redegøre for, om der

er nogle danske eller internationale studier, der direkte måler på sammenhængen mellem

beskatningen af kapital/aktieindkomst og timebeslutningen? Herudover bedes der rede-

gjort for de antagede substitutionslasticiteter og indkomstelasticiteter og den samlede ela-

sticitet. Disse bedes delt op 10 indkomstdeciler. I denne tabel bedes dette sammenholdes

med en lignende opdeling for en tilsvarende ændring i topskatten.

Svar

Skatteministeriet er ikke bekendt med empiriske studier, der direkte belyser sammenhæn-

gen mellem beskatningen af aktie- og kapitalindkomst og arbejdsudbudsbeslutningen. Det

er vurderingen, at en sådan sammenhæng i praksis vil være yderst vanskelig at identificere

i et empirisk studie, idet der ofte vil være tale om en væsentlig tidsforskydning mellem ar-

bejdsudbudsbeslutningen og tidspunktet for beskatningen, jf. uddybning heraf i besvarel-

sen af

SAU alm. del

–

spm. 153.

Som det fremgår af besvarelsen af

SAU alm. del

–

spm. 83

tager Skatteministeriets skøn for

de afledte adfærdsvirkninger af ændringer i beskatningen af aktieindkomst og positiv net-

tokapitalindkomst udgangspunkt i beregningsmæssigt forudsatte, summariske selvfinan-

sieringsgrader, som antages at afspejle de afledte virkninger på arbejdsudbuddet.

Som det ligeledes fremgår af besvarelsen af

SAU alm. del

–

spm. 83

tager Skatteministeriets

skøn over arbejdsudbudsvirkningen målt i fuldtidspersoner udgangspunkt i en kombina-

tion af arbejdsudbudsvirkningen for provenuækvivalente ændringer i øvrige dele af per-

sonskatterne. Den konkrete kombination fastlægges således, at arbejdsudbudsvirkningen

målt i fuldtidspersoner er konsistent med den forudsatte selvfinansieringsgrad og Skatte-

ministeriets regnemetoder for ændringer i personskatter i øvrigt,

jf. fx kapitel 3 i Skatteøko-

nomisk Redegørelse 2017.

Det er imidlertid ikke muligt eksplicit at opgøre de forudsatte indkomst- og substitutions-

elasticiteter i de beregningsmæssigt forudsatte selvfinansieringsgrader ved en nedsættelse

af de højeste skattesatser for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst, der som

nævnt ikke bygger på en systematisk kortlægning af de forventede effekter.

De Økonomiske Råds Sekretariat gennemgår i

Dansk Økonomi, forår 2019

en række empi-

riske studier af afledt adfærd for beskatning af kapitalafkast. Her fremgår det, at der på

tværs af studier er stor variation i elasticiteten for aktieindkomst og positiv nettokapital-

indkomst ved ændringer i beskatningen heraf, men at elasticiteten i flere studier ligger i

størrelsesordenen 0,1 til 0,4 pct. Ingen af de af DØRS betragtede studier har direkte un-

dersøgt sammenhængen mellem arbejdsudbudsbeslutningen og beskatningen af aktieind-

komst eller positiv nettokapitalindkomst. Det fremhæves herudover, at estimater af elasti-

citeten i de enkelte studier i høj grad afhænger af indretningen af beskatningen af kapital-

afkast i de enkelte lande, hvilket vanskeliggør sammenligning af elasticiteter på tværs af

forskellige lande og studier.

Side 2 af 3

Kraka har i analysen

Aktieindkomstbeskatning

–

Adfærds- og provenuvirkninger ved en forhøjelse af

skattesatsen

fra den 18. august 2020 skønnet over elasticiteten for aktieindkomsten i danske

husholdninger ved en forhøjelse af den høje sats for aktieindkomstskatten. Kraka finder

større elasticiteter end i de fleste andre studier (i form af en elasticitet for aktieindkomsten

på knap 1 pct. for danskerne generelt og 6,5 pct. for hovedaktionærer) og argumenterer

med det udgangspunkt for, at de økonomiske ministerier undervurderer de afledte ad-

færdsvirkninger af beskatningen af aktieindkomst.

Krakas analyse fokuserer på de afledte effekter af øget aktieindkomstbeskatning på ind-

komsttransformation og porteføljeomlægninger, men ser bort fra afledte virkninger på ar-

bejdsudbuddet. Kraka fremhæver dog, at beskatningen af aktieindkomst samlet set vil

have en negativ effekt på arbejdsudbuddet.

Side 3 af 3